Læsetræning

Som I nok har opdaget er vi ret vilde med læsning og bøger herhjemme. Min læsning har dog stået stille længe. Jeg har svært ved at komme igang og koncentrere mig om de bøger, som jeg har lyst til at læse.
Børnene skal dog læse dagligt. Det kniber lidt med at overholde min egen regel. Jeg vil nemlig også have tid til at sidde med dem.
Knægten får læst højt om aftenen, hvor han følger med i teksten og læser noget af den højt.
Vi er lige blevet færdige med Hittebarnet fra Wammerswald. En lidt langsom historie, som dog alligevel fængede. Jeg tænkte efter de første par kapitler, at vi aldrig ville blive færdige, men den er eftertænksom og sidder fast bagefter, så giv den lidt tid.
En der hittede med det samme var Koks i Computeren. Den læste jeg for begge børn, og Jakob læste foran hele tiden, da han ikke kunne vente med næste kapitel. Vi grinede og gættede hele tiden på, hvad det næste kunne blive. En skør og sjov historie om at få fortællinger til at hænge sammen.




Ada har været heldig og er kommet med på et læseløft. Hun har været på det samme LUS (læseudviklingstrin) i lang tid og har brug for at mærke, at hun rykker sig. Vi har kæmpet for at få hende til at kunne lide at læse. Vi har bestilt KidsNews avisen i postkassen hver fredag, og den glæder hun sig altid til at få. Men romaner, det gider hun ikke. Jeg synes jo, de fleste bøger ser interessante ud, så det har været frustrerende at stå med hende på biblioteket og høre hende takke nej til alting.
Hun føler sig uretfærdigt behandlet hver gang, hun skal læse, for hun gider det ikke. Og med tweenageårene i fuldt sving, så kan det kræve ret store kræftanstrengelser at tage diskussionen dag efter dag.
Nu er der så en plan fra skolen. Og trods skrig, skrål og tuderi til start, så kører det nu. Hun SKAL læse fra forskellige genrer, bøgerne er skrevet op på en seddel, og læsetid, sidetal og alting noteres omhyggeligt. Og det er så tydeligt at se, hvordan hun bliver hurtigere. Så nu kører det ift. at få læst hjemme - og valgt bøger. For det handler ikke om, om hun synes bogen ser god ud, men om om det er den rigtige genre - og så skal den læses.

KidsNews

bøger for drenge - og piger og voksne

En af mine elever anbefalede denne bog til mig. Han synes, den var spændende og interessant og havde læst den flere gange. Det måtte jeg selvfølgelig gøre. Teenagedrenge, der laver uopfordrede boganbefalinger er ikke det mest sete syn til trods for, jeg ser ret mange af slagsen hver eneste dag :-)
Og jeg må give ham ret. Bogen var temmelig fantastisk - til trods for min maglende interesse for våben og krig, så beskriver den ret godt soldatens syn på verden også. Og præcis denne missions væsentlighed for verdenshistorien gør den ikke mindre interessant.
God fornøjelse med læsningen :-)

Læsningens mysterie

Hvor er det bare vigtigt, det der læsning.
Og hvor kan det være svært - eller ligetil, alt efter hvem man er.

Jeg husker selv, hvor meget jeg glædede mig til at lære at læse. Jeg var topmotiveret, lærte bogstaverne, forstod systemet og stavede mig frem. Jeg brugte nok mere tid end gennemsnittet på at øve mig derhjemme. Det fangede mig. Jeg elsker stadig at læse. Både skøn- og faglitteratur. Jeg er nysgerrig, kan godt lide at lære - om (næsten) alting. Jeg elsker en god historie/fortælling, jeg lever mig ind i de universer og personligheder, der er i fortællingen.
Jeg husker det ikke som specielt vanskeligt, det med læsningen.
I min familie gik vi da også på biblioteket, vi fik læst højt i ny og næ, og min mor har også altid læst mange bøger. Min far er først startet sent med læsningen - han læste "illustreret videnskab" og andre fagbøger, når det skulle være.

Min datter på 10, har også været topmotiveret for læsningen, og hun er den perfekte skoleelev. Hun laver altid sine lektier - også helst dem, man bare må lave, men ikke skal. Hun er også med på systemet med bogstaver og lyd. Men det er som om, hun ikke altid ser rækkefølgen af bogstaverne korrekt. Hun deler let i stavelser, når det er grammatikopgaver, men når hun læser, vælter bogstaverne bare sammen. OK - det er måske lige overdrevet, idet hun læser fint og alderssvarende for en 10-årig, men ved vanskelige ord, så mixes det hele, og jeg mærker, at det ikke er så let og naturligt for hende. Det er svært at vejlede, når jeg bare selv har gjort det.
Heldigvis er lærebøgerne jo udviklet meget siden min egen skoletid, så der er heldigvis masser af hjælp at hente i bøger og hos lærere. Hun har da heller ikke svært ved at læse, men hun har det vanskeligt med nye ord.

Så starter sønnen i børnehaveklasse. Jeg var noget spændt, for drengen har ikke udvist interesse for læring - på skolemåden, og på den måde var jeg lidt i tvivl, om han modenhedsmæssigt var klar. Jeg var dog ikke i tvivl om, at hans evner trængte til at blive udfordret. Han husker alverdens små detaljer, og han husker dem i mange år - mest om dyr, sten, natur og naturfænomener, men matematik har også interesseret ham - former, tal og regning.
Efter et par måneder i børnehaveklassen startede bogstavindlæringen og vupti efter 3 bogstaver, så læser drengen! Ja, jeg tænkte, at det var mig, som tog fejl, og gav ham sværere bøger. Men nej, han læser plakater, reklamer, emballage på produkter, skilte osv. På vores tur til skallerup klit, læste han "rombeporfyr". Man mærker ikke, at han staver sig gennem ordene, han udtaler ordene talemæssigt korrekt - eks. med="mæ", skal="ska" osv. - han klager over stavefejl i diverse tekster, han har styr på punktummer og "apostrof", som han vælger at stave med. I læsningen vælger han af og til at læse med synonymer i stedet for de skrevne ord i teksten - en "tyk" kasket er sjovere end en "fed" kasket. Han kan også finde på at oversætte til engelsk - "altså de ord, jeg kan på engelsk" i stedet for at læse dansk.
Og hvor kom det så fra? Han kan jo bare. Hvilket er både godt og skidt. Han keder sig allerede i skolen :( Han kan det i forvejen. Han er totalt modstander af at øve sig på ting - enten kan han, eller så kan han ikke!!!! Ikke lige den moral hans forældre gerne ser udviklet hos ham.

I skolen ser jeg jo også den store forskel hos eleverne. Ingen tvivl om, at det hjælper, når forældrene hjælper og engagerer sig i læsningen derhjemme, men her har vi jo gjort det samme for begge børn, alligevel er de så forskellige (ikke kun mht. at lære at læse...)

For mig blev mysteriet om læsningen ikke mindre af at se mine egne børn knække koden.

Flere bøger

Så skal der læses - Jakob er blevet en "læsehest", og han læser skilte, morgenmadspakker og alt andet, vi kommer forbi, så nu er vi igang med læse selv bøgerne til godnathistorie. I adventsgave fik han derfor disse, som stadig vækker glæde. Enkle historier.

Efterårsferie

Ferien lakker mod enden.
Nu er det, jeg ønsker mig tilbage til weekenden - mulighedernes weekend. De er der stadig mulighederne, men tiden begrænser dem, og realismen begynder at indfinde sig i tankerækkerne.

Selv om jeg ikke har udforsket halvdelen af mulighederne for ferien, så har den været helt fantastisk på den måde, at vi hver dag har mærket efter, hvad vi kunne tænke os. Vi har ikek haft travlt, ikke haft planer, og alligevel har vi fået gjort en masse gode ting.
Haven har fået en omgang - med god hjælp fra min søde far, da mine forældre besøgte os sidste weekend. Den mangler en gang gødning, så er den vist ved at være vinterklar.
Ja og så var mine forældre jo på besøg. Vi nåede at hyggesnakke og sidde sammen i sofaen. Jeg ville ønske de boede tættere på os. Jeg ville gerne se dem noget tiere.
Jeg har nået at se flere af mine veninder og fået snakket med dem - akkompagneret af lækre snacks.
Vi har fået indkøbt vinterudstyr til børnene, så nu kan vinteren bare komme an (den må nu godt lade os vente på sig...)
Vi har besøgt farmor - og lavet aftale om endnu et besøg :-)

Men det bedste af det hele er, at vi bare har sovet længe, børnene har hygget sig om morgenen i nattøj og leget på hinandens værelser. Jeg er imponeret af deres evne til at lege sammen. En pige på 10 og en dreng på 6 har ikke umiddelbart samme interesser, men de er gode til at hygge sig sammen. De leger købmand og sætter priser på mange af deres legesager, tegningebutik (så kan vi voksne købe deres tegninger bagefter, og der skal en del tegninger til en butik), Jakob er ofte et kæledyr (typisk pingvin, skildpadde, kanin, men det kan også være en hund), og Ada passer ham. Så adlyder han stort set alle ordrer (den ældste er klogest lidt endnu). Hun kan få ham til alt det, han ikke gider, når han er hedes kæledyr. Nogle gange har hun brugt legen til hverdag for at hjælpe mig med at få ham gjort klar til afgang :-)

Denne ferie har de også lyttet rigtig meget til musik - især musik fra en af sommerferiebøgerne, jeg læste højt for dem begge - Elektriske Heidi på tur af Elisabeth Gjerluff Nielsen. En fantastisk bog. Heidi gør tingene på sin helt egen måde - som er helt anderledes end de voksnes. Vi hører om hendes oplevelser via to børn, hun egentlig er barnepige for. Heidi sender dem breve om sin sommerferie, mens de selv går og venter på, deres forældre kan holde ferie. Sammen med bogen er der en CD, da Heidi godt kan lide at spille musik. Nogle sange er lige så skøre som Heidi, men ungerne har lyttet til numrene igen og igen og igen hele ferien, og nu er de så blevet udvidet med et dansenummer koreograferet af datteren, præsenteret af sønnen. Vi kan købe to typer billetter alt efter om vi ønsker muligheden for at kunne forlade showet og komme tilbage, eller om vi skal blive derinde hele tiden ;-) Til showet var der desuden mulighed for at få taget billeder med stjernen - fotografen var lillebror og kameraet 3DS'en og få autograf på billetterne. Skønt show.

Så har vi selvfølgelig skåret de obligatoriske græskarhoveder. I år lykkedes det Ada at lave sit helt selv - nu tænker jeg mest på at skære toppen af og udhule, hvilket er ret hårdt.

 Jeg lavede et sammen med yngste mand. Han er ret betaget af geometriske figurer, så det var selvfølgelig former og figurer, der blev skåret i græskarret.

 

Ada fik lavet et fint hoved og lært lidt om, at det ikke kan lade sig gøre at have en hornhinde midt i et udskåret øje ... :(
Det lykkedes heldigvis at redde øjet med en tandstik.

Mads fik så mulighed for i år at lave sit eget græskarhoved, og der kom den kreative side frem i ham.

Vi har fået læst en del, Ada og jeg er blevet færdig med Fatima (se bog-siden), med Jakob har jeg læst dyrefabler af Morgenthaler og en fagbog om livets udvikling - myter om jordens tilblivelse ind til videre (den kinesiske skabelsesmyte, Asa-troen og det gamle testamente). Ada og Mads er startet på en engelsk læse-sammen-bog af en af Mads' yndlingsforfattere Neil Gaiman: Fortunately, the Milk...

Og så har Ada besluttet sig for at dokumentere hele sin ferie ved at skrive om alt, hvad hun laver - altså en meget udførlig dagbog. Og hun har holdt ved indtil nu. Notesbogen og blyanten følger hende overalt... Imponerende vedholdenhed på dette projekt. Nogle siger, hun ligner sin mor?????

Hvordan vi lever livet...

Godnathistorier er et helligt ritual i vores hjem og få straffe er værre end at miste godnathistorien. Her til aften var det min tur til at læse for skønne skønne Jakob, som ofte bruger sin 6-års logik meget fornuftigt.

Da vi skal vælge historie, tager jeg en biblioteksbog ud af hylden og læser titlen for ham ("Far, mor og hele balladen" af Glenn Ringtved).
"Den har jeg også fået læst på skolen til bibliotekstime"
Ingen yderligere kommentarer, så jeg spørger, om vi bare skal aflevere den igen.
"Mor, man må altså gerne læse bøger mere end én gang. Man kan jo ikke leve hele livet og kun læse bøger, man ikke har læst før"
Tag den...
Lidt kendt og lidt nyt - god plan sønnike :-)

Vi fik læst "Drengen, der voksede for meget" af Sisse Ramholt med illustrationer af Toril Bækmark. En meget anbefalelsesværdig bog, om at skabe rum og plads for drengen - meget konkret beskrevet og meget forståeligt og det ligger lige for at få talt om de børn, som det kan være svært at rumme i børnehave eller skole. Desuden er illustrationerne bare utrolig smukke, meget neutrale med få klare farver, der understreger det luftige og konkrete i bogen rigtig godt. For de ældste børnehavebørn og indskolingsbørnene.

Med Ada læser jeg "F for Fatima" af Lise Andersen - en bog om forholdene i Yemen, hvilket giver anledning til rigtig mange snakke om kulturforskelle, børneopdragelse, børns rettigheder til for eksempel at gå i skole, piger/kvinder i forhold til drenge/mænd, religioners ritualer (påklædning, mad mm.), rettigheder i samfundet til jobs, læger/hospital og meget meget mere. Hun ville slet ikke kunne læse bogen selv, men er meget nysgerrig og interesseret, og jeg synes bogen fungerer rigtig godt, da den tydeligt viser nogle af de problemstillinger der er - i hvert fald med vestlige øjne - i Yemen, uden vi møder en fuldstændig kuet pige. Fatima er en pige med lyst til livet, hun har kærlige forældre, som er forstående og lyttende, og alligevel møder vi kulturen og hverdagen, hvor kvinder og piger ikke prioriteres lige så højt som mænd. En meget realistisk bog uden at udstille Yemen som en verden af pinsler.

Ada læser selvstændigt med Spiderwick-fortællingerne af Tony DiTerlizzi og serien om Mini af Christine Nöstlinger. De to serier meget forskellige. Spiderwick præsenterer det fantastiske og utrolige univers, mens Mini er hverdags-serien, der helt konkret fortæller om de oplevelser et barn støder på i hverdagen. Ada har behov for begge, da sproget i Spiderwick-fortællingerne kan være udfordrende med mange nye ord og begreber, mens Mini-bøgerne bare kan sluges lynhurtigt.
Hun ønsker sig desuden bøger i serien "Min søster vampyren" af Sienna Mercer.

Jeg selv er igang med "Engelshjerte" af Maria Helleberg - en forfatter, jeg aldrig går galt i byen med.

Denne bog om Ann Sophie Rewentlow, der bliver gift til venstre hånd med Kong Frederik til trods for sin mors modstand.