lørdag den 29. marts 2014

Ud i verden




hedder det undervisningsforløb, jeg har besluttet at min 7. klasse skal kastes ud i.
De skal gennem forløbet lære at frustreres, at tænke selv og planlægge og koble matematikken til deres egen verden.
Deres opgaver skal ikke være metode men de skal kunne bruge matematikken og forstå, hvordan den hænger sammen med den virkelige verden.
De har fået til opgave, at løse forskellige typer af matematik under emnet ud i verden.
Mange har valgt at rejse ud i verden til forskellige rejsemål, som de interesserer sig i.
Første uge har de arbejdet med budget, prissammenligninger og procent.
Anden uge har de arbejdet med valuta og moms
Tredje uge - som er næste uge skal de arbejde med tid, hastighed og fart
Den sidste uge skal bruges på målestok og symmetri/mønstre

Det er svært for dem at formulere deres egne opgaver, de er top-frustrerede, de vil gerne have en opgave og en løsningsmetode. Så vi øver os i, at skulle tænke over tingene selv og diskutere med gruppen - og vi øver os i at udfordre os selv - puha, hvor synes de, det er dejligt, når de får løst en opgave indenfor et emne - så kan de gå videre til det næste - men det handler jo om at udforske og forstå, så denne del skal vi have mere vægt på.

  



Vi er på vej. Ud i verden.







Opgave: Ud i verden

Flere opvisninger

Kulminationen på opvisningssæsonen er for mig DGI-opvisningen i Hobro.
Det er to fabelagtige dage med masser af god gymnastik.
Efterskoleholdene imponerer med deres mængde af gymnaster på gulvet og deres evne til at få lært så mange elever så meget på et år. Mange af eleverne er ikke gymnaster, når de starter og alligevel leverer holdene fra Onsild og HCI hvert år fantastiske opvisninger.
Fra de lokale foreninger kommer hold, der gerne vil give en ekstra opvisning. Man kan se gymnasterne har glædet sig, og de er dygtige. Mange gymnaster er på gulvet flere gange i løbet af dagen - med forskellige hold, forskellige foreninger. Vi inspireres og lærer af at se på de andre. Vi imponeres over høje spring, ualmindelig god balance og styrke og præcision der sidder i skabet.
Igår må jeg især fremhæve rep.holdet fra Viborg-Silkeborg. Der var power, gejst, grin og liv i deres opvisning. Man blev revet med og kunne sagtens have kigget på deres show lang tid endnu. Det var fantastisk lige fra tøj og musikvalg til serieplanlægning og til gymmasternes gennemslagskraft og dygtighed. Sikke en fornøjelse.

fredag den 28. marts 2014

En for alle - alle for en

Kursus i matematik

Fantastisk, inspirerende, lærerigt, fængende, super-godt.
Jeg kom hjem med informationer og lysten til at komme igang med de nye ideer boblende udenpå.
Jeg skal så meget igang med mere bevægelse og undervisning udendørs. Jeg skal lære at slippe kontrollen. Jeg skal fange elevernes tillid og arbejde endnu mere på motivation.
Luksus var der også plads til :-)
I høj grad blev jeg bekræftet i, at mine forsøg på at dreje undervisningen en smule og mine mange timers arbejde i relationsarbejdet er godt givet ud - i hvert fald i forhold til de elever, der står i vanskeligheder - andre kan måske opleve det som spild af tid og timer. Det konstante dilemma - at være 24 i klassen og kun have 45 minutter.
Mit grundsyn blev dog bekræftet. Du skal være aktiv for at lære (her ville de så i højere grad også have den fysiske aktivitet med, så flere sanser kommer i spil - dog er bøger og skrivebordsarbejde IKKE bandlyst). Du skal være positivt indstillet og åben overfor de udfordringer der stilles - så de skoletrætte elever skal fanges og motiveres. Vi kan ikke banke læring ind i hovedet af dem.
Hjerneforskeren Kjeld Fredens havde et meget lærerigt oplæg. Ham kan jeg anbefale at lytte til, og jeg ville ønske at samtlige af mine kolleger havde hørt hans input.
Et oplæg om unges motivation og relationsarbejdets væsentlige plads i skolesystemet får mig til at frygte reformens betydning for min forberedelsestid - jeg får mere tid med eleverne - og på den måde til relationsarbejdet, men jeg er bange for, at jeg ikke fåår tid til at imødekomme elevernes behov ved at finde egenet materiale til dem alle.
Til slut forskellige underviseres bud på anderledes matematikundervisning - med mere bevægelse, kreativ tænkning og afsæt i dagligdagen. Klart ting jeg skal have inkorporeret meget mere i min undervisning. Jeg kunne have en mistanke om, at det lige nu kun er mig, der ser sammenhængen til hverdagen?

Volker
Kjeld Fredens

lørdag den 22. marts 2014

Helt klar

Gymnastikopvisning i morgen - for hele familien.
Generalprøver for holdene i idrætscentret idag. Fornøjeligt som altid. Det summer af glade stemmer omkring os, der er gang i musikken, energi i rummet. Alle hjælper hinanden, der smiles, nervøsiteten mærkes også. De yngste er overvældede over hallens størrelse og sidder lige lidt længere hos mor og far. Overvindelsen ses tydeligt i deres ansigter, når de går ud fra gulvet igen.
Instruktører, forældre og gymnaster mødes på kryds og tværs og det syder af aktivitet og glade hilsener.
Solskinnet og foråret, der titter frem udenfor bringes med ind i hallen hver gang døren åbnes og endnu et sæt røde kinder kommer ind.
Hvor jeg glæder mig til opvisningen i morgen.
Sønnen skal lave sin eneste opvisning i år - som jeg tror han gennemfører uden sygdom eller sure miner...
Ada skal på gulvet med 2 af sine 3 hold.
Jeg skal selv have mine minipiger på gulvet.
Og så er der jo alle de dejlige børn og unge mennesker, som jeg er kommet til at kende gennem sæsonen. når jeg besøger nogle af holdene. Jeg glæder mig til at se slutresultatet på en fantastisk sæson.

Sociale medier og blogs i skolen

Jeg ved, at jeg sender Jer videre ud i verden for at læse artiklerne, men her er endnu en spændende historie, som er værd at forfølge.
Vi har på vores linjefag indført blogs. Der er en del startvanskeligheder og ligesom man overvejer grundigt, om det er det værd, så falder jeg over denne artikel, som i den grad viser, hvordan jeg kan fortsætte med arbejdet med blogs - og på de sociale medier.

Sociale medier og blogs i skolen - BBC

onsdag den 19. marts 2014

Nærvær

Nærvær kan ikke effektiviseres.
http://www.information.dk/491614

Fantastisk indlæg, så genkendeligt.

mandag den 10. marts 2014

Læsningens mysterie

Hvor er det bare vigtigt, det der læsning.
Og hvor kan det være svært - eller ligetil, alt efter hvem man er.

Jeg husker selv, hvor meget jeg glædede mig til at lære at læse. Jeg var topmotiveret, lærte bogstaverne, forstod systemet og stavede mig frem. Jeg brugte nok mere tid end gennemsnittet på at øve mig derhjemme. Det fangede mig. Jeg elsker stadig at læse. Både skøn- og faglitteratur. Jeg er nysgerrig, kan godt lide at lære - om (næsten) alting. Jeg elsker en god historie/fortælling, jeg lever mig ind i de universer og personligheder, der er i fortællingen.
Jeg husker det ikke som specielt vanskeligt, det med læsningen.
I min familie gik vi da også på biblioteket, vi fik læst højt i ny og næ, og min mor har også altid læst mange bøger. Min far er først startet sent med læsningen - han læste "illustreret videnskab" og andre fagbøger, når det skulle være.

Min datter på 10, har også været topmotiveret for læsningen, og hun er den perfekte skoleelev. Hun laver altid sine lektier - også helst dem, man bare må lave, men ikke skal. Hun er også med på systemet med bogstaver og lyd. Men det er som om, hun ikke altid ser rækkefølgen af bogstaverne korrekt. Hun deler let i stavelser, når det er grammatikopgaver, men når hun læser, vælter bogstaverne bare sammen. OK - det er måske lige overdrevet, idet hun læser fint og alderssvarende for en 10-årig, men ved vanskelige ord, så mixes det hele, og jeg mærker, at det ikke er så let og naturligt for hende. Det er svært at vejlede, når jeg bare selv har gjort det.
Heldigvis er lærebøgerne jo udviklet meget siden min egen skoletid, så der er heldigvis masser af hjælp at hente i bøger og hos lærere. Hun har da heller ikke svært ved at læse, men hun har det vanskeligt med nye ord.

Så starter sønnen i børnehaveklasse. Jeg var noget spændt, for drengen har ikke udvist interesse for læring - på skolemåden, og på den måde var jeg lidt i tvivl, om han modenhedsmæssigt var klar. Jeg var dog ikke i tvivl om, at hans evner trængte til at blive udfordret. Han husker alverdens små detaljer, og han husker dem i mange år - mest om dyr, sten, natur og naturfænomener, men matematik har også interesseret ham - former, tal og regning.
Efter et par måneder i børnehaveklassen startede bogstavindlæringen og vupti efter 3 bogstaver, så læser drengen! Ja, jeg tænkte, at det var mig, som tog fejl, og gav ham sværere bøger. Men nej, han læser plakater, reklamer, emballage på produkter, skilte osv. På vores tur til skallerup klit, læste han "rombeporfyr". Man mærker ikke, at han staver sig gennem ordene, han udtaler ordene talemæssigt korrekt - eks. med="mæ", skal="ska" osv. - han klager over stavefejl i diverse tekster, han har styr på punktummer og "apostrof", som han vælger at stave med. I læsningen vælger han af og til at læse med synonymer i stedet for de skrevne ord i teksten - en "tyk" kasket er sjovere end en "fed" kasket. Han kan også finde på at oversætte til engelsk - "altså de ord, jeg kan på engelsk" i stedet for at læse dansk.
Og hvor kom det så fra? Han kan jo bare. Hvilket er både godt og skidt. Han keder sig allerede i skolen :( Han kan det i forvejen. Han er totalt modstander af at øve sig på ting - enten kan han, eller så kan han ikke!!!! Ikke lige den moral hans forældre gerne ser udviklet hos ham.

I skolen ser jeg jo også den store forskel hos eleverne. Ingen tvivl om, at det hjælper, når forældrene hjælper og engagerer sig i læsningen derhjemme, men her har vi jo gjort det samme for begge børn, alligevel er de så forskellige (ikke kun mht. at lære at læse...)

For mig blev mysteriet om læsningen ikke mindre af at se mine egne børn knække koden.

søndag den 9. marts 2014

Gymnastikkens højdepunkt

Opvisningssæsonen er i fuld gang, og datteren har nået at lave 2 opvisninger denne weekend. Jeg har kun nået at se den ene af disse, og det bliver derfor 3. gang jeg ser den samme opvisning - og det skulle man jo tro bliver kedeligt, men spændingen, når tøndebåndet kastes (de er blevet bedre til det), og de små svipsere træder tydeligere frem. Der er da også lavet lidt om i programmet? Eller måske ser man bare flere detaljer efterhånden.
I denne omgang måtte vi desværre gå efter vores eget barns opvisning, men jeg glæder mig til at se mere gymnastik i marts måned.
Flot børneopvisning i Nørager idag - En cirkuspyntet hal gjorde en god entre for de mange glade børn i hallen.

torsdag den 6. marts 2014

Rutchebaneturen var ikke helt slut...

Søndag var min far blevet dårligere - og denne gang så alvorligt, at han blev flyttet til intensiv afdelingen. Her fik han hjælp til vejrtrækningen. Ikke respirator - men niveauet lige inden.
Han var på afdelingen RIMA, hvor mange patienter er på en fælles stue - en gammel opvågningsstue. Hans vejrtrækning var meget dårlig, og der var meget væske i lungerne. Han fik derfor lagt dræn i lungerne.
Herhjemme skulle jeg have haft børnene med til fastelavn i 0.B, men vi kom aldrig i tøj. På hospitalet var der ikke rigtig plads til gæster. Min mor og bror blev smidt ud ofte og måtte vente udenfor, da der skulle foretages undersøgelser på nogle af patienterne.
De kom til Hobro søndag aften ved 10-tiden, og de var fuldstændig udmattede - og bekymrede. En sygeplejerske holdt konstant opsyn med min far. Han fik hjælp til vejrtrækningen og kemokuren var taget fra ham - midlertidigt. ½ skridt frem og 25 tilbage. Vi frygtede igen for hans liv.

Mandag fik han heldigvis en stue på afdeling R, hvor der blev mere ro omkring ham, og han endelig fik mulighed for at hvile lidt. Træning af vejrtrækningen fortsatte, og der blev målt på blodprøver flere gange dagligt, for at tjekke iltning mm.
Heldigvis blev infektionstallene bedre, lungedrænet løb tørt og kunne komme ud, han fik igen farve i hovedet og lyst til lidt mad, og nu er det torsdag, så det er tredje dag i træk med fremgang - og det håber jeg, vi kan fortsætte med. Jeg tør ikke helt tro det endnu, men jeg har sådan brug for en mindre vild rutchebanetur.

Hvor er det hårdt at komme gennem hele dette følelsesregister, at have to børn, som ønsker opmærksomhed og tilstedeværelse, som skal forklares, og som har ønsker og behov, der skal opfyldes (til en vis grad).
Jeg kan ikek lade være at bekymre mig for min far - og for min mor, som også står midt i det hele alene. Jeg synes, jeg burde kunne hjælpe bedre, være der mere. Samtidig er samvittigheden sort overfor børnene, hvis rutine er smadret. Vi kan ikke overholde sengetiden, aftensmaden er det, vi kan finde i skabene, lektier må de selv forsøge at nå. De bliver let kede af det, og de har også brug for mere tid og opmærksomhed.
Selv er jeg træt med træt viklet stramt omkring. Jeg har alligevel svært ved at falde i søvn og vækkeuret ringer jo om morgenen.
Så kan jeg da droppe arbejdet en smule? Men med 3 dages kursus, som jeg har ventet på lææææænge, ja så virkede det dumt ikke at tage afsted, når børnene alligevel skal op og i skole i samme tidsrum, på hospitalet er der stuegang mm., så der er vi mest i vejen. På skolen har jeg jo så ikke set "mine unger" siden sidste fredag, og jeg skal ikke have så mange timer, så det virker forkert ikke at varetage undervisningen.
Jeg har dog udliciteret kørsel til opvisninger i weekenden, så der bliver da en opgave mindre at tage sig af...

Og tak for hjælpen til mine søde veninder, der har været taxachauffør, barnepiger og kok/indkøbschef. Det betyder så uendeligt meget, at I er der I denne tid. TAK TAK TAK.
Også til alle de af Jer, der tilbyder hjælp, selvom jeg ikke har taget imod den - det er dejligt at mærke Jeres varme tanker og omsorg.

onsdag den 5. marts 2014

Matematikkursus


3 dage på kursus. På CFU Aalborg. Om matematik

Det har været dejligt. Og inspirerende at møde andre matematiklærere. Rart at kunne fokusere. I dagligdagen skal man passe så mange forskelligartede opgaver, at 3 dage med fokus rettet et sted er et kæmpe privelegie og potentiale.
Indholdet vekslede mellem teori og praksis meget velbalanceret og veltilrettelagt. En seriøs og vidende kursusholder - Pia Beck Tonnesen  med forståelse for manglen på midler både ift. materialer og tid. Det er ikke første gang, hun har besøgt "almindelige" lærere fra "almindelige" skoler.
Deltagerne var bredt sammensat af lærere fra friskoler, privatskoler, efterskoler, specialskoler og folkeskoler med underviser på samtlige klassetrin og indenfor specialundervisning/kompetencecentre.
Vi startede op med en diskussion af diskursen omkring matematikvanskeligheder samt en snak om begrebet dyskalkuli.
Screeninger og tests blev præsenteret og diskuteret, vi blev præsenteret for et nyt materiale "matematikvanskeligheder", hvor vi så videoklip af brugen samt eksempler på screeningstests og forslag til aktiviteter i undervisningen. En styrke ved materialet er, at det ikke er aldersklassificeret. Der vil komme en anden udgave på et højere matematikniveau, men matematikvanskeligheder lader sig ikke klasseinddele eller aldersbestemme.
Vi fik diskutere brugen af problembehandlingsopgaver og hvordan de udmærker sig ved at være differentierende - med udfordringen, at eleverne ikke skal være dovne, men ansvarlige - noget mange desværre oplever modsætningsfyldt. Vi fik dog talt om, at vi her må sætte ind med klasserumsledelse, således opgaverne løses formålstjenstligt.
Vi blev præsenteret for og fik afprøvet masser af praktiske opgaver omkring tal og algebra samt geometri. Opgaver, der bygger på spil eller fungerer som selvevaluerende opgaver.
Især blev jeg vild med spillet "SET", som jeg allerede har bestilt til brug herhjemme. Spillet går ud på at matche et sæt bestående af tre kort. Alle tre kort skal være ens eller alle tre forskellige på samme kategori. Kategorierne er farve, form, fyld og antal.
Vi fik talt om læsningen i matematik, omkring forforståelsen og opbygningen af begrebsområder. Vi blev præsenteret for Van Hieles geometriske niveauer, der for mig gav rigtig god mening også ift. andre områder og fag - dog ikke direkte, men noget af tankegangen er overførbar.
Alt i alt 3 rigtig gode dage - nu mangler der lige en dags tid (eller mere) til at få indsamlet nyt materiale, klippe, klistret og samlet, så kunne nogle af materialerne også blive klar til brug...


matematikvanskeligheder - link til køb af bogen

søndag den 2. marts 2014

Spil i skolen

 Faldt lige over denne anmeldelse af spil i skolen i engelskundervisningen - spændende tænkning og brugbart til selv at afprøve :-

I øvrigt et godt og anbefalelsesværdigt site

spil i skolen - i engelskundervisningen

Endelig bedring

Hvor fylder sygdom meget i mit hoved lige nu.
Heldigvis var der endelig tegn på bedring for min far. Men hvor er det forfærdeligt at se, at det gør ondt, hver gang han trækker vejret - i brystkassen, i næsen, i munden... Afslapning er ikke noget, han gør meget i lige for tiden.
Hans mund og næse tørrer ud og flækkes, så bløder det og koagulering er vanskeligt for kroppen, så derfor bløder han en del. Vi smører munden med danskvand, der duppes på. Det er så anderledes og uvirkeligt.
Heldigvis har han fortsat sin dårlige humor og vi kan grine og have det sjovt sammen.
Vi SKAL bare igennem det her.

Ungerne og jeg tog en slapper igår. Vi fyldte slikskålene - selv om det ikke var fredag? Vi så en film og sad med dyner i stuen, hvorefter vi alle tre puttede os i seeng med en fælles godnathistorie og gik omkuld i soveværelset. Vi sov alle sammen 10 timer! Det var tiltrængt. Nu skal vi have styr på ugen, der kommer...

lørdag den 1. marts 2014

Opvisningssæsonen fik en forrygende start





 

Som en stolt mor til en om muligt endnu mere stolt datter kunne opvisningssæsonen i år indledes med datterens landsdelsjuniorhold i vores egen forening IKRosendal, hvor vi holdt junioraften.
For første gang kunne tøsebarnet give opvisning sammen med et hold af den type, og det lyste ud af hende. Smilet forsvandt aldrig fra hendes læber, tilpasheden osede ud af kroppen, og til trods for et tabt tøndebånd - som jeg kunne se i den grad ærgede hende, ja så blev hun på sin plads og gennemførte serien uden tøndebåndet.
Hun har hele året elsket holdet. Hun har det godt med de andre piger, og kan godt lide de ekstra udfordringer, og gymnastik kan hun vist ikke få nok af...
Så er det jo dejligt at stå der på gulvet. Jeg husker suset, spændingen og glæden ved at stå der.



Og sikke en forrygende aften for foreningen også. Dygtige hold. Dygtige instruktører og dygtige gymnaster. Fede serier. Fantasifuldhed. Det blev aldrig kedeligt. Jeg bliver i godt humør og glad og faktisk også stolt, når jeg ser de unge mennesker yde og nyde i den grad. Hvor er der nogle gode folk i den forening. Tak for en fantastisk aften.




Erik Røgilds billeder på Picasa Web