Tiltrængt weekend

Denne eftermiddag er helt fantastisk. Solen skinner, haven blomstrer, havemøblerne er klar og efter en fridag i går, hvor det meste af dagen gik op i kørsel og chaufførtjanser fremfor afslapning, så er det lige præcis trumfen jeg sidder med nu. En weekend uden planer. Intet er i kalenderen. Alt er muligt. Men først og fremmest er ønsket, at bagdelen rammer liggestolen og forbliver plantet der i sammenhængende 30 minutter. En drink ved siden af - måske en Capirinha, og jeg kunne hurtigt drømme mig tilbage til en strandtur i Barcelona :-)
Hygge med børnene, Ada har maaaange lektier for, så dem skal vi nok lige hjælpe lidt med at strukturere i inden hun går i panik. Men hun arbejder også med naturfagsprojekt, som hun er vildt interesseret i - og så er forældrene jo nysgerrige for at se, hvad hun finder ud af at lave.
Jakob skal nok spille lidt Pokemon-kort. Mon mor her får lært at være med, eller er det for langt ude for mig?

God weekend til jer alle sammen. Jeg vil nyde min i fulde drag. Ahhhhh

+ og - listen

Jeg synes ikke ligefrem det er opmuntrende og positive omgivelser livet har sendt mig lige nu.
Pessimismen og depressive tanker har let ved at dukke op. Det sidste år har selvsagt været hårdt med min syge far og hans død i december og begravelse i januar. Det er kommet bag på mig, hvor mange praktiske opgaver, der følger i kølvandet på et dødsfald, og min mor har da stået med det meste. Nogle gange, synes jeg, at der dårligt har været plads til sorgen blandt alle de andre praktiske ting, men måske er det meget heldigt og en del af processen.
En skolereform og et nyt job (det valgte jeg selvfølgelig selv) har tæret på kræfterne mentalt, og jeg har mærket et større søvnbehov.
Jeg er klar over, at begge belastninger kræver bearbejdning over længere tid.
Jeg har glædet mig voldsomt til denne lille vinterferie, som uheldigvis ligger forskudt for mine børns - eller sådan tænker jeg almindeligvis, men i år har jeg glædet mig til alenetiden. Jeg har haft brug for tid til at være mig selv, og jeg har endda forkælet mig selv med massage og hotelophold, således der kan være total og fuldstændig afslapning i et helt døgn.
Det har holdt mig oppe de sidste mange uger, jeg har set frem til denne uge, jeg har følt det som chancen for at rejse mig igen som en fugl Fønix. Ja det er nok høje forventninger til en enkelt uge. Men jeg har tænkt det som at reboote hele systemet, klar igen, med ny energi. Ny glæde. Positive tanker. For de er der - derinde. Jeg er egentlig glad og tilfreds.
Jeg sætter stor pris på min lille familie herhjemme, min mand, der bakker op og støtter og hjælper, to velfungerende søde børn. Jeg nyder at være sammen med dem, vi hygger os.
Mit (nye) job, hvor jeg har (igen) har fået masse af gode, søde, hjælpsomme kolleger. Vi hygger os også sammen og løser udfordringer i hverdagen, der er positiv stemning og arbejdsglæde. De nye elever er sørme også søde, og jeg har det godt og føler mig tilpas i klasserne. Jeg har fået et super skema med mine ønskefag og på en enkelt årgang. Jeg er vild med gymnastikken og holder af at komme i hallen, hvor både børnene og jeg selv dyrker gymnastik. Lige nu har jeg orlov fra bestyrelsen pga min situation, så også der møder jeg forståelse og hjælpsomhed.
Men en lillebitte forkølelse kan lige vælte mig af pinden. Jeg har feber, pudser næse, tager zymelin, tager et par piller, sover lidt, tager dynen af, tager dynen på, åbner vinduet, drikker appelsinjuice, smører med mentholatum, nyser, pudser næse, pudser næse igen, spiser en halspastil, pudser næse, tager dynen af, prøver at læse lidt, pudser næse, tager dynen på og hviler et øjeblik.
Og så er det opgivelsen dukker frem. Holder jeg til min alenetur? Magter jeg at lægge mig ned og få massage - kan jeg trækker vejret? Eller skal jeg pudse næse hvert andet sekund? Kan jeg nyde at være alene, eller kommer jeg bare til at sidde og savne min egen dyne og køleskabet med vand, cola og appelsiner? Så får jeg ondt af det med mig selv, for det var jo præcis denne tur, jeg havde så store forventninger til.
Og så er det, jeg skal minde mig selv om alle de gode ting i mit liv, og jeg nok kommer videre selv om turen ikke bliver, som jeg havde tænkt. Måske massøren alligevel får fat og løsnet op om nogle af de spændte muskler og mon ikke jeg kan medbringe drikkevarer og en pakke kleenex på hotelværelset. Om jeg så sover hele opholdet, så har jeg haft ro.
Fugl Fønix er ikke helt klar til at lette endnu, men den gemmer sig derinde.

Juleklar

Hvornår er man det?

Gaverne er købt, træet er pyntet og julemiddagen skal indtages udenfor hjemmet, så der er ikke mange forberedelser i den forbindelse.
Julen har så mange traditioner. I år har vi ikke nået dem alle.
Småkagebagningen blev reduceret til vanillekranse. Ungerne er vilde med dem, så på sin vis kan vi sætte hak i denne del også. Selv om jeg synes der mangler lidt eksperimenteren i køkkenet - det kunne have været hyggeligt. De hjemmelavede æbleskiver - ja sågar de købte har vi ikke nydt nogle af. Juleklipperi og julekort er strøget på listen i år. Rengøringen blev ikke helt som den plejer - men julepynten i stuen fylder rigeligt :-)

Adventspakker, kalenderlys og adventslys har vi holdt fast i. Mest fordi hyggen søndag morgen omkring en lille pakke og lyset har være et af ugens rare og hyggelige indslag med tid til sludder, fnis og snak.

Tidsrejsen har vi troligt fulgt med i - dog med især en meget træt dreng til følge. Heldigvis har vi kunnet vælge ind imellem at se dagens afsnit lidt tidligere på aftenen, så sengetiden kunne rykkes frem og søvnen indhentes.

Til trods for de traditioner, som vi er sprunget over, må jeg indrømme, at december har været rolig, vi har prioriteret samværet og vi har hygget os. Med det vi nåede.
Og med det manglende julekort må familie og venner betragte dette som kompensation.
Glædelig jul til Jer alle, må roen og freden indfinde sig i hjerterne og hyggen brede sig på denne festaften

Ferien nærmer sig hverdag

Det ser skidt ud rundt omkring i verden. I bevidstheden er den verdenspolitiske situation pakket i baggrunden. Hændelserne er så omfattende, at det kan være svært at begribe og endnu sværere at se, hvad jeg kan gøre.
Samtidig nærmer hverdagen sig igen. Sammen med alle de små hverdagsproblemer, som må siges at være mindre, men også nærværende og som oftest løselige på mit plan. Hvordan kommer hverdagen til at hænge sammen med en ny arbejdstid for mig som lærer. Egentlig tænker jeg, at den fastsatte mødetid gør mit arbejde mere stabilt. Bekymringen går nok egentlig mere på arbejdsglæden. Kan jeg få det til at hænge sammen? Kan jeg lykkes i de nye rammer?
Logistikken med børn, der skal afleveres og hentes presser sig også på. Og selv om sønnike nu har fået lært at cykle, er han endnu ikke klar til skolevejen, hvilket vil lette vores hverdag betragteligt, når det kan lykkes.
Sommeren vil blive savnet. Ferien vil blive savnet. Friheden fra uret, der på hverdagene dikterer dagens gøremål.
De små skænderier med en pre-teenager og en søn med hang til skærm. Det sunde hverdagsliv, hvor dagene flyver afsted. Madlavning, motion, arbejde, skole, udfordringer for hjernen, mental afslapning, samvær og alenetid alt sammen skal prioriteres og fordeles i de rette mængder.
Tilbuddene er rigelige, ønskerne nok. Begrænsning er en kunst, som jeg stadig arbejder på at mestre.

Varmekuller

Puha

Nu er det ved at være godt. Fra en som elsker varmen, må jeg indrømme, at jeg trænger til lidt luft. De fleste er med på det der med skygge mellem 12 og 15 for tiden. Der er fuldkommen stilhed i kvarteret indtil ved 5-tiden, hvor folk bevæger sig ud af husene.
Eller jeg skal igang med at holde siesta, for jeg har det da forfærdeligt med at få hjernen i omdrejninger i heden midt på dagen...

Sommerferie betyder så meget

Tja - det er vel alt det, man ikke har tid til ellers.

Vi har nydt det gode vejr - ungerne under vandsprederen, jeg har fjernet ukrudt ved hækken, i urtehaven, i mit bed og mellem sten - nogle sten har jeg haft helt oppe, for at få ukrudtet væk, og ja så kan man jo lige så godt kante en smule af også? Jeg går ofte ud i haven, for liiiige at flytte vandsprederen, eller tage hynderne ind eller plukke et par jordbær. Og vips, så røg der 2-4-6 timer med snuden vendt mod jorden.

Jeg er vild med det. Jeg har ro, når jeg sidder derude. Jeg mærker vinden, myrerne kravler op af benet. Jeg tænker. Jeg tømmer hovedet og får plads til nye tanker. Jeg ser hele tiden, hvordan jeg rykker mig fremad meter for meter i min kamp mod ukrudt og for min hæk, min blomster, mine buske, mine urter og bær.

I urtehaven holder jeg spændt øje med spiringerne, er det den forventede porre, eller er det et stykke ukrudt?

Jo hvem sagde, at havearbejde er kedeligt?

Og det er vel dybest set det, ferien er om. Afslapning. At tømme hovedet, lade op, og få plads til nyt.

En weekend/miniferie er slut

Men hold da op, hvor har vi nået meget denne weekend.

ZOO

Vi havde  familiehyggedag og tog i Zoo i Aalborg. En meget efterspurgt aktivitet fra børnenes side. Måske ikke nødvendigvis Zoo, men tid sammen os 4 som familie. Vi valgte at købe årskort, så vi kan tage derind flere gange. Vi synes det er hyggeligt at gå rundt derinde og det er praktisk i nærheden af farmor, faster og fætter og mormor. Jakob havde medbragt sin kikkert - en lille bitte legekikkert, som han for tiden er meget optaget af at kigge på fugle i. Men den var også anvendelig i Zoo, og da vi står og kigger ud over et anlæg med kameler, kapivarer og lignende, råber drengen pludselig: "se, en and" og om ikke det var sandt, to ænder svømmede da rundt i den lille dam!
Vi fik set dinosaur-udstillingen, som de også havde sidste år, hvor vi ikke var i Zoo, vi fik set det nye rovdyranlæg og vi fik selvfølgelig set til isbjørnene, som er det absolut vigtigste dyr at holde øje med. Og pingvinerne.
Vi nåede også det nye show på Zoofari-scenen. En masse husdyr, som viser, hvad de kan. Det var meget hyggeligt, men vi var vist ikke vildt imponerede.
Turen blev rundet af med en is, hvorefter vi trætte og glade kunne køre hjemad igen.

FAR

Jeg fik besøgt min kære far - det var dejligt at se ham igen, men jeg blev ret forskrækket, for han ser mere og mere skrøbelig ud. Virkeligheden trænger sig på. Jeg bliver ked af det og bange. Jeg frygter, hvordan den sidste tid kan blive og håber på, at han forbliver smertefri og vi kan være omkring ham i fred og ro til det sidste.
Jeg fik en god snak med ham. Jeg kan ikke forstå, der er flere tårer tilbage, men vi får grædt en del. Over alle de praktiske ting, som han enten har fået eller får på plads, for at kunne få fred med sig selv. Han bekymrer sig selvfølgelig mest om mor. Hun bliver alene tilbage i et stort hus. Alt det praktiske omkring huset, at det er for stort til hende, og det skal sælges. Han har fået instrueret og engageret en murer og en elektriker, så han ved, at huset kommer til at blive sat i orden, som det skal.
Han har købt sit gravsted og fortalt os om sine ønsker i forbindelse med begravelsen.
Jeg kan ikke magte at tænke på, at jeg aldrig kommer til at se ham igen. At jeg aldrig kan spørge ham til råds igen.

Vi fik desuden flyttet hans seng ned i stueetagen, så han slipper for at forcere trapperne til førstesalen - og for at lytte til den pokkers til mår, som fortsat huserer på taget. Til trods for afskrækningsmidler i form af lyd og lugt - og der er blevet åbnet til skunken og lavet låge, så der lettere kan inspiceres - og i den forbindelse røg der et par sækfulde grene og andet godt, som nok har været brugt til reder, ud. Og alligevel fortsætter den med at larme på loftet om natten - ja vi så den endda på terassen! Næste skridt er en fælde.
Vi fik holdt lynfødselsdag for knægten deroppe. Til en 7-års fødselsdag hører ens bedstefar. Jakob har altid været meget glad for sin bedstefar, så det har været vigtigt for ham at få den fejret sammen med bedstefar. Heldigvis var de vigtigste ingredienser til denne fødselsdagsfest gaver og bedstefar - selv direkte spurgt, om vi ikke skulle lave et lille kagebord, så var logikken, at vi jo havde nogle rester tilbage fra morgenkagerne - dem kunne vi bare bruge! Men da jeg lokkede med snøfler og mm's, så ville det da også være ok, så et bord blev dækket, et par flag i snøflerne, og så kom gaverne frem. Ja mere skulle der ikke til for at gøre lykken.
Jakob fik waders, fiskenet og et sæt nyt tøj - som dog ikke imponerede synderligt. Wadersen er også i første omgang gået ind under tøj, men jeg tror nu, at når han genopfrisker kendskabet til at gå med fiskenettet nede ved sildehagen, ja så skal de nok blive mere populære end t-shirt og shorts ;-)

FØDSELSDAG

Fødselsdagen fyldte lidt mere, og drengen blev fejret igen søndag med besøg fra fars familie. Endnu engang stod den på gaver, men denne gang var menuen lidt vigtigere - boller med glasur og hindbærsnitte, som han selv dekorerede i et mønster, som lignede et kort. Fætter Viktor og Jakob hyggede sig stort både inde og ude foran skærm og med analogt legetøj. Ja og så er ham Kurt der jo sjov og hyggelig at lege med.
Vi fik også planlagt fødselsdag for klassen. Den skal løbe af stablen lørdag i hallen sammen med bedstevennen Aksel.

HAVEN

Og så har jeg nået lidt i haven. Min hæk er så også ved at blive overtaget af ukrudt. Jeg har denne gang begrænset mig til at tage det ukrudt, der var højere end hækken - så er jeg til gengæld nået hele vejen rundt. Helt tilfreds er jeg ikke, men perfektionismen bliver lige udfordret en smuke her, og jeg kan vist godt leve med det - et kort stykke tid inden hele familien bliver smidt ud og luge hæk...

ferie, status og overblik?

Påskeferie.
Ferierne dukker altid velkomment og tiltrængt op. Denne gang må jeg dog sige, at feriefornemmelsen ikke helt indfinder sig.
Min fars sygdom præger hverdagene, og selv om jeg tænker, at jeg skal koncentrere mig om noget andet lidt, og jeg lige har set ham, alt er ok, ja så fortæller min krop mig noget andet. Jeg vil gerne være hos ham hele tiden. Om ikke andet, så bare for at sidde og holde ham i hånden.
Jeg vil også gerne holde øje med min mor - heldigvis er brormand hjemme lige nu, så han kan tage sig lidt af hende.

Samtidig, så kan jeg mærke, at jeg også trænger til at være mere sammen med ungern og ikke mindst slappe af mig selv. Den sidste dele r stort se4t umulig, da jeg altid finder små opgaver, som er blevet udskudt, så listen af små hjemlige gøremål er lang - ligeså er listen fra job, hvor jeg også er kommet bagud...
Så overblikket må nok vente. Status er, at jeg har meldt fra på nogle af de sædvanlige fritidsaktiviteter - bestyrelsesarbejde, havens forårsklargøring er minimeret og det er forårsrengøringen også...
Jeg får da øvet mig i at prioritere, hvilket jo er en kunst i sig selv, når jeg gerne vil det hele.

Hov - det er blevet søndag

Ferien slutter eller skolen starter igen?

I hvert fald har dagen budt på arbejde - som jeg regnede med havde været ordnet i mandags! En hel uges vinterferie helt alene - ungerne havde jo ferie i sidste uge, og så sidder jeg søndag aften og retter matematikopgaver og planlægger ugen...
Heldigvis sker det ikke almindeligvis for mig, så det må være tegn på elendig planlægning eller en masse spændende fritidsaktiviteter - eller en blanding :-)

Jeg glæder mig nu til at komme på arbejde igen. Det bliver godt at se kollegerne og ungerne, og der er også masser af spændende udfordringer at gribe fat i. Kedeligt bliver det ikke de første par år.

Snart kommer mandagen - men det er lysere tider, fuglene kvidrer og humøret er højt.

Peter Pan on Ice

Tøsetur - juhuuu

Med datteren på toget, ude at ose sammen med mor/mormor, lidt indkøb i tiger og nærmere undersøgelser af hårfarve i Glitter - det virkede faktisk overraskende godt.
En superb frokost (eller brunch) på Søgaards Bryghus, hvor de lige ændrede en smule på menuen for barnet - hun fik fiskefilet i stedet for laks og ost, og bad om ikke at få sirup på yoghurten, så de store ændringer krævede det ikke.

Mætte var vi alle, da vi gik derfra. Både i maverne og af smagsoplevelsen.
Jeg kan anbefale det hele, men helt exceptionel var deres chokoladetærte som dessert - men nu er jeg jo også vild med chokolade :-)
Turen blev afsluttet i Aalborg kongres- og kulturcenter, hvor vi så PETER PAN ON ICE, præsenteret af et russisk skøjteperformanceteam.
De mange erfaringer, som truppen har gjort sig blev fuldt udnyttet. Skøjteren havde de alle styr på, og der var selvfølgelig masser af piruetter, spring, kast og løft, men der var også tilføjet akrobatiske øvelser i reb, jonglering med køller med ild og brug af hula-hop-ring med ild. Alt sammen lavet, så det passede til den velkendte historie Peter Pan.

Vi var alle glade og tilfredse, da vi tog hjem igen :-)

Julen har bragt...

...tonsvis af gaver

Igen i år kunne de ikke være under juletræet :-)

Dette år var Jakob så spændt, at han flåede alle pakkerne op, og heldigvas vakte de alle (næsten) lige stor lykke. Den første gave, han fik fingrene i, indeholdt 5 par strømper. Noget bekymrede så de voksne til, men jubelen var stor, da han jo lige præcis mangler strømper.
Ellers var lykken gjort med Skylanders Swap Force, som han har ventet på siden de første små trailers blev lagt ud. Allerede dengang stoppede han med at spille Skylanders Giants, så denne gave skal han nok få tid til at gå med. Han fik også Pikmin 3 - også et af hans yndlingsspil.
Mere tøj og bøger var også fint, men da det programmerbare køretøj med missiler dukkede frem, ja så gik resten af aftenen med den - og han holdt ud længe, og til trods for den blå-grå farve i ansigtet og de rødskudte øjne, ja så var han i hvert fald ikke træt, da han blev kommanderet i seng lidt over midnat.
For tøsepigen var aftenen også perfekt. Hun fik den meget ønskede Furby i turkisblå, masser af tøj - og her var de største succeser Adidas-bukser og en pelset vest og CD'er. Det ses på gaverne, at hun bliver stor.
Vi voksne blev ikke glemt. Manden fik barbergrej, som møjsommeligt var bragt gennem sikkerhedstjek i Københavns Lufthavn. En større æske er sjældent set til at tape barberbladene ind i - farlige mordvåben skal sikres forsvarligt. Derudover var der tøj, bælter, DVD og børnenes gaver lavet med stor omhu og kærlighed. Dem fik moren heldigvis også nogle af. I år bød de på henholdsvis flettet armbånd og et maleri af en blå cykel fra datteren og en malet bakke fra sønnen.
Ellers kunne jeg glæde mig over fagbogen: Overblik Dansk Grammatik (lidt nørdet?), og Sigøjnerinden fra Sevilla af en af mine (mange) yndlingsforfattere Ildefonso Falcones. Jeg kan næsten ikke vente med at starte, men skal også lige finde et godt tidspunkt, for de 800 sider skal ikke spoleres ved, jeg ikke har tid til at læse dem i sammenhæng.
Duft, creme og tøj var også blandt mine gaver.

Det var vist den materielle del af julen.

Den største gave fik jeg dog allerede om morgenen, da jeg stod på vægten og kunne konstatere, at mit andet delmål er nået. Jubii. Nu er målet vist bare ikke at tage for meget på, så kan der tilføjes mål om yderligere vægttab i januar.


Men julen skulle jo bringe mere end det.
Juleferien, roen til at lege, være sammen og hygge sig. Bare være, nyde morgenerne, når ungerne smutter ind under dynen og får et kram. Jo, jeg nyder julen i fulde drag dette år. Nyder at være sammen med familien, mine kære og bare være.
Jeg er ved at lære at prioritere. Jeg kunne godt have gjort lidt mere rent, så det hele så mere præsentabelt ud. Vasketøjet på snoren nåede ikke at komme ned, sønnens seng var uden sengetøj og meget uredt, vinduer og glasskabe med støv og skidt, hylderne støvede, så tingene må helst ikke flyttes - så ses det tydeligt, jo! Men i stedet har jeg lavet julegaver med børnene, læst højt, lavet et par juledekorationer, som jeg nyder synet af, vendt mig om på den anden side i sengen og nydt at slappe af lidt længere.
Sat pris på min hverdag og specielt alle de dejlige mennesker jeg holder så meget af.

Tiden går

Tja - der har været stille længe.
Stress og jag. Jeg har været mere end almindeligt travlt optaget, og det kommer lige til at tage lidt tid, inden jeg får samlet op på det hele.
Der har været den sædvanlige novembertravlhed omkring samtaler, men dette år fik jeg lige klemt to klassearrangementer og forældremøde ind også. Altså på arbejdet.
Der var også to klassearrangementer på den private front.
Derudover har min kollega og ven opsagt sit job - hvilket selvfølgelig er super irriterende, men også godt for hende. Tillykke, hvis du læser med :-)
En dejlig københavnertur i familiens skød.
Travlhed på gymnastikfronten - nu er det tid til at tilmelde til opvisninger, vi kigger på opvisningstøj og snakker med alle vores instruktører. Det er superhyggeligt, men kræver også en del tid i hallen.
Jeg er stadig vild med rollen som instruktør og forsøger at blive dygtigere ved at se videoer og tegninger af springopstillinger for de små.
De sociale medier optager mig også meget. På Pinterest har jeg fulgt begrebet flipped classroom en del inden det så poppede op i nyhederne fra Elev skole, og jeg har faktisk allerede besluttet mig for, at det skal afprøves de næste par måneder i min 8. klasse, hvor lektiedelen fungerer rigtig dårligt, og der er behov for at finde en anderledes form. Ungerne er med på den, så vi starter i morgen, hvor vi finder den første videolektie til næste uge.
På Twitter handler det mere omkring gaming, it og medier i skolen, hvilket også optager mig helt vildt, så der er helt sikkert masser at lære, og når jeg åbner op for medierne, flyver tiden bare afsted, mens jeg får læst og suget til mig fra artikler med forskellige ideer. De føres dog ikke umiddelbart ud i livet, da det kræver noget mere tid og forberedelse, men jeg rykker mig i den rigtige retning.
E-twinning kurset er nu fastlagt til en ny dato i januar, så det glæder jeg mig også til.
Jeg får også et matematikkursus i foråret, som jeg ser rigtig meget frem til.
Skolen planlægger desuden et besøg på Kunnskapsskolen i Sverige med efterfølgende besøg hos "Nyt liv i enhedsskolen", hvor jeg tidligere deltog i et seminar igen med stor inspiration. Jeg er desværre ikke sikker på at være deltager på denne ekskursion, da der bliver trukket lod om pladserne - noget jeg er meget forarget over, da jeg mener, at have fortjent pladsen, men det må jeg hellere lade være med at hidse mig op over lige nu...
Nu står den så vist på julegaver, julebag, julepyntning og julekalendere - jeg er allerede håbløst bagud med det hele, men jul bliver der jo alligevel.

God vin

... fra en ikke-vinkender
Det er ikke meget vin, vi drikker herhjemme, men en gang imellem vil vi gerne nyde et glas vin - og jeg er absolut mere til hvid- og rosevin (jeg drikker dog også rødvin).
En vin, jeg godt kan lide er Muscadet - den er dog ikke let at opdrive de steder, jeg almindeligvis færdes, så da vi så denne flaske i Irma, så skulle den naturligvis med hjem og nydes :-)

Og skulle nogen vide, hvor den kan købes, så giv gerne info videre...

Efterårsferie

Ferien lakker mod enden.
Nu er det, jeg ønsker mig tilbage til weekenden - mulighedernes weekend. De er der stadig mulighederne, men tiden begrænser dem, og realismen begynder at indfinde sig i tankerækkerne.

Selv om jeg ikke har udforsket halvdelen af mulighederne for ferien, så har den været helt fantastisk på den måde, at vi hver dag har mærket efter, hvad vi kunne tænke os. Vi har ikek haft travlt, ikke haft planer, og alligevel har vi fået gjort en masse gode ting.
Haven har fået en omgang - med god hjælp fra min søde far, da mine forældre besøgte os sidste weekend. Den mangler en gang gødning, så er den vist ved at være vinterklar.
Ja og så var mine forældre jo på besøg. Vi nåede at hyggesnakke og sidde sammen i sofaen. Jeg ville ønske de boede tættere på os. Jeg ville gerne se dem noget tiere.
Jeg har nået at se flere af mine veninder og fået snakket med dem - akkompagneret af lækre snacks.
Vi har fået indkøbt vinterudstyr til børnene, så nu kan vinteren bare komme an (den må nu godt lade os vente på sig...)
Vi har besøgt farmor - og lavet aftale om endnu et besøg :-)

Men det bedste af det hele er, at vi bare har sovet længe, børnene har hygget sig om morgenen i nattøj og leget på hinandens værelser. Jeg er imponeret af deres evne til at lege sammen. En pige på 10 og en dreng på 6 har ikke umiddelbart samme interesser, men de er gode til at hygge sig sammen. De leger købmand og sætter priser på mange af deres legesager, tegningebutik (så kan vi voksne købe deres tegninger bagefter, og der skal en del tegninger til en butik), Jakob er ofte et kæledyr (typisk pingvin, skildpadde, kanin, men det kan også være en hund), og Ada passer ham. Så adlyder han stort set alle ordrer (den ældste er klogest lidt endnu). Hun kan få ham til alt det, han ikke gider, når han er hedes kæledyr. Nogle gange har hun brugt legen til hverdag for at hjælpe mig med at få ham gjort klar til afgang :-)

Denne ferie har de også lyttet rigtig meget til musik - især musik fra en af sommerferiebøgerne, jeg læste højt for dem begge - Elektriske Heidi på tur af Elisabeth Gjerluff Nielsen. En fantastisk bog. Heidi gør tingene på sin helt egen måde - som er helt anderledes end de voksnes. Vi hører om hendes oplevelser via to børn, hun egentlig er barnepige for. Heidi sender dem breve om sin sommerferie, mens de selv går og venter på, deres forældre kan holde ferie. Sammen med bogen er der en CD, da Heidi godt kan lide at spille musik. Nogle sange er lige så skøre som Heidi, men ungerne har lyttet til numrene igen og igen og igen hele ferien, og nu er de så blevet udvidet med et dansenummer koreograferet af datteren, præsenteret af sønnen. Vi kan købe to typer billetter alt efter om vi ønsker muligheden for at kunne forlade showet og komme tilbage, eller om vi skal blive derinde hele tiden ;-) Til showet var der desuden mulighed for at få taget billeder med stjernen - fotografen var lillebror og kameraet 3DS'en og få autograf på billetterne. Skønt show.

Så har vi selvfølgelig skåret de obligatoriske græskarhoveder. I år lykkedes det Ada at lave sit helt selv - nu tænker jeg mest på at skære toppen af og udhule, hvilket er ret hårdt.

 Jeg lavede et sammen med yngste mand. Han er ret betaget af geometriske figurer, så det var selvfølgelig former og figurer, der blev skåret i græskarret.

 

Ada fik lavet et fint hoved og lært lidt om, at det ikke kan lade sig gøre at have en hornhinde midt i et udskåret øje ... :(
Det lykkedes heldigvis at redde øjet med en tandstik.

Mads fik så mulighed for i år at lave sit eget græskarhoved, og der kom den kreative side frem i ham.

Vi har fået læst en del, Ada og jeg er blevet færdig med Fatima (se bog-siden), med Jakob har jeg læst dyrefabler af Morgenthaler og en fagbog om livets udvikling - myter om jordens tilblivelse ind til videre (den kinesiske skabelsesmyte, Asa-troen og det gamle testamente). Ada og Mads er startet på en engelsk læse-sammen-bog af en af Mads' yndlingsforfattere Neil Gaiman: Fortunately, the Milk...

Og så har Ada besluttet sig for at dokumentere hele sin ferie ved at skrive om alt, hvad hun laver - altså en meget udførlig dagbog. Og hun har holdt ved indtil nu. Notesbogen og blyanten følger hende overalt... Imponerende vedholdenhed på dette projekt. Nogle siger, hun ligner sin mor?????