Utilfredsheden med den meget fejlplacerede fagfestival er ubeskrivelig. Med kaos på skolen og manglende planlægning til kommende skoleuge var det ikke lige ønsketænkning at skulle til fagfestival torsdag og fredag inden skolestart.
Jeg måtte dog også smile, da vores fagchef indledte festivallen og fik sagt, at de håbede, at vi fik så meget godt med derfra, at vi ville fortryde vores planlægning og ønske os mere tid, så vi kunne afprøve alle de gode ideer. Hvis den kom til at holde stik, ja så har jeg ryddet årsplanerne! Der er rigeligt plads til gode ideer - hvis de leveres færdige og klar til brug...
Det gode var så, at vi efter en lidt træg start rent faktisk fik lavet masser af eksperimenterende og undersøgende matematik for overbygningen. At vi sad ned til det hele, lever så ikke helt op til bevægelseskravene, men opgaverne var gode og udfordrende, omend det faglige niveau lige skal justeres lidt.
Nu håber jeg bare, jeg finder tid til disse justeringer, så jeg kan få opgaverne med på årsplanen. Jeg er vild med åbne opgaver, der opfordrer til elevernes egen tænkning. Det er ikke altid eleverne er helt lige så vilde med det - så kan de jo ikke få at vide, om det er rigtigt eller forkert!
Jeg kan konkludere, at fagfestival er en god ide både fagligt, men også socialt. Det er godt at mødes med kollegerne i kommunen fagligt og diskutere forskellige løsningsmodeller i undervisningen.
Dog må jeg understrege, at det er essentielt, at der vælges et mere oplagt tidspunkt - måske lige når eleverne går på sommerferie. Der kan, der læsses på, så vi kan få lavet årsplanerne og planlagt vores undervisning i dagene inden skolestart. Det bliver første år nogensinde, jeg ikke har lavet pladser eller forberedt en velkomst til eleverne. Heldigvis har jeg prøvet det før, og kan nok finde på noget, men det ville have været rart at have tænkt mere over situationen, så det føltes mere velovervejet.
Lidt af hvert fra hverdagen som mor, folkeskolelærer, læsehest, gymnastikinteresseret - vi må se, hvad det udvikler sig til ;-)
Viser opslag med etiketten matematik. Vis alle opslag

fredag den 8. august 2014
Fagfestival
Etiketter:
arbejdstid,
folkeskolen,
kv13,
lærer,
matematik,
skolestart
torsdag den 3. juli 2014
Tid sparet på it betyder gammeldags undervisning
Endnu en artikel, som jeg ikke kan lade være at tænke over. Der er noget rigtigt i det.
Jeg genkender i hvert fald brugen af forskellige sites og programmer til færdighedstræning, hvor opgaverne rettes med det samme og der kommer et resultat ud, som er brugbart for mig. Slut med at rette diktater og færdighedsregning. Til gengæld er der regnet procentdele korrekt på de forskellige matematiske områder, og jeg kan sætte ind med det samme med en forklaring, nogle ekstra opgaver eller lignende.
Dog vil jeg sige, at systemerne har brug for et eftertjek af mennesket. Altså læreren, der kender eleven og kan vurdere nogle opgaver og spørge ind til fremgangsmåderne. Men jo, det nedsætter mit forbrug af tid til rettearbejde. Men ikke den tid jeg bruger til at finde opgaver til eleven bagefter. Denne opgave er faktisk meget omfattende.
Jeg har set systemer, der også kan klare denne del, men de er desværre ikke indkøbt på min skole. At støvsuge diverse hjemmesider, gamle elevbøger og selv konstruere opgaver er en tidsrøver af de store.
Men denne brug af IT er for så vidt ok. Men der er jo så meget mere derude.
Hvad med computerspil, hvad med at producere computerspil, hvad med blogs.
I år har vi brugt blogs som elevplan og som en refleksiv base for eleven. Succesen er blandet. De er ikke så vilde med at reflektere, og teknikken med at få oprettet og finde ind til sin blog har været svært for eleverne. Derfor er bloggen upopulær hos mange. Jeg er nu stadig vild med ideen, og skal beslutte mig for, om jeg vil kæmpe videre og guide dem lidt mere ift. at komme ind på bloggen og ift. refleksion. Måske bliver de glade for den med tiden?
Hvad med de sociale medier. Facebook, Google+, Twitter, Instagram, Snapchat. Kan de bruges i undervisningen? Facebook er nærmest uundværligt. De unge svarer med det samme på FB. En gruppeside med mulighed for at kommunikere er fantastisk. Ja lige indtil den 1. august, for så skal jeg vel ikke kommunikere med mine elever efter arbejdstid (hvilket jeg er lidt træt af, for den personlige relation opbygges også i dette netværk, hvilket i høj grad har styrket min relation til eleverne og dermed også min evne til at nå dem både personligt og fagligt).
Hvad er nytænkende? Hvor lang tid er noget nyt? Første gang jeg forsøger noget? Så er det i hvert fald nyt for mig, men måske allerede oldgammelt for andre.
I min undervisning er computer, smartphone eller tablet et nødvendigt redskab, men om min undervisning er gammeldags. Tjoh nogle gange vel. Gammeldags er ikke nødvendigvis dårligt. Men organiseret lidt anderledes. Jeg skrev mange stile og rapporter, som mine elever nu kan filme og lave til små videoer. Videoerne kan komme på bloggen(eller blive sendt til mig) og alle elever kan dermed fremlægge uden at alle har været fremme i klassen. Vi sparer derfor tid i klassen, men jeg skal jo hjem og se videoerne bagefter - og kommentere dem. Så igen er der intet sparet for mig, men der spares på den langtrukne tid i et fælles forum på klassen ved kun at vise et par eksempler.
Redigeringsværktøjer og brug af lys og lyd bliver vigtigt, ligesom vi andre har talt om sætningskonstruktion (det lærer eleverne selvfølgelig også stadig).
Udviklingen foregår omkring os hele tiden. De gode ideer må være derude et sted. Så jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer.
http://www.folkeskolen.dk/546934/tid-sparet-paa-it-betyder-gammeldags-undervisning-

mandag den 5. maj 2014
Vanskeligheder med matematik?
Hvorfor er det så svært for nogle at forstå matematik?
Et indlæg herom fra information.
Derfor er matematik ikke lige let for alle

lørdag den 29. marts 2014
Ud i verden
hedder det undervisningsforløb, jeg har besluttet at min 7. klasse skal kastes ud i.
De skal gennem forløbet lære at frustreres, at tænke selv og planlægge og koble matematikken til deres egen verden.
Deres opgaver skal ikke være metode men de skal kunne bruge matematikken og forstå, hvordan den hænger sammen med den virkelige verden.
De har fået til opgave, at løse forskellige typer af matematik under emnet ud i verden.
Mange har valgt at rejse ud i verden til forskellige rejsemål, som de interesserer sig i.
Første uge har de arbejdet med budget, prissammenligninger og procent.
Anden uge har de arbejdet med valuta og moms
Tredje uge - som er næste uge skal de arbejde med tid, hastighed og fart
Den sidste uge skal bruges på målestok og symmetri/mønstre
Det er svært for dem at formulere deres egne opgaver, de er top-frustrerede, de vil gerne have en opgave og en løsningsmetode. Så vi øver os i, at skulle tænke over tingene selv og diskutere med gruppen - og vi øver os i at udfordre os selv - puha, hvor synes de, det er dejligt, når de får løst en opgave indenfor et emne - så kan de gå videre til det næste - men det handler jo om at udforske og forstå, så denne del skal vi have mere vægt på.
Vi er på vej. Ud i verden.
Opgave: Ud i verden
fredag den 28. marts 2014
En for alle - alle for en
Kursus i matematik
Fantastisk, inspirerende, lærerigt, fængende, super-godt.
Jeg kom hjem med informationer og lysten til at komme igang med de nye ideer boblende udenpå.
Jeg skal så meget igang med mere bevægelse og undervisning udendørs. Jeg skal lære at slippe kontrollen. Jeg skal fange elevernes tillid og arbejde endnu mere på motivation.
I høj grad blev jeg bekræftet i, at mine forsøg på at dreje undervisningen en smule og mine mange timers arbejde i relationsarbejdet er godt givet ud - i hvert fald i forhold til de elever, der står i vanskeligheder - andre kan måske opleve det som spild af tid og timer. Det konstante dilemma - at være 24 i klassen og kun have 45 minutter.
Mit grundsyn blev dog bekræftet. Du skal være aktiv for at lære (her ville de så i højere grad også have den fysiske aktivitet med, så flere sanser kommer i spil - dog er bøger og skrivebordsarbejde IKKE bandlyst). Du skal være positivt indstillet og åben overfor de udfordringer der stilles - så de skoletrætte elever skal fanges og motiveres. Vi kan ikke banke læring ind i hovedet af dem.
Hjerneforskeren Kjeld Fredens havde et meget lærerigt oplæg. Ham kan jeg anbefale at lytte til, og jeg ville ønske at samtlige af mine kolleger havde hørt hans input.
Et oplæg om unges motivation og relationsarbejdets væsentlige plads i skolesystemet får mig til at frygte reformens betydning for min forberedelsestid - jeg får mere tid med eleverne - og på den måde til relationsarbejdet, men jeg er bange for, at jeg ikke fåår tid til at imødekomme elevernes behov ved at finde egenet materiale til dem alle.
Til slut forskellige underviseres bud på anderledes matematikundervisning - med mere bevægelse, kreativ tænkning og afsæt i dagligdagen. Klart ting jeg skal have inkorporeret meget mere i min undervisning. Jeg kunne have en mistanke om, at det lige nu kun er mig, der ser sammenhængen til hverdagen?
Volker
Kjeld Fredens
Fantastisk, inspirerende, lærerigt, fængende, super-godt.
Jeg kom hjem med informationer og lysten til at komme igang med de nye ideer boblende udenpå.
Jeg skal så meget igang med mere bevægelse og undervisning udendørs. Jeg skal lære at slippe kontrollen. Jeg skal fange elevernes tillid og arbejde endnu mere på motivation.
![]() | |
| Luksus var der også plads til :-) |
Mit grundsyn blev dog bekræftet. Du skal være aktiv for at lære (her ville de så i højere grad også have den fysiske aktivitet med, så flere sanser kommer i spil - dog er bøger og skrivebordsarbejde IKKE bandlyst). Du skal være positivt indstillet og åben overfor de udfordringer der stilles - så de skoletrætte elever skal fanges og motiveres. Vi kan ikke banke læring ind i hovedet af dem.
Hjerneforskeren Kjeld Fredens havde et meget lærerigt oplæg. Ham kan jeg anbefale at lytte til, og jeg ville ønske at samtlige af mine kolleger havde hørt hans input.
Et oplæg om unges motivation og relationsarbejdets væsentlige plads i skolesystemet får mig til at frygte reformens betydning for min forberedelsestid - jeg får mere tid med eleverne - og på den måde til relationsarbejdet, men jeg er bange for, at jeg ikke fåår tid til at imødekomme elevernes behov ved at finde egenet materiale til dem alle.
Til slut forskellige underviseres bud på anderledes matematikundervisning - med mere bevægelse, kreativ tænkning og afsæt i dagligdagen. Klart ting jeg skal have inkorporeret meget mere i min undervisning. Jeg kunne have en mistanke om, at det lige nu kun er mig, der ser sammenhængen til hverdagen?
Volker
Kjeld Fredens
Etiketter:
lærer,
matematik,
teenager,
udskoling,
undervisningsforløb
onsdag den 5. marts 2014
Matematikkursus
3 dage på kursus. På CFU Aalborg. Om matematik
Det har været dejligt. Og inspirerende at møde andre matematiklærere. Rart at kunne fokusere. I dagligdagen skal man passe så mange forskelligartede opgaver, at 3 dage med fokus rettet et sted er et kæmpe privelegie og potentiale.
Indholdet vekslede mellem teori og praksis meget velbalanceret og veltilrettelagt. En seriøs og vidende kursusholder - Pia Beck Tonnesen med forståelse for manglen på midler både ift. materialer og tid. Det er ikke første gang, hun har besøgt "almindelige" lærere fra "almindelige" skoler.
Deltagerne var bredt sammensat af lærere fra friskoler, privatskoler, efterskoler, specialskoler og folkeskoler med underviser på samtlige klassetrin og indenfor specialundervisning/kompetencecentre.
Vi startede op med en diskussion af diskursen omkring matematikvanskeligheder samt en snak om begrebet dyskalkuli.
Vi fik diskutere brugen af problembehandlingsopgaver og hvordan de udmærker sig ved at være differentierende - med udfordringen, at eleverne ikke skal være dovne, men ansvarlige - noget mange desværre oplever modsætningsfyldt. Vi fik dog talt om, at vi her må sætte ind med klasserumsledelse, således opgaverne løses formålstjenstligt.
Især blev jeg vild med spillet "SET", som jeg allerede har bestilt til brug herhjemme. Spillet går ud på at matche et sæt bestående af tre kort. Alle tre kort skal være ens eller alle tre forskellige på samme kategori. Kategorierne er farve, form, fyld og antal.
Vi fik talt om læsningen i matematik, omkring forforståelsen og opbygningen af begrebsområder. Vi blev præsenteret for Van Hieles geometriske niveauer, der for mig gav rigtig god mening også ift. andre områder og fag - dog ikke direkte, men noget af tankegangen er overførbar.
Alt i alt 3 rigtig gode dage - nu mangler der lige en dags tid (eller mere) til at få indsamlet nyt materiale, klippe, klistret og samlet, så kunne nogle af materialerne også blive klar til brug...
matematikvanskeligheder - link til køb af bogen
Etiketter:
folkeskolen,
klassekultur,
kreativitet,
lærer,
matematik,
undervisningsforløb
lørdag den 11. januar 2014
Så kom vi da igang med 2014...
Fedt at se gymnastikpigerne igen i IK Rosendal Gymnastik - både de 5-årige, mine medinstruktører og alle de 25-årige på "pilates, puls og power", hvor vi knokler i troen på, vi så aldrig bliver ældre.
Jeg bliver stadig overrasket over, hvor fantastisk det er at være instruktør. De 16 5-årige piger giver så meget livsglæde videre. Ikke fordi det er let - slet ikke som uerfaren - men fordi vi griner, bliver udfordret og har det sjovt sammen. Og så fordi det også er dejligt, at være sammen med unge mennesker om at planlægge - at se deres engagement og ideer.
Også dejligt at se alle de søde unge mennesker på Sortebakkeskolen igen. Ferien var lang, alligevel kunne mange af os nok godt bruge mere ferie (forkælede danskere), men det var nu også godt at se hinanden igen.
Især synes jeg ,det er spændende lige nu at arbejde med flipped classroom i matematik i 8. klasse. Jeg har nok gang i et par projekter mere, end tiden tillader, men dette projekt har eleverne hjulpet med a søsætte ved at vi i fællesskab har fundet læringsvideoerne. Jeg har lavet en plan for, hvilke faglige områder, vi skal igennem, samt hvilke mål og pointer, de skal forstå ved hvert forløb. Herefter har eleverne i mindre grupper fundet passende videoer til forløbene, og vupti, så er vi igang.
Og det er til dels positivt. Jeg ville selvfølgelig gerne have haft mere styring og indflydelse på læringsvideoerne - optimalt set, have lavet dem selv. Men når det nu ikke har været muligt, så synes jeg faktisk, kompromisset er ret godt. Når eleverne får set videoerne! Hvis de ikke får dem set hjemmefra, har de ikke noget fælles sprog ift. at løse opgaverne. Jeg har sat dem i grupper, hvor der er en dygtig matematikelev i hver gruppe, som kan hjælpe de andre. Denne elev kan altså spørges, når der arbejdes. Men hvis videoen ikke er set, så kan vedkommende ikke svare med de fagudtryk, som er blevet lært derigennem - og så falder det lidt til jorden igen.
Når videoerne er set, så fungerer det rigtig godt. Faktsik så godt, at jeg keder mig!!! Bare rolig - jeg sætter mig ikke med fødderne oppe på katederet og glor ud over gruppen. Jeg nyder at have tid til at nå rundt til alle grupperne flere gange, at høre dem diskutere løsningsmetoder og hjælpe hinanden, at have tid til at spørge lidt ekstra ind. Og hvis jeg er så heldig, at det fortsætter, at få eleverne igang med mere af den mundtlige matematik og forklaringerne, når jeg kommer ud til gruppen.
Jo jo - jeg rækker måske ud efter stjernene, men håbet og troen er der endnu :-)
Børnene, jeg selv har produceret, var også glade for at se deres klassekammerater og lærere igen, og hvor var vi trætte fredag, hvor Disney-sjov og X-factor blev nydt med varmet frost-pizza og lidt slik inden vi måtte give fortabt - og heldigvis havde mulighed for at sove længe idag. Det er hårdt, når vækkeuret plager os.
Jeg er blevet temmelig hooked på de sociale medier og falder ofte i at følge diskussioner på Twitter, finde ideer på Pinterest eller se venner og bekendtes liv på Instagram og Facebook. Og sådan en fredag aften i selskab med tabletten er da helt fantastisk.
mandag den 28. oktober 2013
Lektiecafe
Lektiecafe er måske alligevel ikke så godt et ord. Eleverne kommenterede i hvert fald, at alt, hvad der kaldes lektier tillægges negativ betydning.
Alligevel dukkede ca. 12 elever op. Nogle var meget målrettede med nogle bestemte lektier, andre mere modstandere af konceptet men sendt i byen af deres forældre, andre igen tog cafe-delen meget bogstaveligt og lavede te og skrællede gulerødder og kiggede både på lektier, hyggesnakkede og så filmklip på deres computere.
Matematik var idag topscorer for spørgsmål, idet der var et enkelt engelskspørgsmål, resten var i matematik.
Der var deltagere fra 7., 8. og 9. årgang, både piger og drenge og elever med meget forskellige faglige niveauer.
Der var en afslappet stemning, de unge fordelte sig af sig selv mellem forskellige arbejdspladser og lokaler. De tog ind imellem en pause og hyggesnakkede eller kom og kiggede, hvad andre var igang med.
Jeg nød ikke at have en klokke til at ringe - jeg synes altid den afbryder os lige når vi opnår synergieffekten, lige der, hvor det ville være rart at være 5-7 minutter mere. Jeg nød ikke at skulle tysse på nogen eller pace nogen, fordi de tog en pause - ungerne besluttede selv, hvilket tempo, det skulle foregå i. Det var tydeligt, at nogle havde brug for pauser. Der var tid til at forklare helt fra bunden af, for de, der havde behov for det, og tid til at vise andre, hvad det spændende vil være, hvis man dvæler lidt længere ved spørgsmålet.
Det var nogle gode og rare timer - jeg glæder mig til næste mandag.

mandag den 21. oktober 2013
Dragon Box
Jeg har aldrig gjort så meget i det der med at spille, men dette spil har i den grad fanget min interesse. Dragon Box findes i 2 udgaver - fra 5 år og fra 12 år. Vi har hentet det som en app til vores tablet. Det er muligt at gemme flere brugere på spillene, så hvert familiemedlem gemmer sin egen score.
Spillet er enkelt. Det går ud på, at få sin drage til at vokse, hvilket man gør ved at isolere boxen på en af siderne.
Man introduceres lige så stille til spillets forskellige funktioner - hvilke kort udligner hinanden, så de kan fjernes (plus og minus), tilføj kort (på begge siderne - lighedstegnet kommer til senere), så man kan udligne kort og få dem fjernet osv. Dragen spiser så de kort, som er tilbage på den anden side. Hvis opgaven ikke er løst korrekt er dragen ikke så vild med maden - og man tjener ikke maksimalt antal stjerner for banen.
Spillets sværhedsgrad øges tilsvarende ved hvert spil. Mulighederne for spilelrne øges selvfølgelig på grund af flere "regnearter", men til en start spiller man med øgler, fisk og andre væsener, der efterhånden skiftes ud med matematiske symboler, bogstaver og regneudtryk.
Håbet er, at spillet kan være en god måde at introducere ligninger i matematikundervisningen - ja eller bare øve sig i at arbejde med ligninger. En ny og anderledes fremgangsmåde skal i hvert fald afprøves. Jeg har betalt omkring 40 kroner for hvert spil i google play store.
Spillet er enkelt. Det går ud på, at få sin drage til at vokse, hvilket man gør ved at isolere boxen på en af siderne.
Man introduceres lige så stille til spillets forskellige funktioner - hvilke kort udligner hinanden, så de kan fjernes (plus og minus), tilføj kort (på begge siderne - lighedstegnet kommer til senere), så man kan udligne kort og få dem fjernet osv. Dragen spiser så de kort, som er tilbage på den anden side. Hvis opgaven ikke er løst korrekt er dragen ikke så vild med maden - og man tjener ikke maksimalt antal stjerner for banen.
Spillets sværhedsgrad øges tilsvarende ved hvert spil. Mulighederne for spilelrne øges selvfølgelig på grund af flere "regnearter", men til en start spiller man med øgler, fisk og andre væsener, der efterhånden skiftes ud med matematiske symboler, bogstaver og regneudtryk.
Håbet er, at spillet kan være en god måde at introducere ligninger i matematikundervisningen - ja eller bare øve sig i at arbejde med ligninger. En ny og anderledes fremgangsmåde skal i hvert fald afprøves. Jeg har betalt omkring 40 kroner for hvert spil i google play store. søndag den 20. oktober 2013
Morgenhygge
At blive vækket ved at sønnike kravler op under dynen og putter sig ind til mig. Ahhhh. Familieidyl. Han elsker heldigvis at putte sammen, og hvis jeg nusser ham lidt på ryggen eller klør på armene eller benene, så ligger han helt stille og jeg kan vågne i mit helt eget tempo.
Pandeben (legen) virker også endnu, men den kan godt blive lidt vild med kilderiet, og farmand ligger jo også og sover i sengen (han er ikke så vild med at blive vækket...), så i stedet tegnede jeg tal i panden på ham - med stor succes. Han blev virkelig opmærksom og koncentreret, og han gav sig også til at tegne tal i min pande - noget der stadig kan være en udfordring at gætte, da tallene er spejlvendte og lidt knudrede endnu, men derfor jo også hyggeligt OG lærerigt på en gang.
Han udvidede pludselig til plus-stykker, så den tog vi da op - og så kan det godt være lærer-personligheden tog lidt over, for så fik vi da lige 10er-vennerne sat på plads også ;-)
Ahhhhhh, så er dagen startet godt. Stille og roligt.

afslapning,
at være mor,
børn,
familie,
forældre,
matematik
onsdag den 18. september 2013
Konference om unge med matematikvanskeligheder
Masser af gode input.
Hvor er det godt at høre, hvordan der forskes og undersøges og eksperimenteres i og med unge, der har vanskeligheder i matematik. Et grundlæggende fag i folkeskolen, men også på ungdomsuddannelserne.
Hvorfor er der nogen, som bare ikke kan forstå matematikken?
Vi hørte et oplæg fra Lisser Rye Ejersbo, hvor jeg især fandt det interessant, hvordan der er forskel på den medfødte talfornemmelse og den indlærte talforståelse, og hvordan de to steder i hjernen kan udvikles og arbejdes med.
Her er helt sikkert noget, som der kan arbejdes med i folkeskolen. Den mentale tallinje, som vi kan synliggøre og arbejde mere bevidst med. Talfornemmelsen, som skal styrkes gennem sammenligninger og overslagsregning - at gætte.
Per Horne havde en workshop, hvor der især var fokus på elevernes oplevelse af matematik som relevant for dem. Det er vigtigt at inddrage reelle problemstillinger i undervisningen. Det er vigtigt at undervise på elevens niveau - og ikke fokusere på pensum!
Det er også vigtigt, at eleverne har en strategi, når de løser en opgave: Hvad er opgaven, hvad er spørgsmålet, kender jeg en metode, har jeg viden, jeg kan bruge, kender jeg en formel, hvor kan jeg finde mere viden/en metode/en formel, tjek enheder. OBS der må ikke komme noget på lommeregneren, som ikke er skrevet på papiret!
Dernæst en workshop hos Lis Zacho, som havde fokus på Kreativ Digital Matematik vha. geometriprogrammet geogebra. Her blev vist eksempler på knusere (se link), som i høj grad var inspirerende. Det vil jeg igang med i morgen :-)
Arbejd med den mentale tallinje
Støt arbejdshukommelsen
En aktivitet må max vare 20 minutter - men gentag mange gange (over flere dage)
Brug estimering og gæt (talfornemmelsen) - det er ok at gætte forkert, efterhånden opbygges referencepunkter, således eleven får strategier til bedre gæt.
Undervis på elevens faktiske niveau
Tag udgangspunkt i elevens virkelighed
Hjælp eleverne med en tydelig problemløsningsadfærd (strategi)
Brug bukseelastik, når du arbejder med procent - som billedliggørelse
Alt på lommeregneren skal skrives på papiret!
Hav fokus på enheder og fagbegreber
Appen dyscalculator af Pernille Pind skriver tallene med bogstaver og kan læse tallene højt.
Appen brainchallenge - forbedrer arbejdshukommelsen
Lav familiematematik - så forældrene får flere ideer til at understøtte matematik hjemmefra
Lav åbne opgaver - knusere a la Lis Zacho - se eksempler på
Undersøg nærmere projekter om tidlig indsats i matematik - søg på Peter Veng, Frederiksberg, som er igang med et projekt.
Kreativ Digital Matematik
Om at lave knusere selv via google sites
Nordjysk læse og matematikcenter

Fif fra dagen:
Øv talfornemmelsen gennem sammenligninger af mængder, addition, subtraktionArbejd med den mentale tallinje
Støt arbejdshukommelsen
En aktivitet må max vare 20 minutter - men gentag mange gange (over flere dage)
Brug estimering og gæt (talfornemmelsen) - det er ok at gætte forkert, efterhånden opbygges referencepunkter, således eleven får strategier til bedre gæt.
Undervis på elevens faktiske niveau
Tag udgangspunkt i elevens virkelighed
Hjælp eleverne med en tydelig problemløsningsadfærd (strategi)
Brug bukseelastik, når du arbejder med procent - som billedliggørelse
Alt på lommeregneren skal skrives på papiret!
Hav fokus på enheder og fagbegreber
Appen dyscalculator af Pernille Pind skriver tallene med bogstaver og kan læse tallene højt.
Appen brainchallenge - forbedrer arbejdshukommelsen
Lav familiematematik - så forældrene får flere ideer til at understøtte matematik hjemmefra
Lav åbne opgaver - knusere a la Lis Zacho - se eksempler på
Undersøg nærmere projekter om tidlig indsats i matematik - søg på Peter Veng, Frederiksberg, som er igang med et projekt.
Links:
Kreativ Digital Matematik
Om at lave knusere selv via google sites
Nordjysk læse og matematikcenter
lørdag den 7. september 2013
Om at nå det hele...
Den konstante fornemmelse af at være bagud med tingene synes at have varet ved lidt for længe.
Men denne weekend skal der komme has på tingene!
Mine forældre har hentet begge unger med på camping i Jespershus - og det er lykken både for ungerne og jeg selv.
Nu er det tid til at slappe af, finde de gode romaner frem, løbe en tur, tage på shopping og nyde et cafebesøg eller biografen med den kære mand!
... eller man kan sætte sig og rette matematikafleveringer, matematiktests og lave arbejdsrum til fysik og et forløb om trafik, undersøge mulighederne for at få en trafikambassadør ud. Få læst de mange beskeder og mails, som har hobet sig op.
Og nu her klokken næsten midnat, føler jeg, at jeg aldrig får bund i tingene, jeg mangler stadig matematiktestene, og jeg går nok ikke i seng, før de er færdige. I morgen skal jeg have ordnet de sidste forberedelser til hyttetur i strten af næste uge og have pakket - regntøjet desværre.
Alligevel er der håb og optimisme tilbage inde i mig. Overblikket over, hvilke opgaver der mangler, er på vej tilbage. Opgaverne kan presses ind i løbet af ugen (bortset måske fra en fagdag på fredag, hvor jeg har lovet noget med et engelskværksted...!).
Arbejdsrummene på intra er blevet ret gode. Jeg er meget tilfreds.
Materialerne til udskolingen på "sikker trafik" er fantastiske, så det skal nok blive rigtig godt at arbejde med.
Fysikarbejdsrummet glæder jeg mig til at komme igang med - nu er det en skam, at timerne i denne uge er aflyst pga. fagdagen :-).
Men det er jo kun arbejdsdelen, så er der lige hjemmet - datteren skal holde fødselsdag på fredag for tøserne i klassen - med Hawaii-tema. Gode ideer modtages med kyshånd - og det skal helst ikke tage tid at forberede ;-).
Hjemmet trænger til en kærlig hånd både ude og inde, men det kan heldigvis vente - skidtet tyder på andre prioriteringer.
Åh ja - forældremødet blev rigtig godt. Det er dejligt at få et positivt samarbejde igang med tydelige forventninger til parterne. Klassen var fantastisk fredag. Jeg er heldig altid at få megasøde børn i mine klasser :-)

arbejdsrum,
blog,
børn,
fysik,
hverdagen,
intra,
klasselærer,
logistik,
matematik,
udskoling
tirsdag den 27. august 2013
Hu hej hvor det går
Der er drøn på hverdagen.
Mange nye klasser og elever på skolen betyder, at der skal bruges en del energi på at opbygge fællesskaber, vaner og rutiner. Grænserne afprøves.
Herhjemme gør yngste mand sine første erfaringer med skoleverdenen, og han er fuldstændig vild med det.
I går var jeg lidt mat i sokkerne ved aftensbordet og syntes, dagen havde budt på lige rigeligt med larm. Jakob melder straks ind i samtalen og fortæller, at han har et rigtig godt forslag, der kan løse det problem: "Du skal bare lære dem et "stille"-tegn, mor" :-)
Hvor fantastisk at barnet, efter 14 dage i skolen, allerede har fundet et par gode tricks - at jeg så allerede har forsøgt at lære mine elever dette trick, er jo sagen fuldstændig uvedkommende.
Men for pokker, hvor kan sådanne lektioner ryge op i røg, når der er besøg fra tandlæger, andre lærere, der lige skal "låne" en elev, et bid i egen tunge, sedler, der lige skal uddeles. Når der så skal skabes ro efter hver forstyrrelse kan matematiklæreren godt få en smule frustration i øjnene over den smule tid, der bliver tilbage til faget. Men ro på søde ven, tiden er godt givet ud. Godt begyndt er halvt fuldendt og det gode og trygge fællesskab er basis for den gode indlæring.

CL,
classroom management,
hverdagen,
matematik
Abonner på:
Opslag (Atom)