tirsdag den 30. september 2014

Gymnastik lab



eller projekt salto.

Vi har tidligere i bestyrelsen valgt at deltage i projektet under DGI Nordjylland, og igår udmøntede det sig i et møde med netværksgruppen på Nordkraft i Aalborg.

Ud over at møde masser af fantastiske gymnastikentusiaster fra forskellige foreninger i Nordjylland - deriblandt en klassekammerat fra gymnasiet - så var mødet bare helt suverænt.

Dejligt at mærke energi og gejst fra alle. Fedt at nørde med gymnastikken, og forsøge at sætte ord på.

Og efter 6 timer - som kunne have været meget trættende (og vi var da også trætte mod slutningen, men ikke af mødet) - tog vi hjem med en klar fornemmelse af, hvilke fokusområder og udviklingspunkter, vi vil arbejde med i vores egen forening.

Efter at have sovet, er jeg stadig fyldt op af ideer og lyst til at komme igang.

Tak for en god eftermiddag/aften til holdet her:


mandag den 29. september 2014

Nu er det nu...

... næsten

Jeg er ved at være klar til nyt job.
Der er pakket sammen, ryddet ud, sorteret, lavet nye poser og materialerne er klar til afgang til ny skole. Skørping Skole.

Mit lærerkontor ser meget underligt ud. Farver, tuscher, linealer, lommeregnere og limstifter en mas, så der er nok til eleverne i en klasse. Hulmaskine, clipsmaskine, knappenåle, post its osv. En hel værktøjskasse med små øjne, pailietter, garn, tråd, nåle. Terninger, mønter, kortspil og minidart. Ja og så er der lige vindmøllerne, alle de laminerede plakater/oversigter og små kort, der passer dertil.
Selvfølgelig er der også bøger, men jeg må indrømme, at min mand ser sjov ud i hovedet, når han kigger i bagagerummet lige nu.
Lærerjobbet kræver lidt af hvert, og jeg er desuden samler af natur, så mon ikke et par tomme køkkenrulle-ruller og skotøjsæsker finder deres anvendelse lige pludselig!?

Næste punkt er rent faktisk at planlægge undervisningen og møde eleverne.
Og nu glæder jeg mig.
Det har været uvirkeligt for mig længe. Jeg har ikke kunnet forholde mig til at forlade Sortebakken, så Skørping Skole har været meget langt ude i fremtiden mentalt.

Men nu kan jeg fokusere og glæde mig. Nu kan jeg mærke, at jeg ser frem til at møde de nye, at komme igang på skolen. Nu er det nu.

søndag den 28. september 2014

Gys og gru

fylder en del herhjemme for tiden.

Sønnike har besluttet sig for, at det er hans foretrukne genre, når han vælger læsebøger. Og han komemr rigtig godt igang, men bliver alligevel bange for, hvad der kan gemme sig i den mørke kælder. Så vi er gået over til nogle humoristiske gysere - som forhåbentlig kan overtage pladsen som yndlingsbøger for en tid. Jack Stump serien af Henrik Einspor





Datteren har gys som emne i skolen, og har i den forbindelse skrevet sin egen gyser.
Igen kommer det bag på mig, at hun har alderen til selv at skrive en historie - og den var endda god. Handlingen var sammenhængende, der var set-ups og pay-off. Der var brugt tillægsord, og lærermor var imponeret og tænkte lige, at så kan hun da lige få lidt flere udfordringer. Et råd og en formaning til mig selv til næste gang - lad læreren om at komme med rettelser, og lad forælderen rose. Det var jo for dumt. Jeg er jo vildt stolt af hende.
Det der med lektier skal jeg blive bedre til. Jeg er perfektionist, og det er mine børn også - der er ingen grund til at styrke den egenskab hos nogen af dem.

lørdag den 27. september 2014

Mine yndlings...




Endnu engang har jeg valgt at tage afsked med en skole.

FARVEL til Sortebakken. Et vemodigt farvel. Skolen har givet mig utroligt mange gode oplevelser og jeg har gennem de 4 år på skolen udviklet mig helt enormt meget.
Skolen (eller alderen) har givet mig bredere skuldre, hår på brystet og et større perspektiv helt generelt.
Jeg har fundet mig selv, og måske lyder det for voldsomt, når jeg siger lykken. Men jeg ved nu, hvor jeg skal lede efter lykken.

Jeg er blevet mere sikker i min undervisning og min personlighed, og jeg har lært så mange fantastiske mennesker at kende - både blandt elever, forældre og ikke mindst kolleger.
Jeg har deltaget i de mest fantastiske pædagogiske samtaler og haft mulighed for at deltage i enormt spændende projekter som iværksætning af kontaktlærerrolle i aldersblandede grupper, linjefag, elevinddragelse, medier og kommunikation, e-Twinning, CounterPlay,  Nyt liv i Enhedsskolen samt besøg på Kunskappsskolan.

Afskeden har samtidig givet anledning til at tænke tilbage på alle de elever, som jeg har haft tidligere.
1b på Mariager Skole i 2002. Sådan nogle søde unger - som jeg nu af og til ser en opdatering på Facebook af. Hvor var i dejlige, livlige, sjove og dygtige. Søde - hver og en. Og så fik jeg lov at have Jer i hele 8 år.
6b på Mariager Skole 2004. Min egen klasse. Den mest velopdragne klasse, jeg nogensinde har haft. Med et helt specielt sammenhold og ambitiøse og arbejdsomme børn/unge.
1b på Mariager Skole 2006. Hvilken vidunderlig flok sportsgale børn. Arbejdsomme, nysgerrige og hygsomme. Her var plads til at afprøve nye projekter, I var med på de værste ideer og arbejdede godt både sammen og hver for sig.
7c på Sortebakkeskolen 2010. Vi var alle nye på en gang. En helt ny klasse. Blandet sammen fra forskellige skoler. Humor og drillerier blandet med viljefaste og målrettede unge mennesker kendetegnede klassen.Hvor snød I mig med Jeres stilhed de første uger!
9b på Sortebakkeskolen 2012. Smart i en fart var vist parallelklassens indtryk. Smarte var I, men også søde og selvbevidste. I havde Jeres egne meninger, vi diskuterede og hyggede os. Og så blev i fuldstændig selvkørende og hylede flere lærere ud af den pga. jeres mange faglige spørgsmål. Det gav lidt ekstra timer i forberedelsen - og vi nød Jerees nysgerrighed.
8mk på Sortebakkeskolen 2013. Lidt mistænksomme overfor lærerrollen er det klart denne klasse, der har udfordret mig mest. Jeg har godt nok skullet bevise mit værd og vise, at jeg arbejder på samme side som eleverne. Ideer og overraskelser har kendetegnet tiden med Jer. Her keder man sig aldrig. Initiativ er der masser af.
7mk på Sortebakkeskolen 2014. Søde, tillidsfulde og anerkendende. Hjælpsomme og åbne. Jeg fik alt for kort tid med Jer:-)

Det var et svært farvel til alle mine klasser. Men specielt svært har det selvfølgelig været for dem, som jeg har forladt i utide og denne gang midt i et skoleår til en vikar, der må dække fagene indtil min afløser kan starte.
Lidt dårlig samvittighed har jeg altså. Jeg ved godt, at det er vilkårene. Men de der elever, de kravler lige så stille ind under huden og popper op i bevidstheden. Måske er det uprofesionelt, måske er det netop profesionelt at håndtere det vilkår, at man engagerer sig i så mange anddre menneskers velbefindende?

I hvert fald vil jeg ønske samtlige af mine tidligere elever rigtig meget held og lykke med deres fremtid, uanset hvor lang tid siden det er, jeg underviste Jer.

En speciel tak udgår til 8mk, som har lavet denne afskedsgave til mig.
Måske nogle kender mine yndlingsting - 8mk har i hvert fald ikke husket på dem eller gættet vildt godt ;-)
 

søndag den 21. september 2014

Hobro IK

Stolt må man sige, hele byen på den anden ende, og har man ikke haft interesse for fodbold, ja så er det nu, man alligevel ikke kan holde sig helt væk.

Datterens klassearrangement foregik på Stadion, og til trods for hendes almindelige modstand mod boldspil, så fik hun da lært lidt om spillet og havde en god eftermiddag.

Sønnen er startet til fodbold og erklærer selv, at de mange klubber giver lidt skænderier om, hvem der er bedst. Men Hobro IK kan de alle blive enige om :-)

Og et eventyr er det da også, når dem, som ingen regnede med, rykker i superligaen og endda kan vinde kampe og gøre sig gældende der. Vi har en spændende sæson i vente - selv om jeg nok selv får de fleste resultater via nyhederne, så hepper jeg da også på Hobro.

Vi er vildt stolte af holdets præstationer.

onsdag den 17. september 2014

11 år og sangstjerne?

Datterens fødselsdag.

Og det var anderledes denne gang. Både min andel i planlægningen, men også menuen og behovet for aktiviteter - og hvilke aktiviteter.

Denne gang valgte Ada - igen - en temafødselsdag. I år omkring musik. Så valget af aktivitet faldt på et syngespil til Wii'en.

For første gang på den nye skole kom alle pigerne til fødselsdagen, og allerede der var det en succes.
De blev inviteret på dagen efter skole, og piger i den alder er åbenbart MEGET sultne efter skole. Sandwiches blev spist og grøntsagsstænger, saltstænger og popcorn røg samme sted hen. Jeg måtte frem med kiksebeholdningen. Jeg har sjældent prøvet at bekymre mig om maden rækker til, men jeg nåede da lige at tvivle denne gang. De blev dog mætte.

Pigerne fandt selv ud af at sludre og snakke og hygge omkring bordet og sangkonkurrencen blev en succes, hvor de gav den gas og sang højt, tydeligt og for det meste falsk ind i mikrofonerne. Stillingen blev meget tæt, så ingen følte sig overset og de smuttede ud for at lege lidt gemmeleg og sludre på legepladsen. Så da forældrene kom for at hente, var der roligt og stille, og Ada havde haft en fantastisk fødselsdag.

Det lover godt for det kommende år :-)



søndag den 14. september 2014

at leve

Det går bare derudaf.
Så mange oplevelser på mange områder i livet. På job, i gymnastikforeningen, men børnene, manden og hele familien, i nabolaget, i byen. Kalenderen er fyldt ud.
So much to do, so little time.
Jeg keder mig ikke - og skal nok få opdateret lidt mere her, når jeg ikke falder omkuld af træthed, når mine opgaver og projekter kan holde pause ;-)

Fik at vide, at denne sang passer på mig - og lige nu gør den i hvert fald...


lørdag den 13. september 2014

Fritid og skole/arbejde

Er der nok af den?
Når man er skoleelev? Under reformen.
De lange skoledage gør efter sigende, at en del børn og unge vælger fritidsaktiviteter fra.

Reformen er udformet så forskelligt på skolerne rundt omkring i landet. Min erfaring dækker kun 2. Min egen skole og mine børns skole.
Mine børn går i skole 30 minutter mere dagligt end før sommerferien. Min søn bliver oftere hentet direkte fra skole og har dermed fået mere tid i skolen og mere tid hjemme - men mindre tid i SFO.
Datteren er lidt senere hjemme, hun synes, det er vildt hårdt, og har da også valgt kor fra - eller forældrene har sagt, at det bliver for meget, hvilket vi nok havde gjort under alle omstændigheder, da hun havde lige rigeligt at se til sidste skoleår.
Gymnastikken, som er hendes passion, dyrker hun fortsat med samme entusiasme og på 3 hold.
Sønnen dyrker også fortsat gymnastik,  og jeg har fået ham til fodbold også, så han nu har to sprotsgrene, hvilket er perfekt, da han herhjemme helst vil sidde ved computer, tablet eller wii...
Han har ikke på samme måde klaget, men mit indtryk er da også, at der er en del legetimer, så han får nok tid til at lege med sine klassekammerater i stedet for SFO-børnene - og for ham er det ok, da han har mange af sine venner i klassen. Fordelen er, at han får legetid med de børn, som ikke går i SFO, ulempen, at han ikke ser børnene fra de andre klasser i samme grad.

På min egen skole, vurderer jeg tingene fra et andet synspunkt. Jeg ser og hører alting lige når det sker, hvor mine børn har fået afreageret og kun fortæller højdepunkterne herhjemme.
Jeg underviser overbygningselever, som tidligere havde minimumstimetal, og derfor havde dage, hvor de kunne gå hjem 12:35. Nu er den altid 14:50.
Deres hverdag er mere markant i forskellen end mine egne børns.
De kritikpunkter jeg hører oftest er, at der er for få pauser, og jeg ser også, at koncentrationen svigter over middag. Til trods for kravet om bevægelse i undervisningen. Det er ikke godt nok at gå ud og spille rundbold 45 minutter. De er ikke klar igen, når vi kommer ind.
De er heller ikke interesseret i rundbold. Nogle vil gerne spille håndbold, andre fodbold, andre igen dyrke gymnastik eller gå en tur. Bevægelsen kan ikke gøre det ud for en pause, ej heller for at dyrke en fritidsinteresse. Og hvis bevægelsen er lagt ind som små anderledes aktiviteter i løbet af skoledagen, ja så er det værken styrketræning eller konditionstræning, som de unge kunne få ved at dyrke en sportsgren.
De har markant mindre fritid. Jeg hører dog ikke om, at de har droppet deres fritidsinteresser eller fritidsjobs. De kæmper med at få tingene til at hænge sammen.

Fra min egen stol - ja så har jeg aldrig haft så meget fritid - og med alle de muligheder, det giver, så har jeg fået mere travlt end nogensinde! Mandag, onsdag og torsdag er jeg fast inventar i hallen til forskellige gymnastikaktiviteter for mig selv, min forening eller mine børn. Jeg har aftaler med veninder og mine forældre. Jeg cykler med mine børn, og lærer min datter spansk - hun har også givet sig selv et ekstra projekt.
Min kalender er fyldt ud med aftaler - for der kommer ikke arbejde på tværs - jeg ved, jeg har tid. Jeg skal ikke sørge for at holde en halv eller hel dag fri til stile, forberedelse eller andet.
Jeg vidste det godt, men ser det endnu mere tydeligt nu. Jeg har arbejdet for meget. Jeg har brugt af min fritid. Jeg har interesseret mig for mit job. Må ens job også være en interesse.
Må jeg surfe rundt på nettet og se videoer fra EdTed eller Khan Academy på Youtube, læse indlæg om flipped classroom, gaming eller demokrati i klasseværelset på twitter og pinterest. Hvor går grænsen mellem arbejde og interesse.
Nogle ting er meget tydelige - nej jeg skulle ikke lige finde en classbuilder onsdag aften for at blive klar til torsdag morgen. Nej, jeg skulle ikke lige ringe til 3 forældrepar torsdag aften, for at orientere dem om, at jeg havde fået talt med deres barn i løbet af skoledagen og nej, jeg skal ikke have ugeplanen med hjem, så jeg lige kan tjekke den op om aftenen og føle mig klar næste dag.
Men hvad med mit fagblad? Der er jo blandede ting i. Gode ideer og reklamer for undervisningsmateriale. Må jeg tjekke det ud, når jeg læser det?

Grænserne er ikke helt klare.

mandag den 8. september 2014

Lego virker altid



Så kom dagen for kurset i elevinddragelse.
For første gang skal jeg have elever med på kursus, og det er spændende i sig selv. Kurset er vi blevet prikket til gennem tilfældig udvælgelse blandt skoler i hele Danmark.
Nogle er udvalgt som kontrolgruppe, nogle får kursusdelen i elevinddragelse og nogle få tilbydes desuden vejledning på skolen. Vi er i gruppe 2, og skal altså deltage i kurset med det formål at blive bedre til at inddrage eleverne i forhold til planlægning og organisering af skoledagen.

På forhånd synes jeg ikke, at jeg bare tromler ind over eleverne. Men direkte adspurgt, så føler eleverne faktisk ikke, at de har ret stor medbestemmelse. Når jeg går dem på klingen, kan de godt se, at jeg bruger deres ideer og interesser aktivt, men de er ikke blevet spurgt eller blevet gjort klart, at jeg har taget valgene pga. dem.
Så jeg har allerede inden kurset erfaret, at jeg nok skal være bedre til at inddrage og forklare eleverne, hvad det er vi skal, så det står klart for dem, hvor de har indflydelse.

På kurset udarbejde lærerne sammen med eleverne en målsætning for den enkelte klasse - forskellige målsætninger for de deltagende skoler/klasser.

For os kom det til at dreje sig om mål for undervisningen og eleverne i højere grad gøres bevidste om, hvilke krav der stilles til dem - da indflydelse jo kræver viden og ansvar :-)

På kurset arbejde vi en del med Lego BuildToExpress - og hvor fedt et redskab til at konkretisere ideer og forskelligheder - det gjorde det muligt for alle at deltage aktivt - om man så bare havde fået sat en enkelt klods, ja så blev der spurgt ind til, hvorfor den var sat, hvor den sad, og hvorfor præcis den farve var valgt. Det var inddragelse. Og lego bliver man bare aldrig for gammel til - et fedt værktøj, som måske nok er i den dyre ende for mange skoler, hvis der skal indkøbes klassesæt. Det kunne være mit ønske - et klassesæt til udlån fra skolebiblioteket.

BuildToExpress

tirsdag den 2. september 2014

Migræne!

Hvad sker der lige for, at jeg det sidste halve år har døjet så meget med migræne.
Sommerferien undtaget. Jeg have lige den første dag - og faktisk også den sidste.
Den der dunken inde i øjet, og det gør ondt i hele kraniet - ja faktisk ned i tænderne...
Rul for. Luk ned. Vær stille. Helt stille. Træk vejret.

Forsvind, forsvind, forsvind

mandag den 1. september 2014

Sæsonstart

De første gymnaster mødte op i hallen idag.
Weekenden blev brugt på at folde velkomstfoldere i massevis, så alle kan få en med hjem.



Herhjemme kom vi også alle tre igang idag - manden dyrker IKKE gymnastik - endnu?
Jakob startede på batdrenge, hvor der i år ser ud til at blive mere plads til drengene - de 5-årige er skilt fra til Snurre Snup spring senere på ugen. Det giver mere tid til spring og mindre tid i kø. Han fortalte stolt om sine baglændere herhjemme - jeg er dog lidt i tvivl om, hvordan de er foregået, men glæden ved træningen kan ingen rokke ved.
Ada kom også afsted til spring. Det var tydeligt at se genkendelsen og glæden ved at møde de andre gymnaster efter sommerferien.
Jeg selv fik bevæget kroppen efter en alt for lang ferie. Jeg var også glad for at se holdet igen. Men det er endnu for hårdt at sludre for meget under træningen - vi skal lige igang igen ;-)
Dejligt at mærke, at der stadig findes muskler på kroppen.

Paradoksalt




Denne morgen var der noget uro på lærerværelset. Den første lønseddel efter reformen kom i weekenden, og der var ubehagelige opdagelser iblandt.
Rigtig mange kolleger er gået ned i løn. Mellem 1000 og 1500 kr.!
Kan det nu passe?
Jeg oplever et frustreret lærerkollegie. Pauserne springes over og holdes på kontoret, så mails eller lignende bliver tjekket. Jeg har selv stjernemarkeret de mails som indeholder mere læsestof end et minut. Jeg har ikke fået kigget på dem endnu i dette skoleår...
Den øgede mængde undervisning, de manglende vikarer - vi dækker hinanden gør de daglige arbejdsforhold utroligt vanskelige. Jeg kan ikke regne med at have tid til forberedelse dagligt, jeg er ikke sikret mere end de 15 minutter til mail om morgenen og de 10 minutter til at pakke sammen om eftermiddagen. Derimellem har jeg mellem 1-2 timer at råde over. Hvis jeg ikke bliver brugt som vikar. Hvilket jeg gør hver uge. Hvis der ikke kommer henvendelser fra elever eller deres forældre.
Og så skal det lige pointeres, at forberedelsen oftest er delt op i moduler af 20-30 minutter, hvor gåturen til og fra forberedelseslokalet også skal nås.
Når kopimaskinen mangler papir, blæk eller toner, er der ikke tid
Når en kollega vil mødes om et samarbejde mellem klasser eller fag går de i stå pga manglende muligheder for at mødes.
Vi løber, hopper og springer for at få hverdagen til at lykkes. Så kom lønsedlen! Hold nu op, hvor føler mange sig oversete. Negligerede til tal.
Men vi fortsætter jo i morgen. Det er ikke eleverne, der udbetaler lønnen. Så vi smiler, løber, hopper og springer for eleverne. Fordi vi vil dem og vores fremtid det bedste.
Bag kulisserne er vi trætte, vrede og frustrerede.
Og hanker op i hinanden, smiler, griner og fortæller en vits, bruger ironi og forsøger at holde humøret oppe hos os selv og hinanden.
 
"Smil til verden og verden smiler til dig"
Gruk af Piet Hein

Kom så igang verden...

Tiden indhentede mig



Så kom dagen, hvor jeg ikke nåede at blive færdig med forberedelsen til mine timer.
Lige så stille bliver overblikket mindre og feberredningerne flere. Heldigvis har jeg da et udvidet repertoire i rygsækken med mine 12 års erfaring. Men alligevel savner jeg at have gennemtænkt min undervisning i højere grad.
I timen idag måtte jeg formulere elevopgaven på google drev alt imens jeg forklarede den. Heldigvis har jeg i mit hoved brygget på opgaven hen over weekenden (tankerne kan jeg altså ikke styre til kun at foregå indenfor arbejdstiden), så jeg havde en idé om opbygningen. Jeg er rimelig habil i at få formuleret en bunden opgave og nogle mere åbne spørgsmål, der giver plads til differentiering ift motivation, afleveringsform og faglig fordybelse.
Så den gik denne gang - næsten.
For havde opgaven været klar inden, havde jeg også haft et par eksempler og været mere konkret, så knap så mange elever kom ud i frustrationer, der ikke var udfordrende men nær opgivelse. De fleste fik jeg tilbage på sporet. Resten må jeg få rettet ind i morgen...