onsdag den 27. november 2013

Flipped Classroom på Elev Skole

Jeg har læst en del om denne metode, og jeg synes det virker meget spændende. Jeg kunne ikke forestille mig kun at undervise efter denne model, men det er bestemt rigtigt, at det kunne forandre det tiden i klassen bruges til.


torsdag den 14. november 2013

Læring

Her er materiale til at studere og tænke over til et lille stykke tid...

Spændende tanker og jeg er bestemt blevet nysgerrig.

Står vi på kanten af en ny læringskultur?


"Hvad er læring og viden, når vi bevæger os væk fra det 20. århundredes stabile strukturer med universitetet og virksomheden som de centrale institutioner for vidensskabelse, produktion og udvikling? Hvad er læring og viden i det 21. århundrede, der er karakteriseret ved ustabilitet, forandring og en kommunikationsteknologi der dramatisk skaber nye muligheder for netværksbaseret produktivitet"


Collaborative Society
Network Society
videnskab.dk Allan Alfred Birkegaard Hansted
videnskab.dk Filmserie om det 21. århundredes læringskultur

onsdag den 13. november 2013

Hovedet eksploderer!!!!!

Måtte idag give fortabt og tage hjem førend beregnet, da jeg hele dagen har haft hovedpine. Faktisk tænkte jeg allerede over det på vej til arbejde.
Kan hovedpine give synsbesvær? Ikke alvorligt, men bare lidt utydeligt/sløret syn. Jeg tænkte i hvert fald tanken, da jeg kørte bil. Vel ankommet måtte jeg da også indrømme, at jeg kunne udpege, hvor på skulderen, spændingen kom fra. Opad dagen kunne jeg udvide med højre øjenbryn, højre side af nakken og skulderen.
En sød elev kom og satte sine fingre lige præcis der på skulderen, hvor det værkede, og det var som om hovedpinen lettede i samme øjeblik - magiske fingre, det skal noteres :-) (Hun fortalte, at hendes mor ofte har hovedpine, og hun derfor har en vis mængde erfaring).
Jeg fortsatte arbejdet, lettet over dne øjeblikkelige lindring, 30 selunder kunne give.
Mine fingre var kolde som is - er jeg syg? Eller er der hundekoldt på skolen? Jeg bad i hvert fald nogle elever, som havde bedt om hjælp til lektierne, sætte sig midt i en solstråle, for at få lidt varme i kroppen.
Hovedpinen tiltog desværre igen og efter lektiehjælpen besluttede jeg, at det måtte være tid at trække sig tilbage og droppe elevsamtaler - de må vente til torsdag.
Inden jeg kørte hjem dopede jeg mig med et par pinex, så jeg kunne blive klar til en eftermiddag som single-parent. Jeg måtte dog konstatere, at det blev nødvendigt med en tur omkring hjemmet, inden jeg kunne overskue samvær med yngste familiemedlem.
Ada stod klar med lektier, som hun gerne ville have hjælp til, og jeg lagde mig på sofaen, mens hun sad ved bordet, men al tale måtte forbydes, lyset minimeres, varmen skrues op, tæppe på, og så 20 minutter på langs.
Endnu ingen lindring! Nu kunne jeg ikke udsætte mødet med virkeligheden længere, og medicinskabet måtte besøges, denne gang røg der en pamol og en Ipren gennem svælget, og kursen gik mod SFO.
Endnu engang kunne jeg konstatere en vis form for slørethed over omgivelserne...
Lyset generede. Radioen måtte slukkes, AC'en måtte slukkes!
Gad vidst hvornår hovedet eksploderer.
Kvalme, svimmelhed, dårligt syn, og et hoved der dunker, dunker, dunker, dunker.
Jeg har aldrig prøvet noget lignende.
Børnene var dog søde. Vi fordelte husets arbejdsopgaver, da vi kom hjem - med børnenes kommentar: Mor skal have tid til at slappe af.
Jakob gik selv i brusebad og dækkede bord.
Ada rullede for, tømte skraldespande og lavede mad - torsk med frisklavet pasta (købt) og baconkompot.
Vi hjalp alle til med at tage af bordet.
Jakob læste højt for Ada og jeg til godnathistorie - Ada overtog, da han blev træt.
Så mor kunne nøjes med at få samlet op på arbejdet - tjekke mails, skrive beskeder og notater, finde bøger/papirer til i morgen og lige lave et forældreopkald - ordne vasketøj (et mindre uheld gjorde det nødvendigt at få en vask sat over...), og hjælpe børnene en smule med deres opgaver. Så selv om der ikke blev plads til endnu et hvil, så sætter jeg pris på et par børn, som gør deres bedste for at gøre det muligt.

Og så håber jeg da aldrig, at jeg skal have hovedpine på den måde igen...

tirsdag den 12. november 2013

Her kan jeg også være med

Endnu et avisindlæg, som jeg i den grad kan nikke genkendende til.
Jeg har dog besluttet mig for et par krydser. Et kommunalpolitisk på en "ny" politiker, som jeg har fuld tillid til. Heldigvis stiller flere indenfor skoleverdenen op som modsvar til det forfærdelige forår. Ikke at det kun handler om skole, for jeg er bestemt også meget interesseret i, hvordan kommunen udvikles på rigtig mange andre punkter, men jeg er også nødt til at have den omfattende skolereform for øje.




Hvor naive havde vi lov at være?

fredag den 8. november 2013

Jeg kunne ikke have sagt det bedre...

Hvor rammer denne journalist lige præcis ind i mine tanker, mine følelser, min sjæl, mit hjerte.
Jeg har ikke kunnet sætte ord på, men hvor er det præcist og skarpt formuleret.
Nu kan jeg forklare, hvorfor jeg taber modet, hvorfor timerne ikke hænger sammen og ikke mindst hvorfor jeg konstant rækker ud efter stjernerne men ikke fanger dem...
Er det ok, kun at se lysglimtet, eller er det ikke nok til vores ungdom - at nå stjernerne kræver ressourcer i form af økonomi og tid...
Ellers må målet være glimtet...

Folkeskolen i refleksionens spejlkabinet - artikel fra Information



torsdag den 7. november 2013

Planlægning af gymnastiktimer

Så fantastisk et materiale. Der er fyldt med øvelser, masser af ideer, forklaringer og bud på sammensætninger, så hvis din forening er en del af DGI, så prøv den her:

Motorikmaskinen


mandag den 4. november 2013

Karriere som folkeskolelærer?

Hvordan gør man karriere som lærer?
Er det nødvendigt at ændre sig fra dag 1 ude fra seminariet til dagen inden pension?
Næh vil nogen mene - lærere bruger et par år på at forberede undervisningen, og så genbruger de bare resten af arbejdslivet...
Selvfølgelig vil andre sige. Og jeg hører til denne sidste gruppe. Der er vist ikke nogen, der sidder inde med svaret på, hvordan vi bedst underviser (alle børn i alle situationer!)
Jeg har snart været lærer i 12 år. Jeg har masser af erfaring, jeg har undervist i mange fag, mange aldersgrupper, på to meget forskellige skoler. Så materialet burde være samlet sammen nu!
Og det er da også rigtigt, at jeg er ved at have nogle sociale lege på hånden. Jeg ved, at jeg foretrækker samtaler med enkelte elever frem for kollektiv afstrafning. Jeg er mere sikker på mit menneskesyn. Jeg har da også nogle faglige forløb på lager, jeg har lavet spørgeark en mas, jeg har mange erfaringer med projektopgaven - og det er alt sammen med til at forbedre det næste forløb, hvor jeg vil bruge nogle af disse ting igen. Men genbruge det samme - det sker sjældent. Med mindre de diagnostiske tests, brugen af klassetrivsel mm. tæller med.
Men der er forskellige børn i alle klasser. Det er nødvendigt at ændre og rette til i forhold til deres interesser og viden. Er det lettere - ja. Men jeg stiller også større krav. Det er nu opgaven laves i de to eller tre eksemplarer, så differentieringen bliver mere overskuelig for eleverne (og ikke bare, du kan springe de 3 sidste opgaver over...). Det er nu opgaveformuleringerne får endnu en tanke med på vejen - kan vi engagere eleven bedre, kan det blive mere motiverende? Og bliver jeg nogensinde færdig med det? Det tror jeg ikke. Samtidig vælter det ind med projekter, konkurrencer og ideer fra alle mulige foreninger og firmaer. Og det er jo spændende at deltage i noget, der foregår nu, noget der er relevant.
Der vil altid være børn, som det undrer mig, hvordan de lærer. Børn jeg ikke synes, jeg når godt nok ind til, børn, som det tager længerer tid at finde nøglen til. De udfordrer mig og kræver, at jeg bliver ved med at gentænke, holde mig opdateret, søge information og muligheder. Derfor bliver jeg aldrig færdig med at forberede mig.

Dette skoleår har også krævet mange nye tanker. Min tilgang virkede ikke lige umiddelbart - og jeg mente ellers lige at have fundet de gode metoder. Men jeg giver ikke op. Jeg leder, jeg søger, jeg læser, jeg spørger og finder nye ideer.
Denne gang har jeg desuden været heldig at få mulighed for at få observation udefra. Og de pædagogiske diskussioner og spørgsmål med en udefrakommende gav alligevel nye vinkler på problematikkerne. Det blev nødvendigt at forklare min egen praksis med flere ord, end når det er kollegerne, som hver dag møder de samme elever og kender situationen. Det satte nye tanker igang, en ny proces er startet, og jeg fortsætter vejen mod en bedre undervisning for denne flok elever. Når jeg får nye igen, så starter møllen forfra :-)


Lektier, lektier, lektier

Både som lærer og forælder kan lektierne volde store problemer.

Mange får ikke lavet lektierne, og i undervisningen kan der gå for meget energi og tid med at registrere glemmere frem for at bruge tid på de lavede lektier.
Herhjemme går der meget tid med lektier. Datteren SKAL have alting lavet perfekt, og det kan til tider tage overhånd. Hun er heldigvis blevet bedre til at styre det selv, og kan ofte godt lide at arbejde med sine lektier - bare det ikke falder sammen med en legeaftale...

Men idag havde jeg lektiecafe for 2. gang.
10 elever mødte frem. De fleste gengangere fra sidst, men også et par nye.
Nogle kommer for at få hjælp til noget helt konkret. Andre bruger tiden på at sidde sammen med nogle bestemte kammerater, som de godt kan lide at være sammen med. Så nogle for fællesskabet og nogle for fagligheden.
Men som i undervisningen gælder det, at jeg kun kan trække de unge til truget, de skal selv vælge at drikke. Her kan jeg lidt bedre bruge mere tid på at overtale dem til, at det er en god ide at drikke, men det betyder ikke, at der er succes med opgaven.
Min samvittighed har det dog godt i dette forum. De elever, som ønsker hjælp, får hjælp. De elever, som ønsker en diskussion eller snak om et specifikt emne, har mulighed for det.
Og som i kontaktgrupperne skalbes der relationer på tværs af årgange og køn, hvor eleverne faktisk er meget nysgerrige for at høre, hvad de andres opgaver går ud på - en uforudset sidegevinst.

En god start på ugen :-)

Denne mandag morgen startede med morgensamling og dernæst kontaktgruppe - som alle andre mandage.

Denne mandag var dog speciel, fordi vi gennem den sidste tid har arbejdet med sundhed. Vi har lavet førstehjælp (bestilt via trygfonden - meget anbefalelsesværdige førstehjælpssæt inkl. instruktionsdvd - der er link nederst på siden).


Vi har lavet sociale lege med det formål at grine sammen.

Vi har arbejdet med lidt afslapningsøvelser og præsenteret os selv for hinanden.

Idag skulle vi så tale om sundhed ift. maden, og vi spiste et sundt morgenmåltid i fællesskab.

 Jeg er virkelig glad for timen med min gruppe. Eleverne fra forskellige klasse fungerer super-godt sammen. De hjælper hinanden på tværs af alder, de snakker og griner og respekterer hinanden. Kort sagt vi hygger os.

De tager ansvar for hinanden og de arbejdsopgaver, der skal udføres. Alting fungerer bare. "Vi skal lige have lavet ..." og vupti, så er der nogen, der har ordnet det. Hvis nogen er ked af det, tager alle del i at få vedkommende opmuntret og engageret igen. Det er bare en fantastisk oplevelse.

Det er en succes i sig selv for mig at se de unge skabe relationer på tværs af alder og køn, at lytte og engagere sig i hinanden.

Hvilken dejlig og rolig måde at starte ugen på - et morgenmåltid og løst og fast rundt om bordet. Så er vi igang på den skønne måde.

Førstehjælp i skolen

søndag den 3. november 2013

Nu tør jeg...

Jeg har længe ønsket at tabe mig.
Men ikke haft gejsten, overskuddet, energien, lysten til at gøre noget ved det...
Den gode mad trak mere end vægttabet. De dårlige vaner hænger godt fast. Trøstespisning, fejrespisning og hyggespisning bliver alle brugt.
Mæthedsfornemmelse er ikke noget jeg kender rigtigt til. Kvalme, joeh, men først efter VIRKELIG stort madindtag.
SULT er til gengæld en følelse, jeg frygter! Jeg bliver svimmel, min krop mister tyngde og jordforbindelse, jeg har svært ved at tænke, og mærker selv, hvor kort lunten bliver overfor mennesker i min nærhed. Derfor har jeg også altid brugt meget tid på at have mad med mig rundt til forskellige ting. I billen, i håndtasken, i skoletasken ligger der lige et par muslibarer og kikspakker til nødsituationer!
Jeg elsker chokolade, lakrids, kage, slik, chips, desserter. Jeg er vild med gode gammeldags danske retter - kartofler med brun sovs og bøf/frikadeller/farseret porre/flæskesteg osv. Risretter er også fantastiske, boller i karry, ristaffel osv. Fastfood - pizza, tortilla, burgere, pommes frites, fiskefileter - namme nam.
Mellemmåltiderne bestod som regel af kiks, kage, nødder/tørret frugt, muslibarer og ikke så meget af frugt og grøntsager.
Aftensmaden er de kendte retter - det skal jo gå hurtigt - så jeg får ikke eksperimenteret så meget med retter med grøntsager.

Madpakken har altid været min stærkeste side. Fingerregelen (lært af yngstebarnet i børnehaven) bruges til børnene, og derfor også til mig selv. Når maden er forberedt og planlagt, så går det lettere: rugbrød, fedtfattigt pålæg, fisk, frugt og grønt, og så er der en sund snack.

I august måned meldte jeg mig ind på "Shape Up Club". På deres gratis app. På det tidspunkt var det bare for at øve mig lidt i at bruge appen til et senere tidspunkt, hvor jeg ville gøre alvor af at tabe mig.

Nu har jeg tabt 9 kg!!!!

Alvoren er ikke startet endnu... Og så alligevel.
I starten tastede jeg madvarerne ind, og systemet kan da godt være lidt besværligt, når jeg nu ikke har betalingsudgaven, men det er jo kun på forsøgsbasis.
Jeg fik dog hurtigt en vane med at tænke over, om jeg havde brug for at spise endnu en portion af maden. Om jeg helst ville have chokolade eller kage til aftenskaffen.
Efterhånden røg de søde sager mere og mere ud - de er dog slet ikke væk, men jeg kan undvære sødt i flere dage uden abstinenser.
Jeg spiser stadig samme morgenmad, som jeg altid har gjort: cornflakes, havregryn, rosiner og mælk.
Jeg springer formiddagsmaden over eller tager et æble eller et par gulerødder. Det har været en smule svært på arbejdet, da der til tider er morgenbrød, men mine tanker siger igen, at jeg faktisk ikke er så vild med rundstykker og smør, som er sindssygt dyrt på kaloriesiden.
Min madpakke har da også ændret sig lidt. Jeg følger stadig fingerregelen, men vægtningen af indholdet er lidt anderledes. Der er rigtig mange grøntsager, en del rugbrød og meget lidt snack, som helst skal være dadler (og jeg vil KUN spise de økologiske dadler fra Kvickly eller Princip (Føtex). De sidstnævnte har jeg dog ikke kunnet finde i over et års tid) eller et andet stykke frugt.
Madpakken er begyndt at holde til eftermiddagsmad også, så ofte spiser jeg det sidste på vej hjem fra arbejde, hvilket betyder, jeg ikke er gået sukkerkold, nåår jeg kommer hjem med et træt barn på slæb og skal til at pakke alle dagens pakkenelliker ud og gøre klar til fritidsaktiviteter, ud at være chauffør, håndtere aftensmaden, læse lektier med børnene OG høre om dagen, der er gået. Allerhelst ville jeg også gerne nå at sidde og samle lidt energi - men det er denne mangel, der ofte giver mig sukkertrangen i stedet. Den kan også stadig være der, og min dårlige vane lige pt er at tilfredsstille den med Pepsi Max. Jeg ville gerne have sodavanden ud af hverdagen, og det er mit næste mål.
Til aften er der faktisk ikke lavet meget om, men jeg spiser mindre og vægter anderledes på tallerkenen og afprøver ind imellem - sjældent, men det sker! - nyt tilbehør til maden.
Når børnene er puttet har jeg ofte trang til at sidde med noget. Jeg ved, at det er en virkelig dårlig vane, og jeg kæmper med, at dette noget skal være rimeligt fornuftigt. Og jeg undgår det også helt en del dage, så der er forbedringer på vej...

Jeg er ikke fanatisk, jeg spiser hos familie og venner uden problemer, jeg tager af fødselsdagskagen fra en kollega på skolen, hvis jeg virkelig har lyst til kage, men jeg tænker mig om og tager et valg inden jeg spiser.

9 kg!!! Det har givet blod på tanden. 4 kg mere vil være fantastisk. Jeg ved, det bliver sværere og sværere, men jeg har ikke travlt. Små skridt. Det går fremad, og jeg har mig selv med i processen. Jeg er vildt stolt af mig selv.

Jeg har heldigvis gemt nogle stykker tøj fra tidligere, og jeg bruger nu cowboybukser fra før jeg blev gravid. Nogle af mine bukser er ved at falde af, og nogle tøjstykker er jeg nødt til at opgive pga. vægttab. Mine jakker har jeg taget mig selv i at overveje, hvem jeg er kommet til at bytte med, fordi de sidder så anderledes ned over maven. Det er en fantastisk fornemmelse. Endelig er kurven knækket, jeg er på rette vej...



shapeupclub

fredag den 1. november 2013

Halloween

Vi har fået fejret halloween godt og grundigt.
Jeg har det lidt dobbelt med traditionen.
Den hygger her i mørket. Græskarlygterne er en rigtig familietradition hjemme hos os. Det er en af de gange, hvor vi alle sætter os sammen ved bordet og forsøger at være kreative. Vi hjælper hinanden. Der er god tid til at snakke sammen - der skal jo udhules en del inden den kreative proces... Ungerne er på og glæder sig til at se det færdige resultat om aftenen udenfor.

Heldigvis var vi travlt optagede på selve halloween-dagen, så jeg slap for at diskutere trick or treat traditionen. Jeg har det lidt dobbelt med den. Dels er det jo hyggeligt for ungerne, og jeg køber gerne lidt ind til uddeling herhjemme. Samtidig synes jeg, det er lidt forkert at overtage denne tradition og smatidig beholde en lignende tradition herhjemme - fastelavn.
I år slap jeg heldigvis for at tage stilling :-)
Eller - de plejer at få lov, så jeg slap nok mere for at gå og tænke over, hvad jeg egentlig synes.

Vi afsluttede lige med klassearrangement i børnenes klasser - begge med temaet halloween.
I 0.b mødte vi op med aftensmad til buffeten - en lasagne, som vi kunne tage med hjem igen - der var rigeligt mad!
Børnene var udklædte og legede fantastisk. Vi kender ikke så mange forældre endnu - så det var en god mulighed for at få snakket med andre forældre i klassen.
Vi så, hvor meget børnene hygger sig sammen, og knægten havde vådt tøj - det er hårdt at have travlt med at lege pigerne efter drengene og omvendt. Jeg er helt tryg ved den klasse, han kunne ikke have det bedre.

Fredagen efter var det blevet 4.a, som skulle holde fest. Her startede vi med at skære græskarhoveder, der pyntede godt op i festlokalet. Vi kunne desværre ikke nå derud til tiden, noget Ada selvfølgelig var lidt ked af. Hun havde hængt vasketøj op og pakket service mm., så vi kunne komme hurtigt afsted (hvilken fantastisk datter). Jeg skulle hjælpe hende med udklædningen (makeup), men ellers klarede hun selv det hele. På skolen fandt hun hurtigt sammen med nogle, og hun er også rigtig glad for sin klasse. Vi hyggede os med de andre forældrepar og holdt et hurtigt forældremøde - hvor jeg kom til at melde mig til at lave en klassekontaktbog med billeder af børnene og deres familier.. Det er nu ikke så slemt et stykke arbejde, og jeg irriterer mig over, at jeg endnu ikke har lært hendes klassekammerateres navne - og slet ikke forældrenes. (Jeg vil faktisk ikke kunne genkende ret mange af hverken elever eller forældre ude i byen!). Derfor sluttede vi aftenen af med familiebilleder, og vel hjemme igen blev der god tid til at høre om aftenen, da Ada skulle have vasket maling af både ansigt og arme. Make-up fjerner gange 3 + sæbe gange 2 og en hård gnubning skulle der til!