
Mælkebøtterne overtager det hele, men når det er sagt, så har jeg da også brugt lang tid på at lege med dem. Bare plukke, men også puste frø eller lægge stænglen i vand og lade den krølle sig sammen i alle mulige former. Eller få andre til at dufte og så poppe den op i næsen på dem :-)
På en gang er mælkebøtten irriterende, fordi jeg ikke kan styre den, men
af samme grund er den fascinerende - den giver ikke op, den bryder
gennem alt og blomstrer de mest mærkelige steder og er på den facon også
vidne om, hvor forunderlig naturen er.Så kan jeg begynde at spise mælkebøttesalat og flette blomsterkranse.
Alt imens jeg lader symbolikken fra denne plante, der i øvrigt blev nummer 2 i kampen om at være nationalblomst, fylde mit sind, så jeg også tør bryde ud og gøre som jeg vil, så jeg kæmper videre i medgang og modgang. Jeg kan huske på det mere fornemme navn - LØVETAND - som min mormor som regel brugte. Det lyder ophøjet og rustikt. Det passer vel egentlig bedre til planten end mælkebøtte, som mest refererer til den saft, som løber inde i stænglen.
Alting afhænger vel af øjet der ser, og mon ikke også nok jeg skal ud og kigge lidt på de gule blomster i græsset, mellem fliserne og i bedene i morgen igen. Mon de så skal plukkes, fjernes med rod, laves til kranse, spises eller smides i en sort sæk?
Gode råd til at fjerne mælkebøtter
Salat med mælkebøtter og andre opskrifter med spiselige planter- selvforsyning.net
Mælkebøttesalat + opskrifter med skvalderkål og brændenælder - mad og bolig
Mælkebøtterevolutionen - om at bryde ud og gøre tingene anderledes

Ingen kommentarer:
Send en kommentar