torsdag den 31. oktober 2013

TAK...

til mine forældre.
Som jeg selv bliver ældre, sætter jeg større og større pris på min opvækst og opdragelse.
Jeg har altid syntes, at jeg var helt gennemsnitlig. Og jeg har da også haft et helt gennemsnitligt liv - faktisk så meget, at det er utroligt! En kernefamilie på 4, lillebror, forældre med job til tider, arbejdsløs til tider. Bedsteforældre. Dagpleje, børnehave, fritidshjem, klub, ungdomsklub osv. Fritidsinteresser. Venner. Skolegang. Kæreste osv.
Vi har hygget os hjemme, vi har haft travlt som i andre familier, vi har været på ferier, besøgt familiemedlemmer, holdt jul, påske, sommerferie.
Hvor er der et utal af gode minder fra barndomshjemmet.
Og et utal af sjove minder!!!
Og jeg var da en utilfreds teenager med forældre, som intet forstod.
Men jeg var altid tryg. Jeg vidste altid, hvor jeg kunne gå hen, jeg havde måske nogle gange nogle hårde forældre med en anderledes pædagogik (ja det er dig far - tak for at gå hen til mine veninder for at fortælle, jeg skulle komme hjem og lukke yderdøren eller slukke lyset på værelset, for at blive sendt til ridning - med frygt for at holde en kanin, at få en hundehvalp eller få aftensmaden kold, når komme-hjem-tiden ikke blev overholdt)
Først nu, hvor jeg står i rollen som forælder, ser jeg, hvor svært det er at opdrage et barn, hvor dobbelt det er at holde fast, at gøre dem kede af det, selv om man ved, at det er for deres bedste.
Først nu kan jeg rigtig sætte pris på min egen barndom og ungdom.
Som også har gjort mig naiv og godtroende - jeg har ikke haft mange vanskeligheder at kæmpe med, og jeg bliver harm, når børn og unge ikke har det godt.
Bevares, de har fejl, de gamle... ;-) (De kunne jo gå hen og læse indlægget, og nu skal de ikke få nykker!!)
Men hvor jeg savner dem, når der går for lang tid mellem vi ses.
Tak for, at jeg fik frihed til selv at vælge, hvad jeg gerne ville og hvornår.
Tak for, at I havde tillid til mig og stolede på mig (ikke at der var grund til andet... ;)
Tak for de værdier og menneskesyn, I har givet mig med i mit eget liv.
Tak for, at I altid var der og ikke mindst fordi I stadig altid er der.

onsdag den 30. oktober 2013

Fysikundervisning og videorapporter

Jeg fik i år den ide, at vi i fysikundervisningen skulle lave videorapporter, da jeg de sidste par år har haft vanskeligheder ved at nå at rette fysikrapporterne, og de er svære at dele bagefter.
Desuden er eleverne ret gode til at lave små film, og de har som regel udstyr med i skole, så det er muligt at filme og redigere.
Det har selvfølgelig givet tekniske problemer med især forskellige filformater, og vi har en del at lære ift. at uploade til blogger, hvor vi har en lukket blog til klassens fysikrapporter. Alle eleveren skal lære at bruge bloggen - hvordan opretter man indlæg, hvordan fungerer etiketter og hvorfor er det smart? Der har selvfølglig også været en del brugerfejl. Man har glemt den device, som filmen er gemt på, eller simpelthen ikke fået gemt filmen!
Så i den forbindelse er der en del at forbedre endnu.
Til gengæld har det været godt at arbejde med forskellige forsøg, som eleverne deler med hinanden, når vi ser videoerne. De er klart mere motiverede for forsøgene, og de arbejder hele tiden på at forbedre videorapporterne. Det er naturligt nok teoridelen, der halter. Det er den svære del af arbejdsprocessen, men det er også her, vi får rigtig meget ud af at snakke om teorien efterfølgende og videoerne giver et godt afbræk i forklaringerne ved tavlen.
Denne klasse er specielt gode til at få et humoristisk islet ind i videoerne, og jeg mener ikke, at det ødelægger undervisningen, at vi samtidig sidder og griner sammen. :-)


http://www.youtube.com/v/Qfi7uApOJak?autohide=1&version=3&attribution_tag=h7t3Q9tETZPvdONLzWT9RA&showinfo=1&autoplay=1&autohide=1&feature=share

tirsdag den 29. oktober 2013

Filmakademiet



Endnu en kursusdag dette skoleår. Og igen inspirerende.
Og praktisk planlagt.

Man tager eleverne med til undervisning, hvor de bliver undervist i forskellige kompetencer inden for filmproduktion af professionelle filmfolk sammen med elever fra andre skoler.
Samtidig er lærerne på kursus i filmproduktion, så skolen skal ikke bekymre sig om vikarer (hvilket ofte er den fordyrende del af kursusbudgettet på "min" skole), men jeg skal bare dækkes ind af de lærere, som skulle have haft klassen, som jeg har medbragt.

Eleverne har jeg ikke nået at høre, hvad de lavede, men jeg forventer, at vi har fået elever med hver deres specialer. Vi har haft cirka 5 elever på hvert af kurserne: instruktør, klipper, scenograf/skuespil, fotograf og kostumier/skuespil. Så klassen er nu klar til at producere film i grupper, hvor vi kan udnytte elevernes kompetencer.

Samtidig har jeg fået opdateret mine kendskaber til producerrollen. Vi har diskuteret hvordan vi bedst vejleder, når der skrives synopser/manuskripter, hvordan vi får ideudviklet og fokuseret igen. Vi har kigget på filmlinjen som hjælpemiddel og sammen lignet med filmlinjenTEMA, som er en helt ny lillesøster til filmlinjen, som godt kan virke uoverskuelig at arbejde med.
Lærerne erfaringsudvekslede også rigtig meget angående kendskaber til kurser, hjemmesider, programmer, kontakter, ideer til undervisningsforløb og meget meget mere.

Jeg er spændt på at høre elevernes vurdering af dagen - der var en del teori, meget sidden ned og lytte, hvilket ikke er deres bedste arbejdsmåde, men jeg håber, de alligevel har fået en masse viden og kundskaber med derfra.

Tidligere har vi på 9. årgang været på filmlejrskole på Station Next, hvorfra mange af underviserne kom. Filmlejrskoler er virkelig værd at anbefale. Det er et koncentreret, højt fagligt, inspirerende og lærerigt forløb, hvor eleverne typisk er højt motiverede pga. det konkrete udbytte, de professionelle fagfolk og udstyr og den høje grad af ejerskab og fællesskab der er omkring produktionen. Vi producerede i 2012 filmen HJÆLP sammen med vores 9. årgang og Station Next.
stillbilleder 7 FL.jpg

Filmlinjen
FilmlinjenTEMA
Station Next
HJÆLP - film

mandag den 28. oktober 2013

Mandag morgen...

En rigtig mandag.
Havde lidt svært ved at komme ud af sengen her til morgen. Lyden af regn og blæst mod ruden hjalp ikke på lysten til at fjerne dynen og vende kroppen på højkant.
Da mindstemanden kom op blev det bestemt ikke bedre. Han var virkelig mandag-morgen-sur. Det var det helt forkerte tøj, der var fundet til ham. Undertrøje skulle han i hvert fald ikke have på. Strømperne var for stramme. Og jeg kan slet ikke huske, hvad han ellers skældte ud på eller over.

Men NU - NU skal det seneste adfærdsreguleringsforsøg i hjemmet testes. Drengen har siden efterårsferien startede fået muligheden for at optjene 60 minutters spilletid til den kommende dag. Repræsenteret for ham ved 60 små pinde i et glas. Kniber det med opførslen, ja så får han en advarsel, hvorefter pindene begynder at forsvinde.
Siden tiltaget startede har vi ikke haft vanskeligheder med pyller, råben, slå, ikke at ville hjælpe, eller at være på tværs. Men denne morgen slap uhyret så løs fra hans indre, og jeg måtte inddrage nogle af de eftertragtede pinde. Han blev aldeles ulykkelig, men rettede allerede ind efter 3 pinde! Imponerende succes. Knægten kom i det forfærdelige tøj og fik spist sin morgenmad, hvorefter uhyret fuldstændig forsvandt og jeg fik min glade, hjælpsomme, sjove, snakkesalige dreng tilbage :-)

Heldigvis bevirkede sommertiden, at der også var lyst, da vi kørte til skole og på arbejde, så til trods for lidt småregn, så lykkedes alting alligevel sådan en mandag morgen.

Et helt andet problem er, at sønnens eneste interesse og største passion er spil på computer/tablet/wii/Nintendo eller helt andre konsoller/maskiner, og hans afhængighed af dette er så stor, at han allerede mandag morgen er ved at planlægge sin spilletid for ugen!

Og da han her til aften blev mindet om, at der kun er optjent 57 minutter til i morgen, ja så knuste jeg da lige hans verden endnu engang - dog ikke mere end en påmindelse om, at skælden ud og klageri ville medføre et tab af endnu en pind, fik ham stoppet igen...

Lektiecafe

Lektiecafe er måske alligevel ikke så godt et ord. Eleverne kommenterede i hvert fald, at alt, hvad der kaldes lektier tillægges negativ betydning.
Alligevel dukkede ca. 12 elever op. Nogle var meget målrettede med nogle bestemte lektier, andre mere modstandere af konceptet men sendt i byen af deres forældre, andre igen tog cafe-delen meget bogstaveligt og lavede te og skrællede gulerødder og kiggede både på lektier, hyggesnakkede og så filmklip på deres computere.
Matematik var idag topscorer for spørgsmål, idet der var et enkelt engelskspørgsmål, resten var i matematik.
Der var deltagere fra 7., 8. og 9. årgang, både piger og drenge og elever med meget forskellige faglige niveauer.
Der var en afslappet stemning, de unge fordelte sig af sig selv mellem forskellige arbejdspladser og lokaler. De tog ind imellem en pause og hyggesnakkede eller kom og kiggede, hvad andre var igang med.
Jeg nød ikke at have en klokke til at ringe - jeg synes altid den afbryder os lige når vi opnår synergieffekten, lige der, hvor det ville være rart at være 5-7 minutter mere. Jeg nød ikke at skulle tysse på nogen eller pace nogen, fordi de tog en pause - ungerne besluttede selv, hvilket tempo, det skulle foregå i. Det var tydeligt, at nogle havde brug for pauser. Der var tid til at forklare helt fra bunden af, for de, der havde behov for det, og tid til at vise andre, hvad det spændende vil være, hvis man dvæler lidt længere ved spørgsmålet.
Det var nogle gode og rare timer - jeg glæder mig til næste mandag. 

lørdag den 26. oktober 2013

Sov godt

Nye dyner og en ny pude.
Dundynerne efterlod efterhånden mange fjer, som fløj rundt i soveværelset og ved nærmere eftersyn var der faktisk en del huller i dynerne!
Vi måtte på jagt efter nye dyner. Manden har gennem et stykke tid snakket om silkedyner (vi vidste godt, at en snarlig udskiftning ville blive nødvendig), og det endte også med at vi valgte dem.
Jeg har ikke bemærket den store forandring, men han er glad for dem, og så er alt jo godt.
Jeg fik til  gengæld smidt en ny pude med i købet, og er spændt på, om jeg sover bedre med den. Den er temmelig høj, men det virker til, at min nakke hviler bedre deri...
Testningen går igang :-)

torsdag den 24. oktober 2013

Om at starte som gymnastikinstruktør...

Dagen oprandt, hvor jeg skulle træne minispring - tøser på 5 år, som gerne vil springe.
Hvordan blev jeg instruktør - tjoh, sådan kan det gå, når det ikke lykkedes at finde andre, og jeg er med i bestyrelsen i gymnastikforeningen.
Men jeg fortryder bestemt ikke. Jeg synes det er så livsbekræftende at se de små piger, som bare kan ALT komme til gymnastik.
Nogle er trykkede og generte over at få nye instruktører (vi har været nødt til at dele et alt for stort hold op i to mindre, da der kom flere gymnaster end ventet på holdet), nogle savner deres mor og har ondt i maven, men efterhånden som vi kom igang fik vi alle med.
De smiler, er glade og hviner og griner i hallen. De er fulde af energi.
Jeg glæder mig så til at få mere styr på selve gymnastikken. Jeg har heldigvis hjulpet til forskellige træninger og haft sommergymnastik, så der begynder da at være lidt erfaringer rent gymnastisk, men jeg glæder mig til et kursus, så jeg får mere viden om redskabsopstillinger og springmodtagning.
Men hvor jeg nyder at træne de små poder...

mandag den 21. oktober 2013

Dragon Box

 Jeg har aldrig gjort så meget i det der med at spille, men dette spil har i den grad fanget min interesse. Dragon Box findes i 2 udgaver - fra 5 år og fra 12 år. Vi har hentet det som en app til vores tablet. Det er muligt at gemme flere brugere på spillene, så hvert familiemedlem gemmer sin egen score.


Spillet er enkelt. Det går ud på, at få sin drage til at vokse, hvilket man gør ved at isolere boxen på en af siderne.

Man introduceres lige så stille til spillets forskellige funktioner - hvilke kort udligner hinanden, så de kan fjernes (plus og minus), tilføj kort (på begge siderne - lighedstegnet kommer til senere), så man kan udligne kort og få dem fjernet osv. Dragen spiser så de kort, som er tilbage på den anden side. Hvis opgaven ikke er løst korrekt er dragen ikke så vild med maden - og man tjener ikke maksimalt antal stjerner for banen.

Spillets sværhedsgrad øges tilsvarende ved hvert spil. Mulighederne for spilelrne øges selvfølgelig på grund af flere "regnearter", men til en start spiller man med øgler, fisk og andre væsener, der efterhånden skiftes ud med matematiske symboler, bogstaver og regneudtryk.

Håbet er, at spillet kan være en god måde at introducere ligninger i matematikundervisningen - ja eller bare øve sig i at arbejde med ligninger. En ny og anderledes fremgangsmåde skal i hvert fald afprøves. Jeg har betalt omkring 40 kroner for hvert spil i google play store.





søndag den 20. oktober 2013

Morgenhygge

At blive vækket ved at sønnike kravler op under dynen og putter sig ind til mig. Ahhhh. Familieidyl. Han elsker heldigvis at putte sammen, og hvis jeg nusser ham lidt på ryggen eller klør på armene eller benene, så ligger han helt stille og jeg kan vågne i mit helt eget tempo.
Pandeben (legen) virker også endnu, men den kan godt blive lidt vild med kilderiet, og farmand ligger jo også og sover i sengen (han er ikke så vild med at blive vækket...), så i stedet tegnede jeg tal i panden på ham - med stor succes. Han blev virkelig opmærksom og koncentreret, og han gav sig også til at tegne tal i min pande - noget der stadig kan være en udfordring at gætte, da tallene er spejlvendte og lidt knudrede endnu, men derfor jo også hyggeligt OG lærerigt på en gang.
Han udvidede pludselig til plus-stykker, så den tog vi da op - og så kan det godt være lærer-personligheden tog lidt over, for så fik vi da lige 10er-vennerne sat på plads også ;-)
Ahhhhhh, så er dagen startet godt. Stille og roligt.

lørdag den 19. oktober 2013

Youtube (playliste)





Den fantastiske digitale verden. Sommeren har jo budt på udvidet aktivitet på de sociale medier - undskyldningen har været jobbet, hvor jeg er blevet tilknyttet linjen medier og kommunikation.
Men jeg kan da også godt lide at udforske mulighederne derude.
Et af resultaterne er denne blog. Medlemskab på Pinterest, Twitter, Instagram (Google+ og Facebook var oprettet inden), og nu fik jeg så udvidet Youtube med min egen første playliste (min egen fordi jeg "sammen med" (=eleverne gjorde det hele, jeg kiggede på...) mine klasser har lavet playlister til undervisningen). Men nu har jeg selv lavet en på min egen bruger.

fredag den 18. oktober 2013

Efterårsferie

Ferien lakker mod enden.
Nu er det, jeg ønsker mig tilbage til weekenden - mulighedernes weekend. De er der stadig mulighederne, men tiden begrænser dem, og realismen begynder at indfinde sig i tankerækkerne.

Selv om jeg ikke har udforsket halvdelen af mulighederne for ferien, så har den været helt fantastisk på den måde, at vi hver dag har mærket efter, hvad vi kunne tænke os. Vi har ikek haft travlt, ikke haft planer, og alligevel har vi fået gjort en masse gode ting.
Haven har fået en omgang - med god hjælp fra min søde far, da mine forældre besøgte os sidste weekend. Den mangler en gang gødning, så er den vist ved at være vinterklar.
Ja og så var mine forældre jo på besøg. Vi nåede at hyggesnakke og sidde sammen i sofaen. Jeg ville ønske de boede tættere på os. Jeg ville gerne se dem noget tiere.
Jeg har nået at se flere af mine veninder og fået snakket med dem - akkompagneret af lækre snacks.
Vi har fået indkøbt vinterudstyr til børnene, så nu kan vinteren bare komme an (den må nu godt lade os vente på sig...)
Vi har besøgt farmor - og lavet aftale om endnu et besøg :-)

Men det bedste af det hele er, at vi bare har sovet længe, børnene har hygget sig om morgenen i nattøj og leget på hinandens værelser. Jeg er imponeret af deres evne til at lege sammen. En pige på 10 og en dreng på 6 har ikke umiddelbart samme interesser, men de er gode til at hygge sig sammen. De leger købmand og sætter priser på mange af deres legesager, tegningebutik (så kan vi voksne købe deres tegninger bagefter, og der skal en del tegninger til en butik), Jakob er ofte et kæledyr (typisk pingvin, skildpadde, kanin, men det kan også være en hund), og Ada passer ham. Så adlyder han stort set alle ordrer (den ældste er klogest lidt endnu). Hun kan få ham til alt det, han ikke gider, når han er hedes kæledyr. Nogle gange har hun brugt legen til hverdag for at hjælpe mig med at få ham gjort klar til afgang :-)

Denne ferie har de også lyttet rigtig meget til musik - især musik fra en af sommerferiebøgerne, jeg læste højt for dem begge - Elektriske Heidi på tur af Elisabeth Gjerluff Nielsen. En fantastisk bog. Heidi gør tingene på sin helt egen måde - som er helt anderledes end de voksnes. Vi hører om hendes oplevelser via to børn, hun egentlig er barnepige for. Heidi sender dem breve om sin sommerferie, mens de selv går og venter på, deres forældre kan holde ferie. Sammen med bogen er der en CD, da Heidi godt kan lide at spille musik. Nogle sange er lige så skøre som Heidi, men ungerne har lyttet til numrene igen og igen og igen hele ferien, og nu er de så blevet udvidet med et dansenummer koreograferet af datteren, præsenteret af sønnen. Vi kan købe to typer billetter alt efter om vi ønsker muligheden for at kunne forlade showet og komme tilbage, eller om vi skal blive derinde hele tiden ;-) Til showet var der desuden mulighed for at få taget billeder med stjernen - fotografen var lillebror og kameraet 3DS'en og få autograf på billetterne. Skønt show.

Så har vi selvfølgelig skåret de obligatoriske græskarhoveder. I år lykkedes det Ada at lave sit helt selv - nu tænker jeg mest på at skære toppen af og udhule, hvilket er ret hårdt.



 Jeg lavede et sammen med yngste mand. Han er ret betaget af geometriske figurer, så det var selvfølgelig former og figurer, der blev skåret i græskarret.
 
Ada fik lavet et fint hoved og lært lidt om, at det ikke kan lade sig gøre at have en hornhinde midt i et udskåret øje ... :(
Det lykkedes heldigvis at redde øjet med en tandstik.







Mads fik så mulighed for i år at lave sit eget græskarhoved, og der kom den kreative side frem i ham.


Vi har fået læst en del, Ada og jeg er blevet færdig med Fatima (se bog-siden), med Jakob har jeg læst dyrefabler af Morgenthaler og en fagbog om livets udvikling - myter om jordens tilblivelse ind til videre (den kinesiske skabelsesmyte, Asa-troen og det gamle testamente). Ada og Mads er startet på en engelsk læse-sammen-bog af en af Mads' yndlingsforfattere Neil Gaiman: Fortunately, the Milk...


Og så har Ada besluttet sig for at dokumentere hele sin ferie ved at skrive om alt, hvad hun laver - altså en meget udførlig dagbog. Og hun har holdt ved indtil nu. Notesbogen og blyanten følger hende overalt... Imponerende vedholdenhed på dette projekt. Nogle siger, hun ligner sin mor?????

torsdag den 17. oktober 2013

Dårlig timing, tidsler, katte-L.O.R.T og regn regn regn

Vågnede op og trængte virkelig til at komme ud. Jeg besluttede derfor at bruge lidt tid i haven, som stadig trænger til en kærlig hånd, til trods for min fars hjælp. Bladene fra hækklipningen er da også væk, så nu er det i høj grad det ukrudt, som snart vokser sig højere end hækken, som skal fjernes!
Lige idet jeg går ud og finder redskaber frem starter regnvejret - heldigvis er det bare lidt smådryp, så ingen eller intet skal holde mig tilbage. I den rette påklædning findes der ikke dårligt vejr (og min pålædning var termotøj).
Jeg får rengjort et lille bed, regnen tager til, og snart mærker jeg vandet mod min ryg ligeså stille bevæge sig langs min krop og om på min mave. Heldigvis er det ikke koldt, og de kæmpe store tidsler skal bare væk. Ingen eller intet skal stoppe mig, så jeg fortsætter med at hive ukrudt op mellem fliserne på terassen. Jeg tager lige et tjek rundt i haven - under halvtaget kan jeg godt se, hvad der skal gøres...
Igen beslutter jeg mig for, at det nok går over igen, så jeg går i krig ved hækken, hiver ukrudt op - især tidsler i store mængder - av av av. Ingen eller intet skal stoppe mig. Ingen eller intet skal stoppe mig.
Efter at have fyldt spanden - og nu sidder jeg i det våde græs, kroppen føles våd (og en smule kold...), hænderne er mudrede ind, spanden er tung, da regnen kæmper med mig om at fylde den op, må jeg konstatere, at der er langt igen, før jeg har fuldført min mission.
Heldigvis!!! kan jeg lige holde en pause ved hækken, da kattene igen har brugt mine bede som kattebakke. Jeg går op og samler L.O.R.T sammen :( Så klamt, og stinkende, og en der har haft dårlig mave. Nu hvor jeg har god tid til at arbejde i dette bed (som er i læ), får jeg gravet rundt i det og samlet temmelig meget op - væk med det. Nu gad jeg godt, jeg drak kaffe, for så ville jeg have hældt masser af kaffegrus og citronskiver ud i bedet også...
Citron på den mentale huskeseddel.
Et hurtigt kig rundt i haven. Regnen trommer stadig. Måske er det nu, den skal stoppe mig? Kroppen er klam og kold. Ja, missionen er afbrudt for idag.
Det dejligt varme bad føltes vidunderligt bagefter.
Regnen håner mig ved at være stoppet mens jeg stod under bruseren, og nu går naboen rundt og river i sin have - uden jakke på!!!!
Men nu blev jeg stoppet, så nu vil jeg sætte mig og se på mine børn.

Alder

Hvordan føles det at blive ældre?
Jeg er kun 36, så det er jo stadig ungt - sådan føles det i hver fald indeni.
Men kroppen begynder at gøre indvendinger :(
Synet svigter, jeg har svært ved at fokusere og stille skarpt (Og ja, jeg har fået briller med glidende overgang...). Svimmelhed, farver, der ikke vil finde ro - lidt som at stå under en diskolampe, hvor farverne konstant skifter udtryk, men jeg ved godt, hvilken farve, de egentlig har, jeg kan bare ikke se det rigtigt. I mørket - ja der er det endnu værre. Når knægten vågner om natten, og jeg skal skunde mig ind til ham, så er første udfordring, at få tændt noget lys, og jeg famler rundt efter kontakterne, som jeg godt ved, hvor er, jeg kan bare ikke se dem! Når jeg endelig kommer ind til ham, ja så kan jeg heller ikke se ham, og jeg laver de samme famlende bevægelser hen over dynen for at finde frem til, hvad der er op og ned, så jeg kan løfte ham op til mig. - jeg tør ikke forestille mig den dag, hvor der ligger legetøj på gulvet... Godt mine børn er gode til at rydde op.
Hørelsen - ja den er det også galt med. Især i store forsamlinger, for jeg kan egentlig godt høre, jeg kan bare ikke adskille lydene fra hinanden. Ja så bliver det hele bare larm, og det er svært at føre en samtale. "hvar..." "hvad siger du?"
Uha det er svært at leve med. Hørebriller, støttekorset osv. Jeg tør slet ikke tænke på, at det kan blive værre...
Heldigvis kan jeg stadig have det sjovt, smile, sætte mig på gulvet og nå mine fødder ;-)

mandag den 14. oktober 2013

Dagen idag

Hvis jeg nu bare bliver lige her og nu - altså i uge 42, er der så nogen, som vil hente mig, når vi kommer til marts?
Jeg kan godt undvære mørket, kulden, sneen. Jeg har brug for dagslys for at være. Jeg kan ikke vågne, ikke se, ikke tænke klart i mørket. Jeg får lyst til at spise - usundt - og sove - meget!
Jeg kan ikke klare kulden, mine tæer og fingre er forfrosne og må pakkes ind i strømper, sokker, tykke støvler, varmepuder eller -tæpper. Fingervanter og luffer. Halsedissen findes frem sammen med huer og halstørklæder. Kurvene i baggangen bugner med strikkede eller hæklede tøjstykker iblandet de  vandtætte dele i højtråbende farver.
De lange underhylere... :-( Forfærdeligt. OG statisk elektricitet dannes bare ved at tænke på at hive dem op af skuffen). Det tager 20 min til en halv time at komme ud af døren, så drik ikke for meget vand - det der med at komme i tanke om, at man også liiiige skal omkring badeværelset, er virkelig kilde til dårlig stemning i familien. Midt vinter når man knap nok i overtøjet mellem gry og tusmørke!
Og alt tøjet til trods, ja så sidder kulden bare helt inderst i knoglerne - varmepuden og dynen hjælper, men når blæsten hviner, sneen dækker landskab (og veje), så kræves der bare de 7-8 skridt ud til skraldespanden eller de 4 ud til bilen samt det afkølede bilsæde for igen at vække den kulde, som skyder ud i kroppen indefra.
Sneen... Jeps, kælkene frem, slæb børnene hen til kælkebakken - som heldigvis kun er et par huse væk. HIV dem op, skub dem ned og hør dem hvine af fryd, når farten giver spænding og risiko for at trille omkuld og mærke hele sin krop. Så skal man da også selv lige have en tur - som endda kan betyde et øjeblik uden bekymringer, kun fyldt med barndommens glæde og lyst til at kaste sig ud i verden fuld af tiltro til alting.
Men men men. Så er der også lige jobbet og vejene, bekymringerne om at komme frem, spændingerne i ryg, nakke, skuldre, fordi man knuger rattet, så det næsten får ens fingeraftryk permanent markeret.
Vejrudsigten, der tjekkes flere gange dagligt. Børnene, der skal instrueres i, hvordan de skal gøre, hvis de bliver sendt hjem fra skole.
At stå endnu tidligere op om morgenen for at skovle sne - og komme i overtøjet inden, og helst også nå et bad efter, for man sveder jo, mens man står og fryser...
NEJ, lad mig blive lige HER, hvor der endnu er lyst mellem 7 og 20, hvor der endnu er lunt nok til at smutte udenfor uden jakke, hvor vejene er sne- og frostfri.
De gode udendørs oplevelser kan jeg godt få uden sne, så jeg venter gerne her.
Præcis på denne dag vil det være helt perfekt. Idag, hvor ferien lige skal begynde, hvor der er tid til det hele, ugens indhold er stadig åbent. Der kan blive tale om biograftur, cafebesøg, venindesnakke, rengøring, oprydning, sortere, gå i haven, tage i skoven, spille brætspil, være kreativ, være alene og mærke efter, lave god mad eller bage. Mulighederne er mange.
Og præcis lige nu, hvor ungerne er store nok til at kunne selv, men ikke for store til ikke at gide være sammen med os.
Dagen idag må gerne blive ved lang tid endnu...

onsdag den 9. oktober 2013

MAX afslapning

Var for 2. gang til massage og kranio-sakral-terapi (hedder det sådan?).
Hold nu op, det er jo næsten som at få en ny krop.
Og det viser sig, at når der bliver ro, så kan jeg godt mærke efter i kroppen.
Afslappende stille, rolig og lav baggrundsmusik, varme i underlaget, opmærksomhed omkring musklerne en efter en fra fod til hoved, at mærke hver en muskel i sin krop blive strukket ud, løsnet op og vækket til live med en bestemt blidhed, der konsekvent og fortsat insisterer på, at knuder og spændinger forsvinder væk i kroppen sammen med udåndingerne i den dybe vejrtrækning.
Ahhhh, nu står den på en kop te og et tæppe i hjørnet af sofaen, mens Jewel får lov at være baggrundsmusikken, blæsten og regnen rusker og trommer i ruden, øjnene kan stirre ud på de sidstre blomster i haven (bladene fra hækken, vælger jeg idag, at de må symbolisere en kvinde med mange gøremål og evnen til at prioritere i opgaverne).

tirsdag den 8. oktober 2013

Computere overalt...

Denne dag har i den grad stået i computerens verden.
Fagdag på skolen om programmering. Jeg havde allieret mig med min mand, da jeg alligevel blev noget usikker på, om jeg ville kunne gennemføre undervisningen - og det er jeg da glad for, at jeg gjorde. Jeg kunne måske have undervist de første 2 lektioner, men derefter var jeg selv mest elev også.
Jeg er dog stolt over selv at have kastet mig ud i at lave en kommando til koden sammen med en elev - og selvfølgelig ud fra et eksempel - men alligevel ;-)
Og jeg er stolt af eleverne, som viste sig kreative og innovative og fulde af ideer og var gode til at udfordre sig selv og fylde på i læringsprocessen. Det fik vi mange kanongode oplevelser ud af.
Til slut blev det valgfrit, om eleverne ville arbejde videre med programmering, da indholdets abstraktionsniveau efterhånden blev hævet. En 5-6 elever valgte at fortsætte programmeringen mens resten arbejde videre med deres projekt om computerspil. Det er deres første projektarbejde, og de mangler endnu at opdage, hvor omfattende et projekt er, og jeg forventer en vis grad af panik i morgen, når det går op for dem, hvor meget de egentlig mangler at lave. Men dejligt at se, at rigtig mange elever arbejder seriøst og engageret. Og helt ærligt, de elever, der ikke gør, er også dem, som har vanskeligheder ved at arbejde i den lærerstyrede proces inde i klassen, så et øget fokus på mere projektarbejde er i mine øjne et rigtig godt tiltag for eleverne.

Vel hjemme efter en lang arbejdsdag har sønnen endelig fået sin egen computer - den er brugt, den er gammel og tung, men den er hans.
Hele eftermiddagen har han siddet ved computeren og spillet forskellige spil. Han fandt selv ud af at åbne den, og ha fandt ud af at komme igang med spilprogrammer over nettet. Skal jeg være stolt eller bekymret?

Undervisningsforløbet i JavaScript var baseret på min mands program "turtle" kan findes her:
http://krakoa.dk/jsturtle/

Projektarbejdet har vi samlet i et arbejdsrum sammen med undervisningsmaterialer. Hvis du bruger elevintra skulle arbejdsrummet kunne importeres ved at bruge følgende adresse:
http://www.sortebakkeskolen.skoleintra.dk/pi/admin_del/importeksport/importerarbejdsrumweb.asp?url=http://www.sortebakkeskolen.skoleintra.dk/faelles/arbejdsrum/arbejdsrumexport/rum204/arbejdsrum_ei.xml&key=f25620d0368b4b48

mandag den 7. oktober 2013

Alene hjemme!!!!

Jeg lovede her til morgen tøsen at komme hurtigt hjem fra arbejde, så vi kunne sidde sammen og lave lektier i eftermiddag. Det er også ved at være lang tid siden, og hun klarer faktisk sig selv så godt, at jeg af og til glemmer, hvor ofte hun egentlig er alene om eftermiddagen.
Her kommer den dårlige samvittighed så ind i belledet, men IDAG havde jeg mulighed for at tage arbejdet med hjem, og hvad pokker, det er da også hyggeligt at sidde sammen og lave lektier.
Jeg gik med det samme til bekendelse og lod hende vide, at jeg også havde planer om noget havearbejde (de pokkers blade er endne ikke samlet sammen ude i haven - og vi har ikke ret meget hæk, så jeg ved da ikke, hvordan der kan blive ved at være nogen...). Hun var noget modstræbende, men lyste op i det samme hun fandt ud af, at der også var et feje-job. Hun planlagde med det samme, at hun ville svinge kosten, så kunne jeg rive sammen. I mine øjne en fantastisk plan - fælles lektielæsning og havehjælp.

Da jeg var færdig med at undervise, var der ikke dukket udforudsete opgaver op, og jeg glædede mig over, at jeg stadig kunne nå hjem til Ada. Hun nåede imidlertid at ringe til mig, inden jeg fik mig sat i bilen - og det var ikke fordi, hun ville lave te til lektielæsningen. Hun havde ikke fået lektier for, og ville lige høre, om hun kunne lege med en veninde.
Eftermiddagen smuldrede i tankerne, og hun fik selvfølgelig lov at lege. Da jeg kom hjem viste der sig flere komplikationer i legeaftalen - noget med telefonnumre, missede opkald osv., men hun arbejdede straks på at lave en ny aftale og vips, så skulle hun mødes med en klassekammerat i hallen lidt senere.
Inden hun kørte fejede hun terassen og samlede blade op, ja hun rev faktisk også lidt sammen, så tømte hun opvaskemaskinen, pakkede sit gymnastiktøj, mobiltelefon og vandflaske, kundgjorde, at veninden havde smurt en madpakke og begav sig afsted på cyklen.
Stolt OG efterladt mor. Sikke en ro. Er det det, man kan forvente fremover - pludselig at være alene - eller pludselig at være mange!?
Havearbejdet har jeg fået ordnet noget mere af - jeg er stadig ikke færdig... Men lektierne ligger her endnu, mon ikke hellere jeg må komme igang, der er jo ikke andre planer...

søndag den 6. oktober 2013

Gymnastikinstruktør - mig?

Det bliver vist igen en del af hverdagen.
Vi er så stolte og glade for en succesrig sæson i Rosendal Gymnastik. Det betyder bare, at vi er nødt til at finde flere instruktører til holdene - og nogle hold skal deles op.
Vi har i forvejen omkring 100 instruktører engageret, så man må sige, at vi er ved at have afsøgt det nærmeste område for gymnastikkyndige. Når det så også skal passe sammen med tidspunkter, så kan det være vanskeligt at finde flere hænder.
Men det er nu alligevel min yndlingsdel af det at være medlem af en bestyrelse. Det gør, at jeg kommer til at kende rigtig mange i foreningen, jeg kan godt lide at få puslespillet til at gå op - træningstider i hallen, instruktørernes jobs/skole/fritidsaktiviteter, ønsker til medinstruktører og aldersgrupper for holdene. Det giver et kick, når den større sammenhæng begynder at vise sig, og der kan findes løsninger.
Og så har jeg bare den bedste makker. Vi har det sjovt sammen, og vi hygger os samtidig med vi snakker gymnastik.
Og nu skal jeg så nok være instruktør - for minispring 5-årige piger! Det er også en funktion, jeg vil være vild med. Ungerne er jo dejlige, entusiastiske, lærevillige og glade. De er umiddelbare og vil gerne deltage. Der er en rigtig god stemning omkring gymnastiktræningerne, og de få gange jeg har hjulpet lidt, er tiden bare fløjet afsted.
Selv om jeg er bedst til at sætte plaster på og trøste, så er jeg ved at lære at modtage, når jeg deltager i pay 'n' play, og jeg fik også luret lidt af på sommergymnastikholdet, så helt uerfaren er jeg ikke, men det er nu meget heldigt, at jeg allerede er tilmeldt et kursus den 2. november.
Mine egne instruktørerfaringer begrænser sig til et puslingehold i 1999 i Lisbjerg og sommerspring med indskolingsbørn i 2013 samt et par tilfældige træninger på pay n play. Jeg har gået til gymnastik siden jeg var 3 år - men altid rytme, så det der spring, synes jeg er lidt vildt og overvældende (altså hvis jeg selv skal prøve...)
Heldigvis har DGI også en supergod hjemmeside, og jeg sætter stor pris på, at vores hjælpeinstruktører får den bedste uddannelse gennem DGI's kurser, så de er også superdygtige.
Det skal nok blive godt, jeg glæder mig allerede.

Rom blev ikke bygget på en dag...

ej heller bliver vi færdige med hækklipningen, som nu har strukket sig ud over 14 dage. Vi mangler stadig at samle de sidste grene og blade op. Kommer tid, kommer råd. Det er mest tiden, jeg er bekymret for - mon den kommer?

onsdag den 2. oktober 2013

Der er babyer overalt!

Og de er bare sååååååå søde...
Uha, hvor kan alle babybillederne på facebook og barselsvisiterne sætte gang i hormonerne.

Uhmm - lækker unge
Naboer, veninder og kolleger, som alle er nedkommet med de mest vidunderlige små poder. Jeg må godt nok sige at hele min krop gerne vil sidde lidt med de små størrelser og mærke varmen, dufte babyduften.
Roen, som falder over en, fordi det lille menneske kun kræver nærvær - til gengæld kræves det fuldt ud. Og måske er det godt ind imellem at blive mindet om, at det stadig er vigtigt, når man er 36, at finde ro og være nærværende. Ikke kun, når man får et spædbarn i armene, men også overfor sig selv og sin familie og omgangskreds. Selv om de er ældre og kan udsætte deres behov, er det ikke en godt konstant at være igang med flere opgaver, at tænke på ens egen arbejdsliste, mens der laves lektier sammen med ungerne, at tjekke facebook under telefonsamtalen, at læse romaner mens der laves mad eller andre opfindsomme påhit, som effektiviserer!

Tingene finder jo ikke plads i sig selv, det kan ikke bundfælde, der tages hasige og uovervejede beslutninger - ja nogle gange har man endda sagt ja til noget, som man ikke vidste, hvad var!

så kom da ud...
Måske er det også gratis og mere fantastisk, fordi jeg ikke står og skal beslutte, om jeg skal have flere børn selv. Allerede med Jakobs graviditet måtte jeg erkende, at min krop ikke skal udsættes for den tyngde igen. Jeg døjer stadig med bækkenløsning - 6 år efter! Vand i kroppen og masser af gener.

Meeeen, når jeg lige sidder der, så er de da søde, de små buttede og tillidsfulde ansigter, der flækker i et smil og kommer med glade lyde - ja så kunne en barsel lyde ret tiltalende :)
Så gør da noget!
Men jeg ved jo godt, at de vidunderlige øjeblikke ikke vokser ind i himlen. Hormonerne, amningen, den manglende søvn, det konstante krav på ens krop er alt sammen også en del af pakken.
Og så er jeg rigtig godt tilfreds med størrelsen på min familie :-)