søndag den 29. september 2013

Arbejdstid

Puha
Endnu en weekend i arbejdets tegn.
Overblikket er ikke helt på plads endnu.
Datteren har været på weekendtræning med landsdelsholdet - se et helt andet indlæg for mere om det!
Manden har været ude og føjte med sin søster.
Jeg havde planlagt kvalitetsleg med sønnike, men han endte med at få sin bedste ven på besøg, og de har leget så utroligt godt, at jeg har haft ro til at arbejde. Igen.
Som lærer er arbejdstid jo en underlig størrelse. Hvornår arbejder man egentlig? Altså det der ud over undervisningen, de konkrete møder, hvad er så arbejde? Er det arbejde, når man læser en roman til brug i undervisningen? Er det arbejde, når man er kørt i Spar for at handle til hjemkundskab eller fysik? Er det arbejde, når man surfer rundt på nettet, for at finde hjemmesider med relevant information om et bestemt emne? Kan man forberede sin undervisning, mens man skræller kartofler eller slår græs? Og er det så arbejde?
Mange gode spørgsmål.
Jeg har valgt - for mange år siden - at skrive min arbejdstid ned i regneark.
Det var under "de gamle" arbejdstidregler, så derfor er regnearket delt op i kategorier: undervisning, pausetid, skole-hjem-samarbejde, teamsamarbejde, afdelingsmøder, pæd.rådsmøder, matematikvejleder, kursus, MUS-samtale, fagudvalg, tværfaglige teammøder, elevplaner og elevsamtaler, individuel forberedelse, klasselærer, pædagogiske arrangementer, hytteture/lejrskoler.
Jeg skriver den planlagte arbejdstid ned indenfor hvert felt, og som skoleåret går regner regnearket den procentvise brug af hver pulje ud.
Samtidig summerer jeg op og vurderer den samlede arbejdstid - også pr. uge.
Dette skoleår er jeg for første gang i mange år på fuld tid. Jeg har gennem mange år valgt at være på nedsat tid, da jeg synes, jeg har svært ved at nå opgaverne i dagligdage - og det kan jeg da virkelig godt forstå.
Dette skoleår har jeg pt. en arbejdstid på lidt over 51 timer om ugen, og jeg har - efter 8 ugers skolegang - leveret 72 "overtimer" (og flere opgaver inden jeg er klar til mandag morgen). Man kan jo ikke tale om overtimer, da arbejdstiden jo er fleksibel, så der kan komme perioder med mindre arbejde senere på året.
Min erfaring er dog, at den mest arbejdsbelastede periode har vi endnu til gode - det er nemlig tiden med skole-hjem-samtaler.
Men jeg kan godt forstå, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg er klar over, at med 40 ugers skolegang skal der med et fuldtidsarbejde leveres 41-42 timer ugentligt, men derfra og til 51 timer er der et stykke vej. Og selv om mange kan fortælle om, hvordan man i andre jobs også arbejder meget - måske 60 eller 70 timer om ugen, så har jeg ikke indrettet mit liv, så det kan bære så mange arbejdstimer. Jeg har ikke valgt et job, der giver en løn, som gør det mulgit at ansætte rengøringshjælp, au pairs og spise på restaurent eller lignende.
Min familie må betale prisen sammen med mine fritidsaktiviteter, som betyder meget for mig og mit mentale helbred.
Men jeg bestemmer jo selv - jeg kan jo bare stoppe inden jeg når så mange timer. Jeg kan lade være med at skrive beskeder til forældre og kolleger om elevernes trivsel, jeg kan lade være med at tage opgaver med hjem og rette, og jeg kan lade være med at forberede mig og vælge en bog, som jeg kan undervise bevidstløst efter.
Men vil jeg så kunne lide at være lærer? 
Her kunne jeg så skrive en masse om lockout, lærernes image og alt det der, som faktisk piner mig så meget, at jeg vælger at være døv.blind og (næsten) stum omkring det...
Kvalitet kræver forberedelse. Engagement og entusiasme kræver tid til fordybelse.

lørdag den 28. september 2013

Hvordan blev hun så stor?

Sikke nogle overvejelser jeg fandt mig selv i denne morgen.
Ada er startet på landsdelshold, og det er blevet tid til den første weekendtræning.
Da vi skulle pakke blev jeg pludselig meget opmærksom på, at holdet faktisk spænder over aldersgruppen 4. til 7. klasse. Min datter skal på weekend med 7. klasser! Hun er lige blevet 10! Sådan nogle er børn er godt nok store - jeg er selv lærer i en 7. klasse. De snakker om kærester, popidoler, bevæger sig rundt på nettet, og de sover sikkert ikke ligefrem klokken 21. Eller det ved jeg, de ikke gør.
Hvor bliver hun stor, hvor bliver det godt for hende at få lov at spejle sig i en flok større børn, men hvor skal jeg også lige indstille mig på, at en helt ny og større verden åbner sig for hende.
Hvor mange penge skal hun have med til cafeteriet? Hvor store begrænsninger og hvilke snakke bør vi have om mobiltelefonen ift. sms, net og telefonopkald.
Hun er jo ikke den eneste 4. klasse afsted, og jeg kan da også godt mærke, at hun er klar til flere udfordringer. Hun er bare sådan en naiv lille pige...
Ada glæder sig og har selvfølgelig ingen bekymringer, så det er jo kun mig som forælder, der lige skal indstille mig på endnu en forandring og endnu engang et mere modent barn. Hvor blev den lille tykkindede, skaldede baby af, som jeg sad med for 10 år siden?

Adas første skoledag i 4. klasse, august 2013, næsten 10 år

Ada 3 dage gammel


torsdag den 26. september 2013

SORT, sort, sort

Ikke som i den nye sort, men som i den kulsorte samvittighed.
Aldrig har jeg følt mig så hjælpeløs og uduelig.
Jeg har altid synes, at man umuloigt kan komme for sent til at hente sit barn i institutionen...
Alligevel lykkedes det mig helt at lade være med at hente min søn!!!! SFO'en ringede og ringede - også til min mand og hele kontaktregistret, så nogen kunne komme og hente ham.
Heldigvis har vi en meget ansvarlig 10-årig datter, som fortjener en heltemedalje (og hvis hun ønskede sig en pony, så var det nu, hun kunne score den, men hendes største ønske vil nok være en tur i svømmehallen/legeland eller lignende). Hun kommer hjem fra en cykeltur til og fra skolen for at aflevere en veninde derovre, hører om problematikken og hopper på cyklen med det samme for at hente lillebror - ingen spørgsmål, ingen brok, bare afsted.
Begge ungerne tager det i højt humør - sikke sjovt at prøve det!!! Jeg er som faldet ned fra månen, da jeg endelig indhenter børnene og får dem pakket i bilen. De får is og krammere, mens jeg stadig stirrer ud i luften og undrer mig over, hvordan det er sket.
Alt endte godt i vores lille familie...
Men hvad med de pædagoger, som stod i situationen????
Ja dem må jeg have navngivet og begynde at gøre bod - hvornår jeg igen kan vise mig på skolen og i fritteren uden at få lyst til at kravle langs med fodlisterne vides ikke...

tirsdag den 24. september 2013

Inspiration

Hvad søvn ikke kan gøre.
At sove længe - til kroppen af sig selv er klar. Pludselig følte jeg mig inspireret.
Jeg har længe vidst at vores 7. klasse i uge 41 skal lave deres første projekt omkring computerspil, og jeg har haft det i baghovedet siden foråret!
Alligevel begynder den konkrete planlægning at presse sig på, og det har været lidt vanskeligt.
Pludselig her til morgen er jeg så inspireret til, at lave forslag til problemformuleringer, således eleverne denne første gang kan vælge at bruge en plan, der allerede er sat igang. Projektet bliver kun af 3 dages varighed, så de har ikke meget tid, og det bliver vanskeligt at gøre de store tanker, men det bliver en begyndelse for dem.
Endnu er det kun første udgave :-)

projekt computerspil 7. klasse

mandag den 23. september 2013

En halv fridag

Juhuuu, jeg har ikke undervisning i morgen tidlig. Vækkeuret slås fra, så skal jeg sove længe :-)
Og indhente lidt på arbejdet: Rette matematik opgaver, lave indstillingsskemaer, planlægge møder i ressourceteamet
Og komme i haven: Slå græs, klippe hæk og buske - plus samle op. Feje og tage det værste ukrudt.
Og nyde børnene: Hyggesnakke, hjælpe med lektier, læse højt, spille et spil.
Og tid til mig selv: File fødder, se TV, læse en god bog, læse i Samvirke, lave en gofd frokost.

HEYYY - jeg aner et problem. Det evige dilemma...

Kontakter

Fedt fedt fedt
Har haft en fantastisk arbejdsdag.
Eleverne er delt ud på kontaktgrupper efter at have brugt starten af skoleåret på at se hinanden lidt an. Idag havde vi en hel skoledag sammen med vores gruppe med det formål at ryste gruppen sammen og lære hinanden bedre at kende.
Vi besluttede at gøre det til en aktivitetsdag, udendørs med konkurrencer og lege, hvor fokus dog skulle være på sammenhold og oplevelse frem for point og vindere.
Vi havde nået at lave et par aftaler på mit hold omkring fælles udseende. De ældste drenge er af en eller anden grund meget fascinerede af overskæg, så gruppen blev hurtigt enig om at male skæg på os alle. Som modspil dertil blev vi også enige om rottehaler. Et navn og flag er da også et must og team moustache blev en realitet. Logoet, som blev lavet som flag/rygmærke blev en mund med fortænder, overskæg i 2 farver og en tunge, der rækkes ud. Og så navnet. Det fede er, at der blev plads til forslag fra flere elever, og taget hensyn til hinanden i processen.
KLAR til start :-)
Der var sejre, der var uafgjorte og der var tab. Men der var hele tiden godt humør, opbakning, plads til alle og grin. Ingen klager over vejret, aktiviteter eller dommere. En fantastisk flok unge mennesker, hvor nogle bagefter udtaler, at de ikke var klar over, der gik så søde/sjove/dygtige elever i de andre klasser. MISSION ACOMPLISHED. :-) :-) :-)
Da vi skulle vælge dagens teamplayer blev mange navne nævnt, og det var umuligt at fremhæve en foran alle andre. Så vi sluttede af med et helt hold smilende teenagere og teamplayere.

søndag den 22. september 2013

Der går alt for lang tid imellem

Kender I det, at man ikke får set nok til sine venner og familie. Det er ikke fordi, man ikke vil, men mellem hverdagen med skoleaktiviteter, klasearrangementer, sport og weekendens opsamling på aktiviteter, rengøring og vasketøj, havearbejdet og måske en stille familiestund, ja så er det som om et halvt år hurtigt kan gå, selv om man gerne ville ses meget tiere.
Endelig havde vi reserveret tid i kalenderen til at se min barndomsveninde og hendes mand og børn i søndags. Det var rigtig hyggeligt endelig at se hinanden igen. Heldigvis kender vi hinanden så godt - ja siden hun blev født (hun er yngst) - at vi ikke skal bruge tid på at lære hinanden at kende. Her hjælper det også, at være facebook-bruger. Mange synes, at man kan bruge for meget tid der, og der kan falde en del kommentarer, men når alt kommer til alt, er det for mig en god måde at holde hinanden opdateret i en travl hverdag. Man kan følge med via billeder og små sjove kommentarer, følge med i holdninger til nyheder mm. Det er også en måde at holde venskaber ved lige på. Jeg ville nødig undvære.

Som ekstra bonus fik vi lækker frokost inklusiv dessert ;-)

enchiladas
S'mores brownies

lørdag den 21. september 2013

10 år

Så fik vi fejret tøsepigen endnu engang.
Og hvor bemærker jeg især den enorme forandring i hendes forventninger til fødselsdagsfesterne denne gang. Hun har selvfølgelig glædet sig til alle festerne - fødselsdagen for pigerne i klassen, den rigtige fødselsdag med familiehygge og fødselsdagen for den pukkelryggede.
Men det er helt klart veninderne, der fylder for hende nu. Hvor hun de tidligere år, har gået meget op i familiefødselsdagen, så så vi i år et engagement omkring pigefødselsdagen, som ikke kan sammenlignes med noget tidligere set. Ada støvsugede, ryddede op i hele huset, tømte opvaskemaskine og dækkede bord, hvorefter hun sammen med en veninde fra klassen satte hår inden gæsterne kom.
I går, da familien skulle ankomme, havde hun da lige glemt at rede seng!!!
Selvfølgelig var hun også fuld af forventning og klædte om og glædede sig, men vi kommer nok til at se lidt mere af en kommende teenager herhjemme - selv om jeg allerede synes, det må være nok.
Humørsvingninger, tøj og hår, brok og trampen rundt efterfulgt af tårer i uendelighed. De elendige forældre, der ingenting forstår...
Heldigvis har vi også den kærlige og hjælpsomme pige, der nurser sin lillebror (lidt for meget), læser højt for os, er nysgerrig og engageret i sit skolearbejde, åben, naiv og smilende glad og nyder livet.

Ja for ti år siden...
Havde jeg lige født en lille pige. Jeg forstod slet ikke, at hun faktisk var min. Jeg havde svært ved at sove, og kiggede på det lille kræ i vuggen ved siden af hospitalssengen og håbede, at hun bare ville sove trygt videre, forr hvad skulle jeg gøre, hvis hun vågnede! Pludselig begyndte hun at gylpe vand op, så jeg måtte da ræse afsted efter en sygeplejerske, som kunne hjælpe mig der midt nat :-)
Efterhånden fik jeg da mere greb om rollen som forælder, men sandheden er, at jeg jo møder mange små og store udfordringer i hverdagen - og det bliver man jo nok ved med.
Meget nemmere gik det 2. gang. Der vidste jeg, at barnet ikke går i stykker af at blive vendt rundt, at han godt kunne holde til at græde mere end ti sekunder, så det kunne rent faktisk være vigtigt lige at gøre tandbørstningen færdig, så man kunne være hos ham 100%, når man skulle ud og hente ham.
10 år som forælder - sikke en omvæltning i ens liv.

torsdag den 19. september 2013

Kaffedag

Så oprandt dagen for vores første forsøg med at afholde kaffedag i vores udskolingsklasse. Hyggeligt blev det i hvert fald.
Jeg må dog tilskrive det hårde arbejde med forberedelserne til min kollega, så derfor blev det jo også nemt for mig.
Eleverne havde i løbet af dagen stillet de forskellige projekter frem, som vi har arbejdet med siden sommerferien. Og det tydeliggør dda også for os lærere, hvad vi rent faktisk når.
Der var digitale portrætter, hvor de havde billedmanipuleret og skrevet lidt om dem selv. Der var en historie og hulemaleri fra hytteturen, samt fotoudstilling og artikel til avisen. Der var blogs, hvorpå der kunne ses matematikbevis og fysikforsøg - og selvfølgelig arbejdet med selve bloggen. Der var lommefilm om hudkræft - en kampagne der skal forebygge hudkræft ved at oplyse om effekten af at gå i solarie. Der var film og artikel fra en politikers besøg på skolen. Og så var der udsmykning af klassen - døren, hvor der var sat fotos op fra hverdagen i klassen.
Eleverne var blevet efter skoletid for at forberede dagen ved at bage kage og lave kaffebord udenfor klassen, og rigtig mange forældre dukkede op til en lille snak og for at se de ting, som eleverne har produceret. Alting i en uformel og hyggelig tone.
Forældrene får mulighed for at lære hinanden at kende i en ny klasse og i udskolingen, hvor eleverne ofte selv klarer transport frem og tilbage til aktiviteter.
Lærere og forældre har mulighed for at snakke lidt om løst og fast og få bedre kendskab til hinanden.
Eleverne tager ansvar og får et socialt sammenhold og lærer at stå frem overfor andre og fortælle om deres produkter og læring.
For mig var det klart en succes at afholde dagen, og jeg glæder mig til næste gang.

onsdag den 18. september 2013

Konference om unge med matematikvanskeligheder

Masser af gode input.
Hvor er det godt at høre, hvordan der forskes og undersøges og eksperimenteres i og med unge, der har vanskeligheder i matematik. Et grundlæggende fag i folkeskolen, men også på ungdomsuddannelserne.
Hvorfor er der nogen, som bare ikke kan forstå matematikken?
Vi hørte et oplæg fra Lisser Rye Ejersbo, hvor jeg især fandt det interessant, hvordan der er forskel på den medfødte talfornemmelse og den indlærte talforståelse, og hvordan de to steder i hjernen kan udvikles og arbejdes med.
Her er helt sikkert noget, som der kan arbejdes med i folkeskolen. Den mentale tallinje, som vi kan synliggøre og arbejde mere bevidst med. Talfornemmelsen, som skal styrkes gennem sammenligninger og overslagsregning - at gætte.
Per Horne havde en workshop, hvor der især var fokus på elevernes oplevelse af matematik som relevant for dem. Det er vigtigt at inddrage reelle problemstillinger i undervisningen. Det er vigtigt at undervise på elevens niveau - og ikke fokusere på pensum!
Det er også vigtigt, at eleverne har en strategi, når de løser en opgave: Hvad er opgaven, hvad er spørgsmålet, kender jeg en metode, har jeg viden, jeg kan bruge, kender jeg en formel, hvor kan jeg finde mere viden/en metode/en formel, tjek enheder. OBS der må ikke komme noget på lommeregneren, som ikke er skrevet på papiret!
Dernæst en workshop hos Lis Zacho, som havde fokus på Kreativ Digital Matematik vha. geometriprogrammet geogebra. Her blev vist eksempler på knusere (se link), som i høj grad var inspirerende. Det vil jeg igang med i morgen :-)


Fif fra dagen:

Øv talfornemmelsen gennem sammenligninger af mængder, addition, subtraktion
Arbejd med den mentale tallinje
Støt arbejdshukommelsen
En aktivitet må max vare 20 minutter - men gentag mange gange (over flere dage)
Brug estimering og gæt (talfornemmelsen) - det er ok at gætte forkert, efterhånden opbygges referencepunkter, således eleven får strategier til bedre gæt.
Undervis på elevens faktiske niveau
Tag udgangspunkt i elevens virkelighed
Hjælp eleverne med en tydelig problemløsningsadfærd (strategi)
Brug bukseelastik, når du arbejder med procent - som billedliggørelse
Alt på lommeregneren skal skrives på papiret!
Hav fokus på enheder og fagbegreber
Appen dyscalculator af Pernille Pind skriver tallene med bogstaver og kan læse tallene højt.
Appen brainchallenge - forbedrer arbejdshukommelsen
Lav familiematematik - så forældrene får flere ideer til at understøtte matematik hjemmefra
Lav åbne opgaver - knusere a la Lis Zacho - se eksempler på 

Undersøg nærmere projekter om tidlig indsats i matematik - søg på Peter Veng, Frederiksberg, som er igang med et projekt.

Links:


Kreativ Digital Matematik
Om at lave knusere selv via google sites
Nordjysk læse og matematikcenter

lørdag den 14. september 2013

Hvordan vi lever livet...

Godnathistorier er et helligt ritual i vores hjem og få straffe er værre end at miste godnathistorien. Her til aften var det min tur til at læse for skønne skønne Jakob, som ofte bruger sin 6-års logik meget fornuftigt.
Da vi skal vælge historie, tager jeg en biblioteksbog ud af hylden og læser titlen for ham ("Far, mor og hele balladen" af Glenn Ringtved).
"Den har jeg også fået læst på skolen til bibliotekstime"
Ingen yderligere kommentarer, så jeg spørger, om vi bare skal aflevere den igen.
"Mor, man må altså gerne læse bøger mere end én gang. Man kan jo ikke leve hele livet og kun læse bøger, man ikke har læst før"
Tag den...
Lidt kendt og lidt nyt - god plan sønnike :-)

Vi fik læst "Drengen, der voksede for meget" af Sisse Ramholt med illustrationer af Toril Bækmark. En meget anbefalelsesværdig bog, om at skabe rum og plads for drengen - meget konkret beskrevet og meget forståeligt og det ligger lige for at få talt om de børn, som det kan være svært at rumme i børnehave eller skole. Desuden er illustrationerne bare utrolig smukke, meget neutrale med få klare farver, der understreger det luftige og konkrete i bogen rigtig godt. For de ældste børnehavebørn og indskolingsbørnene.


Med Ada læser jeg "F for Fatima" af Lise Andersen - en bog om forholdene i Yemen, hvilket giver anledning til rigtig mange snakke om kulturforskelle, børneopdragelse, børns rettigheder til for eksempel at gå i skole, piger/kvinder i forhold til drenge/mænd, religioners ritualer (påklædning, mad mm.), rettigheder i samfundet til jobs, læger/hospital og meget meget mere. Hun ville slet ikke kunne læse bogen selv, men er meget nysgerrig og interesseret, og jeg synes bogen fungerer rigtig godt, da den tydeligt viser nogle af de problemstillinger der er - i hvert fald med vestlige øjne - i Yemen, uden vi møder en fuldstændig kuet pige. Fatima er en pige med lyst til livet, hun har kærlige forældre, som er forstående og lyttende, og alligevel møder vi kulturen og hverdagen, hvor kvinder og piger ikke prioriteres lige så højt som mænd. En meget realistisk bog uden at udstille Yemen som en verden af pinsler.
Ada læser selvstændigt med Spiderwick-fortællingerne af Tony DiTerlizzi og serien om Mini af Christine Nöstlinger. De to serier meget forskellige. Spiderwick præsenterer det fantastiske og utrolige univers, mens Mini er hverdags-serien, der helt konkret fortæller om de oplevelser et barn støder på i hverdagen. Ada har behov for begge, da sproget i Spiderwick-fortællingerne kan være udfordrende med mange nye ord og begreber, mens Mini-bøgerne bare kan sluges lynhurtigt.
Hun ønsker sig desuden bøger i serien "Min søster vampyren" af Sienna Mercer.


Jeg selv er igang med "Engelshjerte" af Maria Helleberg - en forfatter, jeg aldrig går galt i byen med.
Denne bog om Ann Sophie Rewentlow, der bliver gift til venstre hånd med Kong Frederik til trods for sin mors modstand.

fredag den 13. september 2013

10 års pigefødselsdag

Forberedelserne er i fuld gang - Ada skal holde fødselsdag for pigerne i klassen, og hun og en veninde har støvsuget og lagt tøj sammen, og nu er de igang med at gøre sten og strandskaller rene, så de kan dække bord til festen, som har temaet Hawaii

torsdag den 12. september 2013

Yes yes yes

Igang igen
En god omgang grundgymnastik hjalp på formen (ok - måske skal jeg lige afsted et par gange mere, inden formen rent faktisk forbedres, men jeg er på rette vej...), helbreddet og humøret - det hele hænger nok sammen. Fantastisk at mærke sin krop igen, en dejlig fornemmelse at sidde bagefter og nyde musklerne og knoglernes knagen :-)
Jeg er simpelthen blevet afhængig af det hold, hvor jeg også efterhånden kender rigtig mange af de skønne kvinder. En god måde at bruge torsdag aften på.
At sidde og slappe af bagefter og nyde, at sæsonens hold bare kører. Instruktørerne har gejst og lyst, og der er masser af friske gymnaster på holdene. Oh yeah. God fornemmelse. Så kan jeg lige lade blikket glide ud over hallen, hvor redskaberne er spredt ud og 30-35 talentdrenge er i fuld gang med at træne. Musikken spiller - højt og rytmisk, drengene springer og får en gestus med på vejen, der indikerer, hvordan de skal rette til ift. det næste spring. De griner og tjatter til hinanden i køen og holder øje med hinanden og giver pift og klapsalver til opbakning. FEDT FEDT FEDT.
Gymnastik er bare fantastisk.

Pusterum

Endelig skyllede jeg ind på den lille ø, hvor jeg lige kan få en pause og trække vejret (og sove sove sove sove), inden jeg kan kaste mig ud på sidste strækning inden weekenden.
Sikke nogle travle dage, fyldt med gode, positive og livsbekræftende oplevelser + lidt af den anden slags ;-)
Jeg ser frem til idag at være sammen med mine egne unger, da jeg de sidste 3 dage har arbejdet næsten konstant. Jeg nåede da lige hjem i halvanden time igår...
Jakob savner at sidde stille og læse, putte og se fjernsyn og blive nussekløet på ryggen, og det er bare så hyggeligt, så det er jeg klart med på.
Ada vil gerne have hjælp til lektierne, hun har fået sin første stil for, som skal være et eventyr på 1-2 computerskrevne sider!!!!! Ambitiøst, da jeg i overbygningen ikke kræver mere på mængdesiden, men så nok noget mere på indholdssiden, vil jeg forvente.
Og det er ok og spændende. En fin udfrodring, som Ada har godt af at arbejde med. Det er vanskeligt for hende at finde på, hun sidder og leder efter det "rigtige", og med skrivningen er man nok mere nødt til bare at gå igang og se, hvor man bliver båret hen, så kan der rettes bagefter - det er i hvert fald sådan det lykkes for mig. Jeg kender godt hendes indstilling - jeg synes selv at kunne huske de samme betænkeligheder og besværligheder, så jeg håber, jeg evner at hjælpe hende på vej og vi kan hygge os med det. Vores temperamenter er meget ens, og selv om jeg synes, jeg forstår hende rigtig godt, sker det desværre ofte, at vi kommer til at diskutere for meget - og så er det godt, vi har far, som kan komme og overtage jobbet :-)

søndag den 8. september 2013

Sikke en uge i vente

Jeg fik ordnet det planlagte igår - så selv om vækkeuret viste 4:00, da jeg tog dynen over mig, så er jeg glad for, at jeg nu har fornemmelsen af at have indhentet mig selv. Jeg er med, jeg har styr på det, jeg er klar til endnu en uge.
En uge, som byder på hyttetur med medier og kommunikation. Vi har forsøgt at være kreative og glæder os til ungerne skal arbejde selvstændigt med forskellige kommunikative opgaver i en rammefortælling, som vi har bygget op til opgaven. Vi skal cykle dertil, og vi forventer at vejrudsigten ændrer sig drastisk i løbet af de næste par timer, så vi alle kan nyde at være udendørs de næste 2 døgn.
Vi har kunnet koncentrere os om opgaven med eleverne, da en forældregruppe har overtaget jobbet med madlavningen :-)
Endnu et forældremøde, denne gang skal der en del præsentation til, da det er en ny klasse med nye elever, nye forældre, nye lærere. Vi har dog mødt hinanden inden sommerferien, og jeg har derfor allerede positive forventninger til samarbejdet med forældregruppen.
I lærerteamet skal vi have greb om kontaktlærerfunktionen, vi skal have lavet grupper og blive enige om indhold til timerne - eller enige om at være uenige!?
Ugen byder også på en fagdag, hvor jeg får lov at komme i begge mine klasser. Den ene skal indholdet være faget engelsk, da klasserne skal arbejde på tværs og engelsklæreren ikke havde mulighed for at være sammen med klassen, så et lille engelskværksted skal jeg nok få flikket sammen i løbet af ugen.
I min "egen" klasse, skal vi have samlet op på klassetrivsel undersøgelsen, som jo viste, at vi har brug for at arbejde med uro i klassen, sprogbruget og fællesskabet. Emnerne kan være svære at arbejde med. Jeg lægger ud med en snak ud fra de konkrete diagrammer hjemmesiden genererer, derefter regner jeg med, at vi får nogle gode fælles værdier i klassen, som vi kan arbejde med. Jeg vil have fokus på aktiviteter, der inddrager alle i fællesskabet, og vi skal have fundet nogle løsninger ift. uro - det kunne være pauser, små kort, der lægges på bordet, måske jeg finder på helt andre bud. Her synes jeg Pinterest er et rigtigt godt forum til at få ideer ift. klasserumsarbejde.
På hjemmefronten bliver det heller ikke en stille uge - Ada skal holde 10 års fødselsdag på fredag med temaet Hawaii. Vi skal have pyntet op, lavet mad og velkomstdrinks - vi kan godt mærke, at det er 10 år hun bliver.
Alle fritidsaktiviteter er startet op, og logistikken begynder at klemme lidt, inden mor kommer hjem er far allerede gået...
Heldigvis har vi bedsteforældre, barnepige og velopdragne børn, der alle gør sit til at få tingene til at lykkes :-)

lørdag den 7. september 2013

Om at nå det hele...

Den konstante fornemmelse af at være bagud med tingene synes at have varet ved lidt for længe.
Men denne weekend skal der komme has på tingene!
Mine forældre har hentet begge unger med på camping i Jespershus - og det er lykken både for ungerne og jeg selv.
Nu er det tid til at slappe af, finde de gode romaner frem, løbe en tur, tage på shopping og nyde et cafebesøg eller biografen med den kære mand!
... eller man kan sætte sig og rette matematikafleveringer, matematiktests og lave arbejdsrum til fysik og et forløb om trafik, undersøge mulighederne for at få en trafikambassadør ud. Få læst de mange beskeder og mails, som har hobet sig op.
Og nu her klokken næsten midnat, føler jeg, at jeg aldrig får bund i tingene, jeg mangler stadig matematiktestene, og jeg går nok ikke i seng, før de er færdige. I morgen skal jeg have ordnet de sidste forberedelser til hyttetur i strten af næste uge og have pakket - regntøjet desværre.
Alligevel er der håb og optimisme tilbage inde i mig. Overblikket over, hvilke opgaver der mangler, er på vej tilbage. Opgaverne kan presses ind i løbet af ugen (bortset måske fra en fagdag på fredag, hvor jeg har lovet noget med et engelskværksted...!).
Arbejdsrummene på intra er blevet ret gode. Jeg er meget tilfreds.
Materialerne til udskolingen på "sikker trafik" er fantastiske, så det skal nok blive rigtig godt at arbejde med.
Fysikarbejdsrummet glæder jeg mig til at komme igang med - nu er det en skam, at timerne i denne uge er aflyst pga. fagdagen :-).
Men det er jo kun arbejdsdelen, så er der lige hjemmet - datteren skal holde fødselsdag på fredag for tøserne i klassen - med Hawaii-tema. Gode ideer modtages med kyshånd - og det skal helst ikke tage tid at forberede ;-).
Hjemmet trænger til en kærlig hånd både ude og inde, men det kan heldigvis vente - skidtet tyder på andre prioriteringer.
Åh ja - forældremødet blev rigtig godt. Det er dejligt at få et positivt samarbejde igang med tydelige forventninger til parterne. Klassen var fantastisk fredag. Jeg er heldig altid at få megasøde børn i mine klasser :-)

onsdag den 4. september 2013

Mødet med forældregruppen

Så oprandt dagen, hvor jeg skal møde alle forældrene til de dejlige unger i min nye klasse.
Det er altid spændende at møde dem alle og mærke, hvordan kulturen er blandt dem.
Spændingen er dog ekstra stor, da klassen har nogle udfordringer i forhold til undervisningen og koncentration og ansvarlighed.
Jeg har forberedt mig ved at lave en undersøgelse på klassetrivsel.dk, og jeg kan på den måde tage udgangspunkt i elevernes egne udtalelser og oplevelser. Det gør det mere konkret og håndgribeligt. Mange af eleverne ved også godt, hvilke forandringer, der er behov for, og de har også forslag til hvordan, men der er behov for voksne, som står bag både på skolen og i hjemmet. Jeg håber, vi får en god snak - ja, forældrene skal snakke. Jeg har et oplæg (som forhåbentlig ikke tager al tiden), derefter skal forældrene i grupper diskutere forskellige udsagn fra eksperter og elever, og i fællesskab kommer vi forhåbentlig frem til en plan for året - eller i hvert fald den kommende tid.
Jeg kan mærke spændingen i maven . ikke uro eller sommerfugle, som i de tidlige lærerdage, men faktisk bare optimisme, forhåbninger og spænding i forhold til reaktioner i forældregruppen.

mandag den 2. september 2013

Det blev alligevel en god dag

Kulden og regnen fortsatte dagen igennem, men heldigvis startes ugen i kontaktgrupper med sjov leg, fis og ballade, og da min gruppe, som hver mandag - idag var ingen undtagelse - mangler cirka halvdelen af medlemmerne, endelig vandt en konkurrence, steg humøret betragteligt.
Ellers blev det en hektisk mandag med mange forskellige klasser og timer, meget at forholde sig til, mange skift. Det er dog rart lige at nå omkring stort set alle elever og få kigget hinanden i øjnene og mærke, at alle er ok.
Så alt i alt en god dag på skolen OG jeg kunne tage hjem kl 13.30 for at forberede hjemmefra :-)
Efter arbejdet kunne vi endelig komme afsted til hallen, hvor der summede af liv og glæde, forventning, spænding.
Min egen søn forklarede, hvordan han var lidt genert, men så dukkede nogle kammerater op, og de havde det så sjovt, at han helt glemte det indtil de skulle hjem igen :-)

September

Første mandag morgen i september byder på regn og rusk. Der er stadig mørkt, når vækkeuret ringer og blæsten hyler udenfor. Så skal der ledes længe efter morgensmilet.
Heldigvis lover vejrudsigten lidt mere sensommervejr senere på ugen. Jeg er altså bare mest til forår og sommer.

søndag den 1. september 2013

Klar til endnu en uge

Så er det tid til at gøre op, hvor langt jeg er nået i mine planer.
Der er sket meget i ugen, der er gået.
Både på skolen og herhjemme.
Ugen, der ligger foran, har jeg mange forventninger til. Jeg glæder mig til at tage hul på den, men den bliver også travl.
Vi tager hul på gymnastiksæsonen, og det er også på tide :-) Pausen har været lang nok, og jeg glæder mig til at komme igang med at røre mig igen. Ungerne glæder sig, og jeg glæder mig også som bestyrelsesmedlem til at se sæsonen starte. De forventningsfulde gymnaster og instruktører. Det er nu forårets arbejde med at planlægge hold endelig skal afprøves i virkeligheden. En ny velkomstfolder har set dagens lys, og flere ny hold på plakaten gør, at det er en spændende sæson, vi går i møde.
På skolefronten begynder arbejdet i forhold til at skabe en god klassekultur at vise nogle tegn på at lykkes samtidig med, at der er dage, hvor alting falder igennem. Det er hårdt, at være i nye klasser, hvor hele kulturen skal bygges op fra grunden - også i forhold til forældregruppen. Denne uge byder på et forældremøde, hvor vi kan snakke om, hvordan det er gået hidtil, hvor jeg kan præsentere mine tanker og pædagogik, som i bund og grund går ud på, at vi først skal finde et trygt og sikkert læringsrum med tillid til hinanden, hvorefter vi begynder at lære. Derfor bruger jeg også meget tid på klassemøder, sociale lege og opmærksomhed på aktionsmønstre i klassen. Denne uge skal vi afprøve klassetrivsel.dk, som jeg tidligere har brugt med stor succes på forældremøder. Det er virkelig givende at have elevernes udtalelser og en visuel tilgang til sin egen opfattelse af klassens kultur.
Vi skal også arbejde videre med kontaktgruppelærerens funktioner i vores aldersblandede gruppe i forbindelse med udskolingsprojektet. Vi vil gerne arbejde med de timeløse fag og de sociale kompetencer, så det bliver spændende, hvordan vi får strukturen opbygget omkring disse timer. Indtil videre synes jeg, at jeg oplever stor glæde blandt eleverne ved at vi starter ugen med en lektion, hvor det sociale er i fokus. indtil videre er der ikke dannet grupper, men eleverne mødes på kryds og tværs af alder og klasser, og de er meget åbne og imødekommende overfor andre elever på skolen. Vi griner og har det rart sammen, hvilket er en god begyndelse på skoleugen. Der er helt sikkert potentiale i denne ordning.
Herhjemme byder ugen mest på en masse logistiske udfordringer, da alle starter til gymnastik (altså manden undtaget...), vi skal frem og tilbage, jeg har møder og sene arbejdsdage. Med kun en bil, skal cyklerne i brug også, så er det godt, der er en helt nyetableret skolesti til børnenes skole OG vores hal :-). Knægten får dog også sit for, da han ikke er helt sikker i alle de nye rutiner som fulgte med skolestarten - han skal pludselig selv huske en masse ting og selv passe på sine ting, og i morgen skal han hentes af sine gymnastikinstruktører og selv medbringe taske, madpakker og gymnastiktøj til hallen, hvor han bliver hentet af sin mor kl 18.00!!!! Er han virkelig blevet så stor?