onsdag den 25. december 2013

Julen har bragt...

...tonsvis af gaver

Igen i år kunne de ikke være under juletræet :-)

Dette år var Jakob så spændt, at han flåede alle pakkerne op, og heldigvas vakte de alle (næsten) lige stor lykke. Den første gave, han fik fingrene i, indeholdt 5 par strømper. Noget bekymrede så de voksne til, men jubelen var stor, da han jo lige præcis mangler strømper.
Ellers var lykken gjort med Skylanders Swap Force, som han har ventet på siden de første små trailers blev lagt ud. Allerede dengang stoppede han med at spille Skylanders Giants, så denne gave skal han nok få tid til at gå med. Han fik også Pikmin 3 - også et af hans yndlingsspil.
Mere tøj og bøger var også fint, men da det programmerbare køretøj med missiler dukkede frem, ja så gik resten af aftenen med den - og han holdt ud længe, og til trods for den blå-grå farve i ansigtet og de rødskudte øjne, ja så var han i hvert fald ikke træt, da han blev kommanderet i seng lidt over midnat.
For tøsepigen var aftenen også perfekt. Hun fik den meget ønskede Furby i turkisblå, masser af tøj - og her var de største succeser Adidas-bukser og en pelset vest og CD'er. Det ses på gaverne, at hun bliver stor.
Vi voksne blev ikke glemt. Manden fik barbergrej, som møjsommeligt var bragt gennem sikkerhedstjek i Københavns Lufthavn. En større æske er sjældent set til at tape barberbladene ind i - farlige mordvåben skal sikres forsvarligt. Derudover var der tøj, bælter, DVD og børnenes gaver lavet med stor omhu og kærlighed. Dem fik moren heldigvis også nogle af. I år bød de på henholdsvis flettet armbånd og et maleri af en blå cykel fra datteren og en malet bakke fra sønnen.
Ellers kunne jeg glæde mig over fagbogen: Overblik Dansk Grammatik (lidt nørdet?), og Sigøjnerinden fra Sevilla af en af mine (mange) yndlingsforfattere Ildefonso Falcones. Jeg kan næsten ikke vente med at starte, men skal også lige finde et godt tidspunkt, for de 800 sider skal ikke spoleres ved, jeg ikke har tid til at læse dem i sammenhæng.
Duft, creme og tøj var også blandt mine gaver.

Det var vist den materielle del af julen.

Den største gave fik jeg dog allerede om morgenen, da jeg stod på vægten og kunne konstatere, at mit andet delmål er nået. Jubii. Nu er målet vist bare ikke at tage for meget på, så kan der tilføjes mål om yderligere vægttab i januar.


Men julen skulle jo bringe mere end det.
Juleferien, roen til at lege, være sammen og hygge sig. Bare være, nyde morgenerne, når ungerne smutter ind under dynen og får et kram. Jo, jeg nyder julen i fulde drag dette år. Nyder at være sammen med familien, mine kære og bare være.
Jeg er ved at lære at prioritere. Jeg kunne godt have gjort lidt mere rent, så det hele så mere præsentabelt ud. Vasketøjet på snoren nåede ikke at komme ned, sønnens seng var uden sengetøj og meget uredt, vinduer og glasskabe med støv og skidt, hylderne støvede, så tingene må helst ikke flyttes - så ses det tydeligt, jo! Men i stedet har jeg lavet julegaver med børnene, læst højt, lavet et par juledekorationer, som jeg nyder synet af, vendt mig om på den anden side i sengen og nydt at slappe af lidt længere.
Sat pris på min hverdag og specielt alle de dejlige mennesker jeg holder så meget af.




mandag den 23. december 2013

Flere bøger

Så skal der læses - Jakob er blevet en "læsehest", og han læser skilte, morgenmadspakker og alt andet, vi kommer forbi, så nu er vi igang med læse selv bøgerne til godnathistorie. I adventsgave fik han derfor disse, som stadig vækker glæde. Enkle historier.


søndag den 22. december 2013

Til Anne Louise

At tage afsked med en god kollega er ikke let. Sidst var vi 2 om at sige farvel til den 3. Rikke Erlandsen. Denne gang måtte jeg også sige farvel til Anne Louise.
Heldigvis er I begge blevet nogle af mine bedste veninder og jeg ved, at vi privat kommer til at ses, så jeg mister Jer jo ikke. Men alligevel vil I være savnet i min hverdag.
Til min fordel må jeg jo indrømme, at mit arbejdsliv har været fyldt med gode kolleger. Så her mindes jeg også min tid på Mariager Skole.
Det er utroligt, hvor mange inspirerende mennesker jeg har mødt blandt mine kolleger gennem mine 11 - snart 12 (kan det virkelig passe?) - år som lærer.
Det har været utrolig sjovt at lave afskedsvideoen til dig - og tidskrævende, så det er en af grundende til, at bloggen har stået lidt stille (sammen med julen og mange andre arbejdsopgaver på jobbet), så derfor deler jeg videoen her også.


søndag den 8. december 2013

Julerier


Tja - det går fremad med gaveindkøbene. Faktisk overraskende hurtigt og smertefrit dette år. Vi mangler kun et par stykker endnu, så er vi i mål med julegaverne og pakkespilspakker - og de er endda også pakket ind.
Julepynten og bagningen venter lidt endnu :-)

lørdag den 7. december 2013

Schunks skole (playliste)

Schunks skole (playliste)

Fedt at finde materiale, der er produceret :-)

torsdag den 5. december 2013

Tiden går

Tja - der har været stille længe.
Stress og jag. Jeg har været mere end almindeligt travlt optaget, og det kommer lige til at tage lidt tid, inden jeg får samlet op på det hele.
Der har været den sædvanlige novembertravlhed omkring samtaler, men dette år fik jeg lige klemt to klassearrangementer og forældremøde ind også. Altså på arbejdet.
Der var også to klassearrangementer på den private front.
Derudover har min kollega og ven opsagt sit job - hvilket selvfølgelig er super irriterende, men også godt for hende. Tillykke, hvis du læser med :-)
En dejlig københavnertur i familiens skød.
Travlhed på gymnastikfronten - nu er det tid til at tilmelde til opvisninger, vi kigger på opvisningstøj og snakker med alle vores instruktører. Det er superhyggeligt, men kræver også en del tid i hallen.
Jeg er stadig vild med rollen som instruktør og forsøger at blive dygtigere ved at se videoer og tegninger af springopstillinger for de små.
De sociale medier optager mig også meget. På Pinterest har jeg fulgt begrebet flipped classroom en del inden det så poppede op i nyhederne fra Elev skole, og jeg har faktisk allerede besluttet mig for, at det skal afprøves de næste par måneder i min 8. klasse, hvor lektiedelen fungerer rigtig dårligt, og der er behov for at finde en anderledes form. Ungerne er med på den, så vi starter i morgen, hvor vi finder den første videolektie til næste uge.
På Twitter handler det mere omkring gaming, it og medier i skolen, hvilket også optager mig helt vildt, så der er helt sikkert masser at lære, og når jeg åbner op for medierne, flyver tiden bare afsted, mens jeg får læst og suget til mig fra artikler med forskellige ideer. De føres dog ikke umiddelbart ud i livet, da det kræver noget mere tid og forberedelse, men jeg rykker mig i den rigtige retning.
E-twinning kurset er nu fastlagt til en ny dato i januar, så det glæder jeg mig også til.
Jeg får også et matematikkursus i foråret, som jeg ser rigtig meget frem til.
Skolen planlægger desuden et besøg på Kunnskapsskolen i Sverige med efterfølgende besøg hos "Nyt liv i enhedsskolen", hvor jeg tidligere deltog i et seminar igen med stor inspiration. Jeg er desværre ikke sikker på at være deltager på denne ekskursion, da der bliver trukket lod om pladserne - noget jeg er meget forarget over, da jeg mener, at have fortjent pladsen, men det må jeg hellere lade være med at hidse mig op over lige nu...
Nu står den så vist på julegaver, julebag, julepyntning og julekalendere - jeg er allerede håbløst bagud med det hele, men jul bliver der jo alligevel.

søndag den 1. december 2013

God vin

... fra en ikke-vinkender
Det er ikke meget vin, vi drikker herhjemme, men en gang imellem vil vi gerne nyde et glas vin - og jeg er absolut mere til hvid- og rosevin (jeg drikker dog også rødvin).
En vin, jeg godt kan lide er Muscadet - den er dog ikke let at opdrive de steder, jeg almindeligvis færdes, så da vi så denne flaske i Irma, så skulle den naturligvis med hjem og nydes :-)


Og skulle nogen vide, hvor den kan købes, så giv gerne info videre...

TIVOLI








onsdag den 27. november 2013

Flipped Classroom på Elev Skole

Jeg har læst en del om denne metode, og jeg synes det virker meget spændende. Jeg kunne ikke forestille mig kun at undervise efter denne model, men det er bestemt rigtigt, at det kunne forandre det tiden i klassen bruges til.


torsdag den 14. november 2013

Læring

Her er materiale til at studere og tænke over til et lille stykke tid...

Spændende tanker og jeg er bestemt blevet nysgerrig.

Står vi på kanten af en ny læringskultur?


"Hvad er læring og viden, når vi bevæger os væk fra det 20. århundredes stabile strukturer med universitetet og virksomheden som de centrale institutioner for vidensskabelse, produktion og udvikling? Hvad er læring og viden i det 21. århundrede, der er karakteriseret ved ustabilitet, forandring og en kommunikationsteknologi der dramatisk skaber nye muligheder for netværksbaseret produktivitet"


Collaborative Society
Network Society
videnskab.dk Allan Alfred Birkegaard Hansted
videnskab.dk Filmserie om det 21. århundredes læringskultur

onsdag den 13. november 2013

Hovedet eksploderer!!!!!

Måtte idag give fortabt og tage hjem førend beregnet, da jeg hele dagen har haft hovedpine. Faktisk tænkte jeg allerede over det på vej til arbejde.
Kan hovedpine give synsbesvær? Ikke alvorligt, men bare lidt utydeligt/sløret syn. Jeg tænkte i hvert fald tanken, da jeg kørte bil. Vel ankommet måtte jeg da også indrømme, at jeg kunne udpege, hvor på skulderen, spændingen kom fra. Opad dagen kunne jeg udvide med højre øjenbryn, højre side af nakken og skulderen.
En sød elev kom og satte sine fingre lige præcis der på skulderen, hvor det værkede, og det var som om hovedpinen lettede i samme øjeblik - magiske fingre, det skal noteres :-) (Hun fortalte, at hendes mor ofte har hovedpine, og hun derfor har en vis mængde erfaring).
Jeg fortsatte arbejdet, lettet over dne øjeblikkelige lindring, 30 selunder kunne give.
Mine fingre var kolde som is - er jeg syg? Eller er der hundekoldt på skolen? Jeg bad i hvert fald nogle elever, som havde bedt om hjælp til lektierne, sætte sig midt i en solstråle, for at få lidt varme i kroppen.
Hovedpinen tiltog desværre igen og efter lektiehjælpen besluttede jeg, at det måtte være tid at trække sig tilbage og droppe elevsamtaler - de må vente til torsdag.
Inden jeg kørte hjem dopede jeg mig med et par pinex, så jeg kunne blive klar til en eftermiddag som single-parent. Jeg måtte dog konstatere, at det blev nødvendigt med en tur omkring hjemmet, inden jeg kunne overskue samvær med yngste familiemedlem.
Ada stod klar med lektier, som hun gerne ville have hjælp til, og jeg lagde mig på sofaen, mens hun sad ved bordet, men al tale måtte forbydes, lyset minimeres, varmen skrues op, tæppe på, og så 20 minutter på langs.
Endnu ingen lindring! Nu kunne jeg ikke udsætte mødet med virkeligheden længere, og medicinskabet måtte besøges, denne gang røg der en pamol og en Ipren gennem svælget, og kursen gik mod SFO.
Endnu engang kunne jeg konstatere en vis form for slørethed over omgivelserne...
Lyset generede. Radioen måtte slukkes, AC'en måtte slukkes!
Gad vidst hvornår hovedet eksploderer.
Kvalme, svimmelhed, dårligt syn, og et hoved der dunker, dunker, dunker, dunker.
Jeg har aldrig prøvet noget lignende.
Børnene var dog søde. Vi fordelte husets arbejdsopgaver, da vi kom hjem - med børnenes kommentar: Mor skal have tid til at slappe af.
Jakob gik selv i brusebad og dækkede bord.
Ada rullede for, tømte skraldespande og lavede mad - torsk med frisklavet pasta (købt) og baconkompot.
Vi hjalp alle til med at tage af bordet.
Jakob læste højt for Ada og jeg til godnathistorie - Ada overtog, da han blev træt.
Så mor kunne nøjes med at få samlet op på arbejdet - tjekke mails, skrive beskeder og notater, finde bøger/papirer til i morgen og lige lave et forældreopkald - ordne vasketøj (et mindre uheld gjorde det nødvendigt at få en vask sat over...), og hjælpe børnene en smule med deres opgaver. Så selv om der ikke blev plads til endnu et hvil, så sætter jeg pris på et par børn, som gør deres bedste for at gøre det muligt.

Og så håber jeg da aldrig, at jeg skal have hovedpine på den måde igen...

tirsdag den 12. november 2013

Her kan jeg også være med

Endnu et avisindlæg, som jeg i den grad kan nikke genkendende til.
Jeg har dog besluttet mig for et par krydser. Et kommunalpolitisk på en "ny" politiker, som jeg har fuld tillid til. Heldigvis stiller flere indenfor skoleverdenen op som modsvar til det forfærdelige forår. Ikke at det kun handler om skole, for jeg er bestemt også meget interesseret i, hvordan kommunen udvikles på rigtig mange andre punkter, men jeg er også nødt til at have den omfattende skolereform for øje.




Hvor naive havde vi lov at være?

fredag den 8. november 2013

Jeg kunne ikke have sagt det bedre...

Hvor rammer denne journalist lige præcis ind i mine tanker, mine følelser, min sjæl, mit hjerte.
Jeg har ikke kunnet sætte ord på, men hvor er det præcist og skarpt formuleret.
Nu kan jeg forklare, hvorfor jeg taber modet, hvorfor timerne ikke hænger sammen og ikke mindst hvorfor jeg konstant rækker ud efter stjernerne men ikke fanger dem...
Er det ok, kun at se lysglimtet, eller er det ikke nok til vores ungdom - at nå stjernerne kræver ressourcer i form af økonomi og tid...
Ellers må målet være glimtet...

Folkeskolen i refleksionens spejlkabinet - artikel fra Information



torsdag den 7. november 2013

Planlægning af gymnastiktimer

Så fantastisk et materiale. Der er fyldt med øvelser, masser af ideer, forklaringer og bud på sammensætninger, så hvis din forening er en del af DGI, så prøv den her:

Motorikmaskinen


mandag den 4. november 2013

Karriere som folkeskolelærer?

Hvordan gør man karriere som lærer?
Er det nødvendigt at ændre sig fra dag 1 ude fra seminariet til dagen inden pension?
Næh vil nogen mene - lærere bruger et par år på at forberede undervisningen, og så genbruger de bare resten af arbejdslivet...
Selvfølgelig vil andre sige. Og jeg hører til denne sidste gruppe. Der er vist ikke nogen, der sidder inde med svaret på, hvordan vi bedst underviser (alle børn i alle situationer!)
Jeg har snart været lærer i 12 år. Jeg har masser af erfaring, jeg har undervist i mange fag, mange aldersgrupper, på to meget forskellige skoler. Så materialet burde være samlet sammen nu!
Og det er da også rigtigt, at jeg er ved at have nogle sociale lege på hånden. Jeg ved, at jeg foretrækker samtaler med enkelte elever frem for kollektiv afstrafning. Jeg er mere sikker på mit menneskesyn. Jeg har da også nogle faglige forløb på lager, jeg har lavet spørgeark en mas, jeg har mange erfaringer med projektopgaven - og det er alt sammen med til at forbedre det næste forløb, hvor jeg vil bruge nogle af disse ting igen. Men genbruge det samme - det sker sjældent. Med mindre de diagnostiske tests, brugen af klassetrivsel mm. tæller med.
Men der er forskellige børn i alle klasser. Det er nødvendigt at ændre og rette til i forhold til deres interesser og viden. Er det lettere - ja. Men jeg stiller også større krav. Det er nu opgaven laves i de to eller tre eksemplarer, så differentieringen bliver mere overskuelig for eleverne (og ikke bare, du kan springe de 3 sidste opgaver over...). Det er nu opgaveformuleringerne får endnu en tanke med på vejen - kan vi engagere eleven bedre, kan det blive mere motiverende? Og bliver jeg nogensinde færdig med det? Det tror jeg ikke. Samtidig vælter det ind med projekter, konkurrencer og ideer fra alle mulige foreninger og firmaer. Og det er jo spændende at deltage i noget, der foregår nu, noget der er relevant.
Der vil altid være børn, som det undrer mig, hvordan de lærer. Børn jeg ikke synes, jeg når godt nok ind til, børn, som det tager længerer tid at finde nøglen til. De udfordrer mig og kræver, at jeg bliver ved med at gentænke, holde mig opdateret, søge information og muligheder. Derfor bliver jeg aldrig færdig med at forberede mig.

Dette skoleår har også krævet mange nye tanker. Min tilgang virkede ikke lige umiddelbart - og jeg mente ellers lige at have fundet de gode metoder. Men jeg giver ikke op. Jeg leder, jeg søger, jeg læser, jeg spørger og finder nye ideer.
Denne gang har jeg desuden været heldig at få mulighed for at få observation udefra. Og de pædagogiske diskussioner og spørgsmål med en udefrakommende gav alligevel nye vinkler på problematikkerne. Det blev nødvendigt at forklare min egen praksis med flere ord, end når det er kollegerne, som hver dag møder de samme elever og kender situationen. Det satte nye tanker igang, en ny proces er startet, og jeg fortsætter vejen mod en bedre undervisning for denne flok elever. Når jeg får nye igen, så starter møllen forfra :-)


Lektier, lektier, lektier

Både som lærer og forælder kan lektierne volde store problemer.

Mange får ikke lavet lektierne, og i undervisningen kan der gå for meget energi og tid med at registrere glemmere frem for at bruge tid på de lavede lektier.
Herhjemme går der meget tid med lektier. Datteren SKAL have alting lavet perfekt, og det kan til tider tage overhånd. Hun er heldigvis blevet bedre til at styre det selv, og kan ofte godt lide at arbejde med sine lektier - bare det ikke falder sammen med en legeaftale...

Men idag havde jeg lektiecafe for 2. gang.
10 elever mødte frem. De fleste gengangere fra sidst, men også et par nye.
Nogle kommer for at få hjælp til noget helt konkret. Andre bruger tiden på at sidde sammen med nogle bestemte kammerater, som de godt kan lide at være sammen med. Så nogle for fællesskabet og nogle for fagligheden.
Men som i undervisningen gælder det, at jeg kun kan trække de unge til truget, de skal selv vælge at drikke. Her kan jeg lidt bedre bruge mere tid på at overtale dem til, at det er en god ide at drikke, men det betyder ikke, at der er succes med opgaven.
Min samvittighed har det dog godt i dette forum. De elever, som ønsker hjælp, får hjælp. De elever, som ønsker en diskussion eller snak om et specifikt emne, har mulighed for det.
Og som i kontaktgrupperne skalbes der relationer på tværs af årgange og køn, hvor eleverne faktisk er meget nysgerrige for at høre, hvad de andres opgaver går ud på - en uforudset sidegevinst.

En god start på ugen :-)

Denne mandag morgen startede med morgensamling og dernæst kontaktgruppe - som alle andre mandage.

Denne mandag var dog speciel, fordi vi gennem den sidste tid har arbejdet med sundhed. Vi har lavet førstehjælp (bestilt via trygfonden - meget anbefalelsesværdige førstehjælpssæt inkl. instruktionsdvd - der er link nederst på siden).


Vi har lavet sociale lege med det formål at grine sammen.

Vi har arbejdet med lidt afslapningsøvelser og præsenteret os selv for hinanden.

Idag skulle vi så tale om sundhed ift. maden, og vi spiste et sundt morgenmåltid i fællesskab.

 Jeg er virkelig glad for timen med min gruppe. Eleverne fra forskellige klasse fungerer super-godt sammen. De hjælper hinanden på tværs af alder, de snakker og griner og respekterer hinanden. Kort sagt vi hygger os.

De tager ansvar for hinanden og de arbejdsopgaver, der skal udføres. Alting fungerer bare. "Vi skal lige have lavet ..." og vupti, så er der nogen, der har ordnet det. Hvis nogen er ked af det, tager alle del i at få vedkommende opmuntret og engageret igen. Det er bare en fantastisk oplevelse.

Det er en succes i sig selv for mig at se de unge skabe relationer på tværs af alder og køn, at lytte og engagere sig i hinanden.

Hvilken dejlig og rolig måde at starte ugen på - et morgenmåltid og løst og fast rundt om bordet. Så er vi igang på den skønne måde.

Førstehjælp i skolen

søndag den 3. november 2013

Nu tør jeg...

Jeg har længe ønsket at tabe mig.
Men ikke haft gejsten, overskuddet, energien, lysten til at gøre noget ved det...
Den gode mad trak mere end vægttabet. De dårlige vaner hænger godt fast. Trøstespisning, fejrespisning og hyggespisning bliver alle brugt.
Mæthedsfornemmelse er ikke noget jeg kender rigtigt til. Kvalme, joeh, men først efter VIRKELIG stort madindtag.
SULT er til gengæld en følelse, jeg frygter! Jeg bliver svimmel, min krop mister tyngde og jordforbindelse, jeg har svært ved at tænke, og mærker selv, hvor kort lunten bliver overfor mennesker i min nærhed. Derfor har jeg også altid brugt meget tid på at have mad med mig rundt til forskellige ting. I billen, i håndtasken, i skoletasken ligger der lige et par muslibarer og kikspakker til nødsituationer!
Jeg elsker chokolade, lakrids, kage, slik, chips, desserter. Jeg er vild med gode gammeldags danske retter - kartofler med brun sovs og bøf/frikadeller/farseret porre/flæskesteg osv. Risretter er også fantastiske, boller i karry, ristaffel osv. Fastfood - pizza, tortilla, burgere, pommes frites, fiskefileter - namme nam.
Mellemmåltiderne bestod som regel af kiks, kage, nødder/tørret frugt, muslibarer og ikke så meget af frugt og grøntsager.
Aftensmaden er de kendte retter - det skal jo gå hurtigt - så jeg får ikke eksperimenteret så meget med retter med grøntsager.

Madpakken har altid været min stærkeste side. Fingerregelen (lært af yngstebarnet i børnehaven) bruges til børnene, og derfor også til mig selv. Når maden er forberedt og planlagt, så går det lettere: rugbrød, fedtfattigt pålæg, fisk, frugt og grønt, og så er der en sund snack.

I august måned meldte jeg mig ind på "Shape Up Club". På deres gratis app. På det tidspunkt var det bare for at øve mig lidt i at bruge appen til et senere tidspunkt, hvor jeg ville gøre alvor af at tabe mig.

Nu har jeg tabt 9 kg!!!!

Alvoren er ikke startet endnu... Og så alligevel.
I starten tastede jeg madvarerne ind, og systemet kan da godt være lidt besværligt, når jeg nu ikke har betalingsudgaven, men det er jo kun på forsøgsbasis.
Jeg fik dog hurtigt en vane med at tænke over, om jeg havde brug for at spise endnu en portion af maden. Om jeg helst ville have chokolade eller kage til aftenskaffen.
Efterhånden røg de søde sager mere og mere ud - de er dog slet ikke væk, men jeg kan undvære sødt i flere dage uden abstinenser.
Jeg spiser stadig samme morgenmad, som jeg altid har gjort: cornflakes, havregryn, rosiner og mælk.
Jeg springer formiddagsmaden over eller tager et æble eller et par gulerødder. Det har været en smule svært på arbejdet, da der til tider er morgenbrød, men mine tanker siger igen, at jeg faktisk ikke er så vild med rundstykker og smør, som er sindssygt dyrt på kaloriesiden.
Min madpakke har da også ændret sig lidt. Jeg følger stadig fingerregelen, men vægtningen af indholdet er lidt anderledes. Der er rigtig mange grøntsager, en del rugbrød og meget lidt snack, som helst skal være dadler (og jeg vil KUN spise de økologiske dadler fra Kvickly eller Princip (Føtex). De sidstnævnte har jeg dog ikke kunnet finde i over et års tid) eller et andet stykke frugt.
Madpakken er begyndt at holde til eftermiddagsmad også, så ofte spiser jeg det sidste på vej hjem fra arbejde, hvilket betyder, jeg ikke er gået sukkerkold, nåår jeg kommer hjem med et træt barn på slæb og skal til at pakke alle dagens pakkenelliker ud og gøre klar til fritidsaktiviteter, ud at være chauffør, håndtere aftensmaden, læse lektier med børnene OG høre om dagen, der er gået. Allerhelst ville jeg også gerne nå at sidde og samle lidt energi - men det er denne mangel, der ofte giver mig sukkertrangen i stedet. Den kan også stadig være der, og min dårlige vane lige pt er at tilfredsstille den med Pepsi Max. Jeg ville gerne have sodavanden ud af hverdagen, og det er mit næste mål.
Til aften er der faktisk ikke lavet meget om, men jeg spiser mindre og vægter anderledes på tallerkenen og afprøver ind imellem - sjældent, men det sker! - nyt tilbehør til maden.
Når børnene er puttet har jeg ofte trang til at sidde med noget. Jeg ved, at det er en virkelig dårlig vane, og jeg kæmper med, at dette noget skal være rimeligt fornuftigt. Og jeg undgår det også helt en del dage, så der er forbedringer på vej...

Jeg er ikke fanatisk, jeg spiser hos familie og venner uden problemer, jeg tager af fødselsdagskagen fra en kollega på skolen, hvis jeg virkelig har lyst til kage, men jeg tænker mig om og tager et valg inden jeg spiser.

9 kg!!! Det har givet blod på tanden. 4 kg mere vil være fantastisk. Jeg ved, det bliver sværere og sværere, men jeg har ikke travlt. Små skridt. Det går fremad, og jeg har mig selv med i processen. Jeg er vildt stolt af mig selv.

Jeg har heldigvis gemt nogle stykker tøj fra tidligere, og jeg bruger nu cowboybukser fra før jeg blev gravid. Nogle af mine bukser er ved at falde af, og nogle tøjstykker er jeg nødt til at opgive pga. vægttab. Mine jakker har jeg taget mig selv i at overveje, hvem jeg er kommet til at bytte med, fordi de sidder så anderledes ned over maven. Det er en fantastisk fornemmelse. Endelig er kurven knækket, jeg er på rette vej...



shapeupclub

fredag den 1. november 2013

Halloween

Vi har fået fejret halloween godt og grundigt.
Jeg har det lidt dobbelt med traditionen.
Den hygger her i mørket. Græskarlygterne er en rigtig familietradition hjemme hos os. Det er en af de gange, hvor vi alle sætter os sammen ved bordet og forsøger at være kreative. Vi hjælper hinanden. Der er god tid til at snakke sammen - der skal jo udhules en del inden den kreative proces... Ungerne er på og glæder sig til at se det færdige resultat om aftenen udenfor.

Heldigvis var vi travlt optagede på selve halloween-dagen, så jeg slap for at diskutere trick or treat traditionen. Jeg har det lidt dobbelt med den. Dels er det jo hyggeligt for ungerne, og jeg køber gerne lidt ind til uddeling herhjemme. Samtidig synes jeg, det er lidt forkert at overtage denne tradition og smatidig beholde en lignende tradition herhjemme - fastelavn.
I år slap jeg heldigvis for at tage stilling :-)
Eller - de plejer at få lov, så jeg slap nok mere for at gå og tænke over, hvad jeg egentlig synes.

Vi afsluttede lige med klassearrangement i børnenes klasser - begge med temaet halloween.
I 0.b mødte vi op med aftensmad til buffeten - en lasagne, som vi kunne tage med hjem igen - der var rigeligt mad!
Børnene var udklædte og legede fantastisk. Vi kender ikke så mange forældre endnu - så det var en god mulighed for at få snakket med andre forældre i klassen.
Vi så, hvor meget børnene hygger sig sammen, og knægten havde vådt tøj - det er hårdt at have travlt med at lege pigerne efter drengene og omvendt. Jeg er helt tryg ved den klasse, han kunne ikke have det bedre.

Fredagen efter var det blevet 4.a, som skulle holde fest. Her startede vi med at skære græskarhoveder, der pyntede godt op i festlokalet. Vi kunne desværre ikke nå derud til tiden, noget Ada selvfølgelig var lidt ked af. Hun havde hængt vasketøj op og pakket service mm., så vi kunne komme hurtigt afsted (hvilken fantastisk datter). Jeg skulle hjælpe hende med udklædningen (makeup), men ellers klarede hun selv det hele. På skolen fandt hun hurtigt sammen med nogle, og hun er også rigtig glad for sin klasse. Vi hyggede os med de andre forældrepar og holdt et hurtigt forældremøde - hvor jeg kom til at melde mig til at lave en klassekontaktbog med billeder af børnene og deres familier.. Det er nu ikke så slemt et stykke arbejde, og jeg irriterer mig over, at jeg endnu ikke har lært hendes klassekammerateres navne - og slet ikke forældrenes. (Jeg vil faktisk ikke kunne genkende ret mange af hverken elever eller forældre ude i byen!). Derfor sluttede vi aftenen af med familiebilleder, og vel hjemme igen blev der god tid til at høre om aftenen, da Ada skulle have vasket maling af både ansigt og arme. Make-up fjerner gange 3 + sæbe gange 2 og en hård gnubning skulle der til!



torsdag den 31. oktober 2013

TAK...

til mine forældre.
Som jeg selv bliver ældre, sætter jeg større og større pris på min opvækst og opdragelse.
Jeg har altid syntes, at jeg var helt gennemsnitlig. Og jeg har da også haft et helt gennemsnitligt liv - faktisk så meget, at det er utroligt! En kernefamilie på 4, lillebror, forældre med job til tider, arbejdsløs til tider. Bedsteforældre. Dagpleje, børnehave, fritidshjem, klub, ungdomsklub osv. Fritidsinteresser. Venner. Skolegang. Kæreste osv.
Vi har hygget os hjemme, vi har haft travlt som i andre familier, vi har været på ferier, besøgt familiemedlemmer, holdt jul, påske, sommerferie.
Hvor er der et utal af gode minder fra barndomshjemmet.
Og et utal af sjove minder!!!
Og jeg var da en utilfreds teenager med forældre, som intet forstod.
Men jeg var altid tryg. Jeg vidste altid, hvor jeg kunne gå hen, jeg havde måske nogle gange nogle hårde forældre med en anderledes pædagogik (ja det er dig far - tak for at gå hen til mine veninder for at fortælle, jeg skulle komme hjem og lukke yderdøren eller slukke lyset på værelset, for at blive sendt til ridning - med frygt for at holde en kanin, at få en hundehvalp eller få aftensmaden kold, når komme-hjem-tiden ikke blev overholdt)
Først nu, hvor jeg står i rollen som forælder, ser jeg, hvor svært det er at opdrage et barn, hvor dobbelt det er at holde fast, at gøre dem kede af det, selv om man ved, at det er for deres bedste.
Først nu kan jeg rigtig sætte pris på min egen barndom og ungdom.
Som også har gjort mig naiv og godtroende - jeg har ikke haft mange vanskeligheder at kæmpe med, og jeg bliver harm, når børn og unge ikke har det godt.
Bevares, de har fejl, de gamle... ;-) (De kunne jo gå hen og læse indlægget, og nu skal de ikke få nykker!!)
Men hvor jeg savner dem, når der går for lang tid mellem vi ses.
Tak for, at jeg fik frihed til selv at vælge, hvad jeg gerne ville og hvornår.
Tak for, at I havde tillid til mig og stolede på mig (ikke at der var grund til andet... ;)
Tak for de værdier og menneskesyn, I har givet mig med i mit eget liv.
Tak for, at I altid var der og ikke mindst fordi I stadig altid er der.

onsdag den 30. oktober 2013

Fysikundervisning og videorapporter

Jeg fik i år den ide, at vi i fysikundervisningen skulle lave videorapporter, da jeg de sidste par år har haft vanskeligheder ved at nå at rette fysikrapporterne, og de er svære at dele bagefter.
Desuden er eleverne ret gode til at lave små film, og de har som regel udstyr med i skole, så det er muligt at filme og redigere.
Det har selvfølgelig givet tekniske problemer med især forskellige filformater, og vi har en del at lære ift. at uploade til blogger, hvor vi har en lukket blog til klassens fysikrapporter. Alle eleveren skal lære at bruge bloggen - hvordan opretter man indlæg, hvordan fungerer etiketter og hvorfor er det smart? Der har selvfølglig også været en del brugerfejl. Man har glemt den device, som filmen er gemt på, eller simpelthen ikke fået gemt filmen!
Så i den forbindelse er der en del at forbedre endnu.
Til gengæld har det været godt at arbejde med forskellige forsøg, som eleverne deler med hinanden, når vi ser videoerne. De er klart mere motiverede for forsøgene, og de arbejder hele tiden på at forbedre videorapporterne. Det er naturligt nok teoridelen, der halter. Det er den svære del af arbejdsprocessen, men det er også her, vi får rigtig meget ud af at snakke om teorien efterfølgende og videoerne giver et godt afbræk i forklaringerne ved tavlen.
Denne klasse er specielt gode til at få et humoristisk islet ind i videoerne, og jeg mener ikke, at det ødelægger undervisningen, at vi samtidig sidder og griner sammen. :-)


http://www.youtube.com/v/Qfi7uApOJak?autohide=1&version=3&attribution_tag=h7t3Q9tETZPvdONLzWT9RA&showinfo=1&autoplay=1&autohide=1&feature=share

tirsdag den 29. oktober 2013

Filmakademiet



Endnu en kursusdag dette skoleår. Og igen inspirerende.
Og praktisk planlagt.

Man tager eleverne med til undervisning, hvor de bliver undervist i forskellige kompetencer inden for filmproduktion af professionelle filmfolk sammen med elever fra andre skoler.
Samtidig er lærerne på kursus i filmproduktion, så skolen skal ikke bekymre sig om vikarer (hvilket ofte er den fordyrende del af kursusbudgettet på "min" skole), men jeg skal bare dækkes ind af de lærere, som skulle have haft klassen, som jeg har medbragt.

Eleverne har jeg ikke nået at høre, hvad de lavede, men jeg forventer, at vi har fået elever med hver deres specialer. Vi har haft cirka 5 elever på hvert af kurserne: instruktør, klipper, scenograf/skuespil, fotograf og kostumier/skuespil. Så klassen er nu klar til at producere film i grupper, hvor vi kan udnytte elevernes kompetencer.

Samtidig har jeg fået opdateret mine kendskaber til producerrollen. Vi har diskuteret hvordan vi bedst vejleder, når der skrives synopser/manuskripter, hvordan vi får ideudviklet og fokuseret igen. Vi har kigget på filmlinjen som hjælpemiddel og sammen lignet med filmlinjenTEMA, som er en helt ny lillesøster til filmlinjen, som godt kan virke uoverskuelig at arbejde med.
Lærerne erfaringsudvekslede også rigtig meget angående kendskaber til kurser, hjemmesider, programmer, kontakter, ideer til undervisningsforløb og meget meget mere.

Jeg er spændt på at høre elevernes vurdering af dagen - der var en del teori, meget sidden ned og lytte, hvilket ikke er deres bedste arbejdsmåde, men jeg håber, de alligevel har fået en masse viden og kundskaber med derfra.

Tidligere har vi på 9. årgang været på filmlejrskole på Station Next, hvorfra mange af underviserne kom. Filmlejrskoler er virkelig værd at anbefale. Det er et koncentreret, højt fagligt, inspirerende og lærerigt forløb, hvor eleverne typisk er højt motiverede pga. det konkrete udbytte, de professionelle fagfolk og udstyr og den høje grad af ejerskab og fællesskab der er omkring produktionen. Vi producerede i 2012 filmen HJÆLP sammen med vores 9. årgang og Station Next.
stillbilleder 7 FL.jpg

Filmlinjen
FilmlinjenTEMA
Station Next
HJÆLP - film

mandag den 28. oktober 2013

Mandag morgen...

En rigtig mandag.
Havde lidt svært ved at komme ud af sengen her til morgen. Lyden af regn og blæst mod ruden hjalp ikke på lysten til at fjerne dynen og vende kroppen på højkant.
Da mindstemanden kom op blev det bestemt ikke bedre. Han var virkelig mandag-morgen-sur. Det var det helt forkerte tøj, der var fundet til ham. Undertrøje skulle han i hvert fald ikke have på. Strømperne var for stramme. Og jeg kan slet ikke huske, hvad han ellers skældte ud på eller over.

Men NU - NU skal det seneste adfærdsreguleringsforsøg i hjemmet testes. Drengen har siden efterårsferien startede fået muligheden for at optjene 60 minutters spilletid til den kommende dag. Repræsenteret for ham ved 60 små pinde i et glas. Kniber det med opførslen, ja så får han en advarsel, hvorefter pindene begynder at forsvinde.
Siden tiltaget startede har vi ikke haft vanskeligheder med pyller, råben, slå, ikke at ville hjælpe, eller at være på tværs. Men denne morgen slap uhyret så løs fra hans indre, og jeg måtte inddrage nogle af de eftertragtede pinde. Han blev aldeles ulykkelig, men rettede allerede ind efter 3 pinde! Imponerende succes. Knægten kom i det forfærdelige tøj og fik spist sin morgenmad, hvorefter uhyret fuldstændig forsvandt og jeg fik min glade, hjælpsomme, sjove, snakkesalige dreng tilbage :-)

Heldigvis bevirkede sommertiden, at der også var lyst, da vi kørte til skole og på arbejde, så til trods for lidt småregn, så lykkedes alting alligevel sådan en mandag morgen.

Et helt andet problem er, at sønnens eneste interesse og største passion er spil på computer/tablet/wii/Nintendo eller helt andre konsoller/maskiner, og hans afhængighed af dette er så stor, at han allerede mandag morgen er ved at planlægge sin spilletid for ugen!

Og da han her til aften blev mindet om, at der kun er optjent 57 minutter til i morgen, ja så knuste jeg da lige hans verden endnu engang - dog ikke mere end en påmindelse om, at skælden ud og klageri ville medføre et tab af endnu en pind, fik ham stoppet igen...

Lektiecafe

Lektiecafe er måske alligevel ikke så godt et ord. Eleverne kommenterede i hvert fald, at alt, hvad der kaldes lektier tillægges negativ betydning.
Alligevel dukkede ca. 12 elever op. Nogle var meget målrettede med nogle bestemte lektier, andre mere modstandere af konceptet men sendt i byen af deres forældre, andre igen tog cafe-delen meget bogstaveligt og lavede te og skrællede gulerødder og kiggede både på lektier, hyggesnakkede og så filmklip på deres computere.
Matematik var idag topscorer for spørgsmål, idet der var et enkelt engelskspørgsmål, resten var i matematik.
Der var deltagere fra 7., 8. og 9. årgang, både piger og drenge og elever med meget forskellige faglige niveauer.
Der var en afslappet stemning, de unge fordelte sig af sig selv mellem forskellige arbejdspladser og lokaler. De tog ind imellem en pause og hyggesnakkede eller kom og kiggede, hvad andre var igang med.
Jeg nød ikke at have en klokke til at ringe - jeg synes altid den afbryder os lige når vi opnår synergieffekten, lige der, hvor det ville være rart at være 5-7 minutter mere. Jeg nød ikke at skulle tysse på nogen eller pace nogen, fordi de tog en pause - ungerne besluttede selv, hvilket tempo, det skulle foregå i. Det var tydeligt, at nogle havde brug for pauser. Der var tid til at forklare helt fra bunden af, for de, der havde behov for det, og tid til at vise andre, hvad det spændende vil være, hvis man dvæler lidt længere ved spørgsmålet.
Det var nogle gode og rare timer - jeg glæder mig til næste mandag. 

lørdag den 26. oktober 2013

Sov godt

Nye dyner og en ny pude.
Dundynerne efterlod efterhånden mange fjer, som fløj rundt i soveværelset og ved nærmere eftersyn var der faktisk en del huller i dynerne!
Vi måtte på jagt efter nye dyner. Manden har gennem et stykke tid snakket om silkedyner (vi vidste godt, at en snarlig udskiftning ville blive nødvendig), og det endte også med at vi valgte dem.
Jeg har ikke bemærket den store forandring, men han er glad for dem, og så er alt jo godt.
Jeg fik til  gengæld smidt en ny pude med i købet, og er spændt på, om jeg sover bedre med den. Den er temmelig høj, men det virker til, at min nakke hviler bedre deri...
Testningen går igang :-)

torsdag den 24. oktober 2013

Om at starte som gymnastikinstruktør...

Dagen oprandt, hvor jeg skulle træne minispring - tøser på 5 år, som gerne vil springe.
Hvordan blev jeg instruktør - tjoh, sådan kan det gå, når det ikke lykkedes at finde andre, og jeg er med i bestyrelsen i gymnastikforeningen.
Men jeg fortryder bestemt ikke. Jeg synes det er så livsbekræftende at se de små piger, som bare kan ALT komme til gymnastik.
Nogle er trykkede og generte over at få nye instruktører (vi har været nødt til at dele et alt for stort hold op i to mindre, da der kom flere gymnaster end ventet på holdet), nogle savner deres mor og har ondt i maven, men efterhånden som vi kom igang fik vi alle med.
De smiler, er glade og hviner og griner i hallen. De er fulde af energi.
Jeg glæder mig så til at få mere styr på selve gymnastikken. Jeg har heldigvis hjulpet til forskellige træninger og haft sommergymnastik, så der begynder da at være lidt erfaringer rent gymnastisk, men jeg glæder mig til et kursus, så jeg får mere viden om redskabsopstillinger og springmodtagning.
Men hvor jeg nyder at træne de små poder...

mandag den 21. oktober 2013

Dragon Box

 Jeg har aldrig gjort så meget i det der med at spille, men dette spil har i den grad fanget min interesse. Dragon Box findes i 2 udgaver - fra 5 år og fra 12 år. Vi har hentet det som en app til vores tablet. Det er muligt at gemme flere brugere på spillene, så hvert familiemedlem gemmer sin egen score.


Spillet er enkelt. Det går ud på, at få sin drage til at vokse, hvilket man gør ved at isolere boxen på en af siderne.

Man introduceres lige så stille til spillets forskellige funktioner - hvilke kort udligner hinanden, så de kan fjernes (plus og minus), tilføj kort (på begge siderne - lighedstegnet kommer til senere), så man kan udligne kort og få dem fjernet osv. Dragen spiser så de kort, som er tilbage på den anden side. Hvis opgaven ikke er løst korrekt er dragen ikke så vild med maden - og man tjener ikke maksimalt antal stjerner for banen.

Spillets sværhedsgrad øges tilsvarende ved hvert spil. Mulighederne for spilelrne øges selvfølgelig på grund af flere "regnearter", men til en start spiller man med øgler, fisk og andre væsener, der efterhånden skiftes ud med matematiske symboler, bogstaver og regneudtryk.

Håbet er, at spillet kan være en god måde at introducere ligninger i matematikundervisningen - ja eller bare øve sig i at arbejde med ligninger. En ny og anderledes fremgangsmåde skal i hvert fald afprøves. Jeg har betalt omkring 40 kroner for hvert spil i google play store.





søndag den 20. oktober 2013

Morgenhygge

At blive vækket ved at sønnike kravler op under dynen og putter sig ind til mig. Ahhhh. Familieidyl. Han elsker heldigvis at putte sammen, og hvis jeg nusser ham lidt på ryggen eller klør på armene eller benene, så ligger han helt stille og jeg kan vågne i mit helt eget tempo.
Pandeben (legen) virker også endnu, men den kan godt blive lidt vild med kilderiet, og farmand ligger jo også og sover i sengen (han er ikke så vild med at blive vækket...), så i stedet tegnede jeg tal i panden på ham - med stor succes. Han blev virkelig opmærksom og koncentreret, og han gav sig også til at tegne tal i min pande - noget der stadig kan være en udfordring at gætte, da tallene er spejlvendte og lidt knudrede endnu, men derfor jo også hyggeligt OG lærerigt på en gang.
Han udvidede pludselig til plus-stykker, så den tog vi da op - og så kan det godt være lærer-personligheden tog lidt over, for så fik vi da lige 10er-vennerne sat på plads også ;-)
Ahhhhhh, så er dagen startet godt. Stille og roligt.

lørdag den 19. oktober 2013

Youtube (playliste)





Den fantastiske digitale verden. Sommeren har jo budt på udvidet aktivitet på de sociale medier - undskyldningen har været jobbet, hvor jeg er blevet tilknyttet linjen medier og kommunikation.
Men jeg kan da også godt lide at udforske mulighederne derude.
Et af resultaterne er denne blog. Medlemskab på Pinterest, Twitter, Instagram (Google+ og Facebook var oprettet inden), og nu fik jeg så udvidet Youtube med min egen første playliste (min egen fordi jeg "sammen med" (=eleverne gjorde det hele, jeg kiggede på...) mine klasser har lavet playlister til undervisningen). Men nu har jeg selv lavet en på min egen bruger.

fredag den 18. oktober 2013

Efterårsferie

Ferien lakker mod enden.
Nu er det, jeg ønsker mig tilbage til weekenden - mulighedernes weekend. De er der stadig mulighederne, men tiden begrænser dem, og realismen begynder at indfinde sig i tankerækkerne.

Selv om jeg ikke har udforsket halvdelen af mulighederne for ferien, så har den været helt fantastisk på den måde, at vi hver dag har mærket efter, hvad vi kunne tænke os. Vi har ikek haft travlt, ikke haft planer, og alligevel har vi fået gjort en masse gode ting.
Haven har fået en omgang - med god hjælp fra min søde far, da mine forældre besøgte os sidste weekend. Den mangler en gang gødning, så er den vist ved at være vinterklar.
Ja og så var mine forældre jo på besøg. Vi nåede at hyggesnakke og sidde sammen i sofaen. Jeg ville ønske de boede tættere på os. Jeg ville gerne se dem noget tiere.
Jeg har nået at se flere af mine veninder og fået snakket med dem - akkompagneret af lækre snacks.
Vi har fået indkøbt vinterudstyr til børnene, så nu kan vinteren bare komme an (den må nu godt lade os vente på sig...)
Vi har besøgt farmor - og lavet aftale om endnu et besøg :-)

Men det bedste af det hele er, at vi bare har sovet længe, børnene har hygget sig om morgenen i nattøj og leget på hinandens værelser. Jeg er imponeret af deres evne til at lege sammen. En pige på 10 og en dreng på 6 har ikke umiddelbart samme interesser, men de er gode til at hygge sig sammen. De leger købmand og sætter priser på mange af deres legesager, tegningebutik (så kan vi voksne købe deres tegninger bagefter, og der skal en del tegninger til en butik), Jakob er ofte et kæledyr (typisk pingvin, skildpadde, kanin, men det kan også være en hund), og Ada passer ham. Så adlyder han stort set alle ordrer (den ældste er klogest lidt endnu). Hun kan få ham til alt det, han ikke gider, når han er hedes kæledyr. Nogle gange har hun brugt legen til hverdag for at hjælpe mig med at få ham gjort klar til afgang :-)

Denne ferie har de også lyttet rigtig meget til musik - især musik fra en af sommerferiebøgerne, jeg læste højt for dem begge - Elektriske Heidi på tur af Elisabeth Gjerluff Nielsen. En fantastisk bog. Heidi gør tingene på sin helt egen måde - som er helt anderledes end de voksnes. Vi hører om hendes oplevelser via to børn, hun egentlig er barnepige for. Heidi sender dem breve om sin sommerferie, mens de selv går og venter på, deres forældre kan holde ferie. Sammen med bogen er der en CD, da Heidi godt kan lide at spille musik. Nogle sange er lige så skøre som Heidi, men ungerne har lyttet til numrene igen og igen og igen hele ferien, og nu er de så blevet udvidet med et dansenummer koreograferet af datteren, præsenteret af sønnen. Vi kan købe to typer billetter alt efter om vi ønsker muligheden for at kunne forlade showet og komme tilbage, eller om vi skal blive derinde hele tiden ;-) Til showet var der desuden mulighed for at få taget billeder med stjernen - fotografen var lillebror og kameraet 3DS'en og få autograf på billetterne. Skønt show.

Så har vi selvfølgelig skåret de obligatoriske græskarhoveder. I år lykkedes det Ada at lave sit helt selv - nu tænker jeg mest på at skære toppen af og udhule, hvilket er ret hårdt.



 Jeg lavede et sammen med yngste mand. Han er ret betaget af geometriske figurer, så det var selvfølgelig former og figurer, der blev skåret i græskarret.
 
Ada fik lavet et fint hoved og lært lidt om, at det ikke kan lade sig gøre at have en hornhinde midt i et udskåret øje ... :(
Det lykkedes heldigvis at redde øjet med en tandstik.







Mads fik så mulighed for i år at lave sit eget græskarhoved, og der kom den kreative side frem i ham.


Vi har fået læst en del, Ada og jeg er blevet færdig med Fatima (se bog-siden), med Jakob har jeg læst dyrefabler af Morgenthaler og en fagbog om livets udvikling - myter om jordens tilblivelse ind til videre (den kinesiske skabelsesmyte, Asa-troen og det gamle testamente). Ada og Mads er startet på en engelsk læse-sammen-bog af en af Mads' yndlingsforfattere Neil Gaiman: Fortunately, the Milk...


Og så har Ada besluttet sig for at dokumentere hele sin ferie ved at skrive om alt, hvad hun laver - altså en meget udførlig dagbog. Og hun har holdt ved indtil nu. Notesbogen og blyanten følger hende overalt... Imponerende vedholdenhed på dette projekt. Nogle siger, hun ligner sin mor?????

torsdag den 17. oktober 2013

Dårlig timing, tidsler, katte-L.O.R.T og regn regn regn

Vågnede op og trængte virkelig til at komme ud. Jeg besluttede derfor at bruge lidt tid i haven, som stadig trænger til en kærlig hånd, til trods for min fars hjælp. Bladene fra hækklipningen er da også væk, så nu er det i høj grad det ukrudt, som snart vokser sig højere end hækken, som skal fjernes!
Lige idet jeg går ud og finder redskaber frem starter regnvejret - heldigvis er det bare lidt smådryp, så ingen eller intet skal holde mig tilbage. I den rette påklædning findes der ikke dårligt vejr (og min pålædning var termotøj).
Jeg får rengjort et lille bed, regnen tager til, og snart mærker jeg vandet mod min ryg ligeså stille bevæge sig langs min krop og om på min mave. Heldigvis er det ikke koldt, og de kæmpe store tidsler skal bare væk. Ingen eller intet skal stoppe mig, så jeg fortsætter med at hive ukrudt op mellem fliserne på terassen. Jeg tager lige et tjek rundt i haven - under halvtaget kan jeg godt se, hvad der skal gøres...
Igen beslutter jeg mig for, at det nok går over igen, så jeg går i krig ved hækken, hiver ukrudt op - især tidsler i store mængder - av av av. Ingen eller intet skal stoppe mig. Ingen eller intet skal stoppe mig.
Efter at have fyldt spanden - og nu sidder jeg i det våde græs, kroppen føles våd (og en smule kold...), hænderne er mudrede ind, spanden er tung, da regnen kæmper med mig om at fylde den op, må jeg konstatere, at der er langt igen, før jeg har fuldført min mission.
Heldigvis!!! kan jeg lige holde en pause ved hækken, da kattene igen har brugt mine bede som kattebakke. Jeg går op og samler L.O.R.T sammen :( Så klamt, og stinkende, og en der har haft dårlig mave. Nu hvor jeg har god tid til at arbejde i dette bed (som er i læ), får jeg gravet rundt i det og samlet temmelig meget op - væk med det. Nu gad jeg godt, jeg drak kaffe, for så ville jeg have hældt masser af kaffegrus og citronskiver ud i bedet også...
Citron på den mentale huskeseddel.
Et hurtigt kig rundt i haven. Regnen trommer stadig. Måske er det nu, den skal stoppe mig? Kroppen er klam og kold. Ja, missionen er afbrudt for idag.
Det dejligt varme bad føltes vidunderligt bagefter.
Regnen håner mig ved at være stoppet mens jeg stod under bruseren, og nu går naboen rundt og river i sin have - uden jakke på!!!!
Men nu blev jeg stoppet, så nu vil jeg sætte mig og se på mine børn.

Alder

Hvordan føles det at blive ældre?
Jeg er kun 36, så det er jo stadig ungt - sådan føles det i hver fald indeni.
Men kroppen begynder at gøre indvendinger :(
Synet svigter, jeg har svært ved at fokusere og stille skarpt (Og ja, jeg har fået briller med glidende overgang...). Svimmelhed, farver, der ikke vil finde ro - lidt som at stå under en diskolampe, hvor farverne konstant skifter udtryk, men jeg ved godt, hvilken farve, de egentlig har, jeg kan bare ikke se det rigtigt. I mørket - ja der er det endnu værre. Når knægten vågner om natten, og jeg skal skunde mig ind til ham, så er første udfordring, at få tændt noget lys, og jeg famler rundt efter kontakterne, som jeg godt ved, hvor er, jeg kan bare ikke se dem! Når jeg endelig kommer ind til ham, ja så kan jeg heller ikke se ham, og jeg laver de samme famlende bevægelser hen over dynen for at finde frem til, hvad der er op og ned, så jeg kan løfte ham op til mig. - jeg tør ikke forestille mig den dag, hvor der ligger legetøj på gulvet... Godt mine børn er gode til at rydde op.
Hørelsen - ja den er det også galt med. Især i store forsamlinger, for jeg kan egentlig godt høre, jeg kan bare ikke adskille lydene fra hinanden. Ja så bliver det hele bare larm, og det er svært at føre en samtale. "hvar..." "hvad siger du?"
Uha det er svært at leve med. Hørebriller, støttekorset osv. Jeg tør slet ikke tænke på, at det kan blive værre...
Heldigvis kan jeg stadig have det sjovt, smile, sætte mig på gulvet og nå mine fødder ;-)

mandag den 14. oktober 2013

Dagen idag

Hvis jeg nu bare bliver lige her og nu - altså i uge 42, er der så nogen, som vil hente mig, når vi kommer til marts?
Jeg kan godt undvære mørket, kulden, sneen. Jeg har brug for dagslys for at være. Jeg kan ikke vågne, ikke se, ikke tænke klart i mørket. Jeg får lyst til at spise - usundt - og sove - meget!
Jeg kan ikke klare kulden, mine tæer og fingre er forfrosne og må pakkes ind i strømper, sokker, tykke støvler, varmepuder eller -tæpper. Fingervanter og luffer. Halsedissen findes frem sammen med huer og halstørklæder. Kurvene i baggangen bugner med strikkede eller hæklede tøjstykker iblandet de  vandtætte dele i højtråbende farver.
De lange underhylere... :-( Forfærdeligt. OG statisk elektricitet dannes bare ved at tænke på at hive dem op af skuffen). Det tager 20 min til en halv time at komme ud af døren, så drik ikke for meget vand - det der med at komme i tanke om, at man også liiiige skal omkring badeværelset, er virkelig kilde til dårlig stemning i familien. Midt vinter når man knap nok i overtøjet mellem gry og tusmørke!
Og alt tøjet til trods, ja så sidder kulden bare helt inderst i knoglerne - varmepuden og dynen hjælper, men når blæsten hviner, sneen dækker landskab (og veje), så kræves der bare de 7-8 skridt ud til skraldespanden eller de 4 ud til bilen samt det afkølede bilsæde for igen at vække den kulde, som skyder ud i kroppen indefra.
Sneen... Jeps, kælkene frem, slæb børnene hen til kælkebakken - som heldigvis kun er et par huse væk. HIV dem op, skub dem ned og hør dem hvine af fryd, når farten giver spænding og risiko for at trille omkuld og mærke hele sin krop. Så skal man da også selv lige have en tur - som endda kan betyde et øjeblik uden bekymringer, kun fyldt med barndommens glæde og lyst til at kaste sig ud i verden fuld af tiltro til alting.
Men men men. Så er der også lige jobbet og vejene, bekymringerne om at komme frem, spændingerne i ryg, nakke, skuldre, fordi man knuger rattet, så det næsten får ens fingeraftryk permanent markeret.
Vejrudsigten, der tjekkes flere gange dagligt. Børnene, der skal instrueres i, hvordan de skal gøre, hvis de bliver sendt hjem fra skole.
At stå endnu tidligere op om morgenen for at skovle sne - og komme i overtøjet inden, og helst også nå et bad efter, for man sveder jo, mens man står og fryser...
NEJ, lad mig blive lige HER, hvor der endnu er lyst mellem 7 og 20, hvor der endnu er lunt nok til at smutte udenfor uden jakke, hvor vejene er sne- og frostfri.
De gode udendørs oplevelser kan jeg godt få uden sne, så jeg venter gerne her.
Præcis på denne dag vil det være helt perfekt. Idag, hvor ferien lige skal begynde, hvor der er tid til det hele, ugens indhold er stadig åbent. Der kan blive tale om biograftur, cafebesøg, venindesnakke, rengøring, oprydning, sortere, gå i haven, tage i skoven, spille brætspil, være kreativ, være alene og mærke efter, lave god mad eller bage. Mulighederne er mange.
Og præcis lige nu, hvor ungerne er store nok til at kunne selv, men ikke for store til ikke at gide være sammen med os.
Dagen idag må gerne blive ved lang tid endnu...

onsdag den 9. oktober 2013

MAX afslapning

Var for 2. gang til massage og kranio-sakral-terapi (hedder det sådan?).
Hold nu op, det er jo næsten som at få en ny krop.
Og det viser sig, at når der bliver ro, så kan jeg godt mærke efter i kroppen.
Afslappende stille, rolig og lav baggrundsmusik, varme i underlaget, opmærksomhed omkring musklerne en efter en fra fod til hoved, at mærke hver en muskel i sin krop blive strukket ud, løsnet op og vækket til live med en bestemt blidhed, der konsekvent og fortsat insisterer på, at knuder og spændinger forsvinder væk i kroppen sammen med udåndingerne i den dybe vejrtrækning.
Ahhhh, nu står den på en kop te og et tæppe i hjørnet af sofaen, mens Jewel får lov at være baggrundsmusikken, blæsten og regnen rusker og trommer i ruden, øjnene kan stirre ud på de sidstre blomster i haven (bladene fra hækken, vælger jeg idag, at de må symbolisere en kvinde med mange gøremål og evnen til at prioritere i opgaverne).

tirsdag den 8. oktober 2013

Computere overalt...

Denne dag har i den grad stået i computerens verden.
Fagdag på skolen om programmering. Jeg havde allieret mig med min mand, da jeg alligevel blev noget usikker på, om jeg ville kunne gennemføre undervisningen - og det er jeg da glad for, at jeg gjorde. Jeg kunne måske have undervist de første 2 lektioner, men derefter var jeg selv mest elev også.
Jeg er dog stolt over selv at have kastet mig ud i at lave en kommando til koden sammen med en elev - og selvfølgelig ud fra et eksempel - men alligevel ;-)
Og jeg er stolt af eleverne, som viste sig kreative og innovative og fulde af ideer og var gode til at udfordre sig selv og fylde på i læringsprocessen. Det fik vi mange kanongode oplevelser ud af.
Til slut blev det valgfrit, om eleverne ville arbejde videre med programmering, da indholdets abstraktionsniveau efterhånden blev hævet. En 5-6 elever valgte at fortsætte programmeringen mens resten arbejde videre med deres projekt om computerspil. Det er deres første projektarbejde, og de mangler endnu at opdage, hvor omfattende et projekt er, og jeg forventer en vis grad af panik i morgen, når det går op for dem, hvor meget de egentlig mangler at lave. Men dejligt at se, at rigtig mange elever arbejder seriøst og engageret. Og helt ærligt, de elever, der ikke gør, er også dem, som har vanskeligheder ved at arbejde i den lærerstyrede proces inde i klassen, så et øget fokus på mere projektarbejde er i mine øjne et rigtig godt tiltag for eleverne.

Vel hjemme efter en lang arbejdsdag har sønnen endelig fået sin egen computer - den er brugt, den er gammel og tung, men den er hans.
Hele eftermiddagen har han siddet ved computeren og spillet forskellige spil. Han fandt selv ud af at åbne den, og ha fandt ud af at komme igang med spilprogrammer over nettet. Skal jeg være stolt eller bekymret?

Undervisningsforløbet i JavaScript var baseret på min mands program "turtle" kan findes her:
http://krakoa.dk/jsturtle/

Projektarbejdet har vi samlet i et arbejdsrum sammen med undervisningsmaterialer. Hvis du bruger elevintra skulle arbejdsrummet kunne importeres ved at bruge følgende adresse:
http://www.sortebakkeskolen.skoleintra.dk/pi/admin_del/importeksport/importerarbejdsrumweb.asp?url=http://www.sortebakkeskolen.skoleintra.dk/faelles/arbejdsrum/arbejdsrumexport/rum204/arbejdsrum_ei.xml&key=f25620d0368b4b48

mandag den 7. oktober 2013

Alene hjemme!!!!

Jeg lovede her til morgen tøsen at komme hurtigt hjem fra arbejde, så vi kunne sidde sammen og lave lektier i eftermiddag. Det er også ved at være lang tid siden, og hun klarer faktisk sig selv så godt, at jeg af og til glemmer, hvor ofte hun egentlig er alene om eftermiddagen.
Her kommer den dårlige samvittighed så ind i belledet, men IDAG havde jeg mulighed for at tage arbejdet med hjem, og hvad pokker, det er da også hyggeligt at sidde sammen og lave lektier.
Jeg gik med det samme til bekendelse og lod hende vide, at jeg også havde planer om noget havearbejde (de pokkers blade er endne ikke samlet sammen ude i haven - og vi har ikke ret meget hæk, så jeg ved da ikke, hvordan der kan blive ved at være nogen...). Hun var noget modstræbende, men lyste op i det samme hun fandt ud af, at der også var et feje-job. Hun planlagde med det samme, at hun ville svinge kosten, så kunne jeg rive sammen. I mine øjne en fantastisk plan - fælles lektielæsning og havehjælp.

Da jeg var færdig med at undervise, var der ikke dukket udforudsete opgaver op, og jeg glædede mig over, at jeg stadig kunne nå hjem til Ada. Hun nåede imidlertid at ringe til mig, inden jeg fik mig sat i bilen - og det var ikke fordi, hun ville lave te til lektielæsningen. Hun havde ikke fået lektier for, og ville lige høre, om hun kunne lege med en veninde.
Eftermiddagen smuldrede i tankerne, og hun fik selvfølgelig lov at lege. Da jeg kom hjem viste der sig flere komplikationer i legeaftalen - noget med telefonnumre, missede opkald osv., men hun arbejdede straks på at lave en ny aftale og vips, så skulle hun mødes med en klassekammerat i hallen lidt senere.
Inden hun kørte fejede hun terassen og samlede blade op, ja hun rev faktisk også lidt sammen, så tømte hun opvaskemaskinen, pakkede sit gymnastiktøj, mobiltelefon og vandflaske, kundgjorde, at veninden havde smurt en madpakke og begav sig afsted på cyklen.
Stolt OG efterladt mor. Sikke en ro. Er det det, man kan forvente fremover - pludselig at være alene - eller pludselig at være mange!?
Havearbejdet har jeg fået ordnet noget mere af - jeg er stadig ikke færdig... Men lektierne ligger her endnu, mon ikke hellere jeg må komme igang, der er jo ikke andre planer...

søndag den 6. oktober 2013

Gymnastikinstruktør - mig?

Det bliver vist igen en del af hverdagen.
Vi er så stolte og glade for en succesrig sæson i Rosendal Gymnastik. Det betyder bare, at vi er nødt til at finde flere instruktører til holdene - og nogle hold skal deles op.
Vi har i forvejen omkring 100 instruktører engageret, så man må sige, at vi er ved at have afsøgt det nærmeste område for gymnastikkyndige. Når det så også skal passe sammen med tidspunkter, så kan det være vanskeligt at finde flere hænder.
Men det er nu alligevel min yndlingsdel af det at være medlem af en bestyrelse. Det gør, at jeg kommer til at kende rigtig mange i foreningen, jeg kan godt lide at få puslespillet til at gå op - træningstider i hallen, instruktørernes jobs/skole/fritidsaktiviteter, ønsker til medinstruktører og aldersgrupper for holdene. Det giver et kick, når den større sammenhæng begynder at vise sig, og der kan findes løsninger.
Og så har jeg bare den bedste makker. Vi har det sjovt sammen, og vi hygger os samtidig med vi snakker gymnastik.
Og nu skal jeg så nok være instruktør - for minispring 5-årige piger! Det er også en funktion, jeg vil være vild med. Ungerne er jo dejlige, entusiastiske, lærevillige og glade. De er umiddelbare og vil gerne deltage. Der er en rigtig god stemning omkring gymnastiktræningerne, og de få gange jeg har hjulpet lidt, er tiden bare fløjet afsted.
Selv om jeg er bedst til at sætte plaster på og trøste, så er jeg ved at lære at modtage, når jeg deltager i pay 'n' play, og jeg fik også luret lidt af på sommergymnastikholdet, så helt uerfaren er jeg ikke, men det er nu meget heldigt, at jeg allerede er tilmeldt et kursus den 2. november.
Mine egne instruktørerfaringer begrænser sig til et puslingehold i 1999 i Lisbjerg og sommerspring med indskolingsbørn i 2013 samt et par tilfældige træninger på pay n play. Jeg har gået til gymnastik siden jeg var 3 år - men altid rytme, så det der spring, synes jeg er lidt vildt og overvældende (altså hvis jeg selv skal prøve...)
Heldigvis har DGI også en supergod hjemmeside, og jeg sætter stor pris på, at vores hjælpeinstruktører får den bedste uddannelse gennem DGI's kurser, så de er også superdygtige.
Det skal nok blive godt, jeg glæder mig allerede.

Rom blev ikke bygget på en dag...

ej heller bliver vi færdige med hækklipningen, som nu har strukket sig ud over 14 dage. Vi mangler stadig at samle de sidste grene og blade op. Kommer tid, kommer råd. Det er mest tiden, jeg er bekymret for - mon den kommer?

onsdag den 2. oktober 2013

Der er babyer overalt!

Og de er bare sååååååå søde...
Uha, hvor kan alle babybillederne på facebook og barselsvisiterne sætte gang i hormonerne.

Uhmm - lækker unge
Naboer, veninder og kolleger, som alle er nedkommet med de mest vidunderlige små poder. Jeg må godt nok sige at hele min krop gerne vil sidde lidt med de små størrelser og mærke varmen, dufte babyduften.
Roen, som falder over en, fordi det lille menneske kun kræver nærvær - til gengæld kræves det fuldt ud. Og måske er det godt ind imellem at blive mindet om, at det stadig er vigtigt, når man er 36, at finde ro og være nærværende. Ikke kun, når man får et spædbarn i armene, men også overfor sig selv og sin familie og omgangskreds. Selv om de er ældre og kan udsætte deres behov, er det ikke en godt konstant at være igang med flere opgaver, at tænke på ens egen arbejdsliste, mens der laves lektier sammen med ungerne, at tjekke facebook under telefonsamtalen, at læse romaner mens der laves mad eller andre opfindsomme påhit, som effektiviserer!

Tingene finder jo ikke plads i sig selv, det kan ikke bundfælde, der tages hasige og uovervejede beslutninger - ja nogle gange har man endda sagt ja til noget, som man ikke vidste, hvad var!

så kom da ud...
Måske er det også gratis og mere fantastisk, fordi jeg ikke står og skal beslutte, om jeg skal have flere børn selv. Allerede med Jakobs graviditet måtte jeg erkende, at min krop ikke skal udsættes for den tyngde igen. Jeg døjer stadig med bækkenløsning - 6 år efter! Vand i kroppen og masser af gener.

Meeeen, når jeg lige sidder der, så er de da søde, de små buttede og tillidsfulde ansigter, der flækker i et smil og kommer med glade lyde - ja så kunne en barsel lyde ret tiltalende :)
Så gør da noget!
Men jeg ved jo godt, at de vidunderlige øjeblikke ikke vokser ind i himlen. Hormonerne, amningen, den manglende søvn, det konstante krav på ens krop er alt sammen også en del af pakken.
Og så er jeg rigtig godt tilfreds med størrelsen på min familie :-)







søndag den 29. september 2013

Arbejdstid

Puha
Endnu en weekend i arbejdets tegn.
Overblikket er ikke helt på plads endnu.
Datteren har været på weekendtræning med landsdelsholdet - se et helt andet indlæg for mere om det!
Manden har været ude og føjte med sin søster.
Jeg havde planlagt kvalitetsleg med sønnike, men han endte med at få sin bedste ven på besøg, og de har leget så utroligt godt, at jeg har haft ro til at arbejde. Igen.
Som lærer er arbejdstid jo en underlig størrelse. Hvornår arbejder man egentlig? Altså det der ud over undervisningen, de konkrete møder, hvad er så arbejde? Er det arbejde, når man læser en roman til brug i undervisningen? Er det arbejde, når man er kørt i Spar for at handle til hjemkundskab eller fysik? Er det arbejde, når man surfer rundt på nettet, for at finde hjemmesider med relevant information om et bestemt emne? Kan man forberede sin undervisning, mens man skræller kartofler eller slår græs? Og er det så arbejde?
Mange gode spørgsmål.
Jeg har valgt - for mange år siden - at skrive min arbejdstid ned i regneark.
Det var under "de gamle" arbejdstidregler, så derfor er regnearket delt op i kategorier: undervisning, pausetid, skole-hjem-samarbejde, teamsamarbejde, afdelingsmøder, pæd.rådsmøder, matematikvejleder, kursus, MUS-samtale, fagudvalg, tværfaglige teammøder, elevplaner og elevsamtaler, individuel forberedelse, klasselærer, pædagogiske arrangementer, hytteture/lejrskoler.
Jeg skriver den planlagte arbejdstid ned indenfor hvert felt, og som skoleåret går regner regnearket den procentvise brug af hver pulje ud.
Samtidig summerer jeg op og vurderer den samlede arbejdstid - også pr. uge.
Dette skoleår er jeg for første gang i mange år på fuld tid. Jeg har gennem mange år valgt at være på nedsat tid, da jeg synes, jeg har svært ved at nå opgaverne i dagligdage - og det kan jeg da virkelig godt forstå.
Dette skoleår har jeg pt. en arbejdstid på lidt over 51 timer om ugen, og jeg har - efter 8 ugers skolegang - leveret 72 "overtimer" (og flere opgaver inden jeg er klar til mandag morgen). Man kan jo ikke tale om overtimer, da arbejdstiden jo er fleksibel, så der kan komme perioder med mindre arbejde senere på året.
Min erfaring er dog, at den mest arbejdsbelastede periode har vi endnu til gode - det er nemlig tiden med skole-hjem-samtaler.
Men jeg kan godt forstå, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg er klar over, at med 40 ugers skolegang skal der med et fuldtidsarbejde leveres 41-42 timer ugentligt, men derfra og til 51 timer er der et stykke vej. Og selv om mange kan fortælle om, hvordan man i andre jobs også arbejder meget - måske 60 eller 70 timer om ugen, så har jeg ikke indrettet mit liv, så det kan bære så mange arbejdstimer. Jeg har ikke valgt et job, der giver en løn, som gør det mulgit at ansætte rengøringshjælp, au pairs og spise på restaurent eller lignende.
Min familie må betale prisen sammen med mine fritidsaktiviteter, som betyder meget for mig og mit mentale helbred.
Men jeg bestemmer jo selv - jeg kan jo bare stoppe inden jeg når så mange timer. Jeg kan lade være med at skrive beskeder til forældre og kolleger om elevernes trivsel, jeg kan lade være med at tage opgaver med hjem og rette, og jeg kan lade være med at forberede mig og vælge en bog, som jeg kan undervise bevidstløst efter.
Men vil jeg så kunne lide at være lærer? 
Her kunne jeg så skrive en masse om lockout, lærernes image og alt det der, som faktisk piner mig så meget, at jeg vælger at være døv.blind og (næsten) stum omkring det...
Kvalitet kræver forberedelse. Engagement og entusiasme kræver tid til fordybelse.