Gymnastik på Fyn - og en forstuvet fod!!!

Tja foden venter vi lige med.

Weekenden bød på anden del af vokseninstruktørkurset, som jeg startede i november sammen med min makker fra Rosendal og en instruktør fra Valsgård. Et kæmpe bonus også at lære denne instruktør at kende, og jeg synes, vi har fået et samarbejde, som kan vise sig meget fordelagtigt i fremtiden for vores lokalområde i forhold til gymnastiktilbuddet.
Lige der fredag eftermiddag, hvor turen går til Fyn faktisk inden man når hjem fra arbejde vel vidende, at jeg stort set ikke når hjem og slappe af inden endnu en uge banker på døren, er det ikke entusiasmen der fylder mest.
Men da bilen dukker op, glæder jeg mig selvfølgelig til at se alle de andre kursister igen og med muligheden for en lur inden vi når Fyn, ja så er vi godt spændte og klar til kuset, da vi når frem.
Denne gang skal vi være i SG-huset -og hvilket fantastisk sted. Da vi ankommer er der træning i flere af hallerne - deriblandt sportsgymnastik, og lidt spændende er det da at se en flok små piger træne i den forskudte barre.
Fredag aften klør vi bare på, og med udsigt til en rigtig seng på et vandrehjem i denne omgang, så er det som om alting går lidt lettere, og uden at have opdaget det er det pludselig tid til aftensnack og sengetid.
Weekenden går hurtigt med foreningslære - generalforsamling, førstehjælp, forbindinger, opvarmning, bevægelseskvalitet, akrobatik, sæsonplanlægning, serieplanlægning, musikteori og selvfølgelig springmodtagning og springopstillinger.
Medkursisterne er inspirerende, alle spørger ind, kommer med ideer og erfaringer fra lokalforeninger og der deles på kryds og tværs. Vi hjælper hinanden over de forhindringer der måtte være - både fysisk og psykisk. Ja og så lægges der en rigtig forbinding og findes badekørestole til den kursist (Ja det var mig!), som vred om og forstuvede foden.

Jeg sidder og skriver dette indlæg 14 dage efter og jeg bliver stadig helt høj ved at tænke på weekenden og ikke mindst udbyttet. Mine instruktørkompetencer er øget betragteligt. Jeg er mere sikker i springmodtagning, men især mere sikker i træningsopbygningen og sikringen af en kvalitet og hensigtsmæssig fremgangmåde og rækkefølge, så jeg kan vejlede gymnasterne og ikke mindst de hjælpeinstruktører, som jeg har på mit hold. Jeg kan anbefale alle voksne sådan et kursus.

Instruktørmøde

Igen er det blevet tid til at starte gymnastiksæsonen og som altid lægger vi ud med et instruktørmøde, hvor vi får opdateret alle oplysninger, udfyldt sedler, taget fotos til hjemmesiden og informeret om foreningen til nye og gamle instruktører.
Denne sæson er der 97 frivillige i foreningen, og af dem meldte 87 sig til denne aften.
Sikke en stemning i hallen. 87 frivillige fyldt med spænding, sprudlende af energi og alle mødt op med positiv energi.
Dette år havde vi samtidig besøg af gymnastikkens venner, som havde et lille kursus omkring det at være instruktør i en gymnastikforening efterfulgt af gode ideer til henholdsvis spring- og rytmeundervisningen. Inspiration til efteråret.
Snakken gik og holdene fik mulighed for at sidde lidt sammen.
Det eneste problem denne aften var, at tiden gik alt for hurtigt.
Nu glæder vi os til at komme rigtigt igang om et par uger.


Gymnastikkens Venner på Facebook

Helt klar

Gymnastikopvisning i morgen - for hele familien.
Generalprøver for holdene i idrætscentret idag. Fornøjeligt som altid. Det summer af glade stemmer omkring os, der er gang i musikken, energi i rummet. Alle hjælper hinanden, der smiles, nervøsiteten mærkes også. De yngste er overvældede over hallens størrelse og sidder lige lidt længere hos mor og far. Overvindelsen ses tydeligt i deres ansigter, når de går ud fra gulvet igen.
Instruktører, forældre og gymnaster mødes på kryds og tværs og det syder af aktivitet og glade hilsener.
Solskinnet og foråret, der titter frem udenfor bringes med ind i hallen hver gang døren åbnes og endnu et sæt røde kinder kommer ind.
Hvor jeg glæder mig til opvisningen i morgen.
Sønnen skal lave sin eneste opvisning i år - som jeg tror han gennemfører uden sygdom eller sure miner...
Ada skal på gulvet med 2 af sine 3 hold.
Jeg skal selv have mine minipiger på gulvet.
Og så er der jo alle de dejlige børn og unge mennesker, som jeg er kommet til at kende gennem sæsonen. når jeg besøger nogle af holdene. Jeg glæder mig til at se slutresultatet på en fantastisk sæson.

En hård gymnastiktime...

Mon det skyldes vinterferie i ugen forinden?
I hvert fald bød gymnastiktræningen for vores minipiger idag på en del udfordringer. Starten var god - timen var planlagt, redskabsbanen tegnet, programmet lagt, instruktører til stede og samtlige piger også.
Men allerede til rundkredsen begyndte nogle af pigerne at løbe væk. Vi valgte at ignorere de bortløbne med det resultat, at de begyndte at råbe højt! Og der blev ikke stoppet selv om de blev bedt om det! Instruktion til timen måtte gives med denne larm som baggrund.
Pigerne valgte at starte med at lære deres nye serie, som skal være afslutningsserie til opvisningen. Serien var lidt svær, da de skal hoppe på et ben med forskellige benstillinger. Mange af dem blev dog rigtig gode til det. Men jeg tror det bliver nødvendigt med en langsom gennemgang igen næste gang.
Jeg måtte tage mig af den råbende pige, som ikke ville følge med mig. Jeg måtte gøre det klart, at hun kunne tale med mig eller blive hentet af sine forældre. Hun valgte heldigvis at tale med mig. Da jeg stod med telefonnummeret fremme til at få fat i forældrene! Hun synes, hun var sjov, og sad og smågrinede. Jeg forklarede, at jeg blev irriteret og vred, og hendes råb gjorde det vanskeligt for hele holdet at have det rart sammen. Jeg fortalte, at jeg vil have, at hun lytter til instruktøren, og gør, som hun bliver bedt om - både mig og de unge instruktører.
Samtidig med dette skabte musikken vanskeligheder, og ville ikke starte - der blev lidt ventetid for pigerne og helt naturligt også uro. De blev tysset på igen, og fik vist serien. Nogle konstaterede, at det kunne de ikke finde ud af. Et par stykker satte sig ned, et par stykker løb over i springredskaberne, og en enkelt begyndte at græde.
Endnu en havde ondt i sin rokketand og savnede sin mor.
Og sådan fortsatte timen. Med  elastikker, der faldt ud, ben der ikke kunne holde til mere, piger der skulle tisse, have hjælp til at åbne døre eller drikkedunke, synes det var svært.
Tiden gik hurtigt, og vi øvede kun den første serie en enkelt gang - og de huskede forbavsende meget - hvorefter vi fortsatte på redskabsbanen, hvor vi kun havde 15 minutter.
Der blev lidt klump omkring nedspringet til pommesfritesgraven - noget af det pigerne synes er sjovest - men de fik også lavet 3 forskellige forøvelser til salto, kravlet, mavet sig frem, leget med hula-hop-ringe og trænet armkræfter samt hastighed.
Dog vil jeg mene, at de to sidste øvelser blev lige lovlig svære for pigerne - de havde ikke mange kræfter, men måske man bare skal hænge i med den, for det får de jo brug for til spring?
Vi valgte at træne håndstand ved at pigerne selv kravlede baglæns op af væggen, så det lettede os instruktører lidt til denne træning, da det kan være ret hårdt at tage imod håndstand.

Hvordan får vi pigerne til at koncentrere sig lidt mere i lytte-fasen? Jeg tænker, at vi måske skal lægge tæppefliser ud, så de kan se, hvor de skal sidde, og der måske bliver noget at komme i cirklen efter. Nogle gange har vi instrueret, hvor de skulle sidde på en måtte, hvilket har virket godt. De kan også sidde på en streg eller lignende. Jeg forsøgte at få ro ved at bede dem stå på et ben, med en hånd på hovedet. Det virkede også indtil de første faldt :-)
Jeg var i hvert fald træt efter denne time, så mon ikke næste gang kræver et par ændringer i baghånden...

Senere på aftenen var det vinterferien og de foregående 14 dages fravær der gjorde, at jeg synes, det var hårdt. PUHA jeg svedte. Og efterfølgende ondt i kroppen forventes i stor stil... (Men så ved man jo, at man har gjort noget)

Tiden går

Tja - der har været stille længe.
Stress og jag. Jeg har været mere end almindeligt travlt optaget, og det kommer lige til at tage lidt tid, inden jeg får samlet op på det hele.
Der har været den sædvanlige novembertravlhed omkring samtaler, men dette år fik jeg lige klemt to klassearrangementer og forældremøde ind også. Altså på arbejdet.
Der var også to klassearrangementer på den private front.
Derudover har min kollega og ven opsagt sit job - hvilket selvfølgelig er super irriterende, men også godt for hende. Tillykke, hvis du læser med :-)
En dejlig københavnertur i familiens skød.
Travlhed på gymnastikfronten - nu er det tid til at tilmelde til opvisninger, vi kigger på opvisningstøj og snakker med alle vores instruktører. Det er superhyggeligt, men kræver også en del tid i hallen.
Jeg er stadig vild med rollen som instruktør og forsøger at blive dygtigere ved at se videoer og tegninger af springopstillinger for de små.
De sociale medier optager mig også meget. På Pinterest har jeg fulgt begrebet flipped classroom en del inden det så poppede op i nyhederne fra Elev skole, og jeg har faktisk allerede besluttet mig for, at det skal afprøves de næste par måneder i min 8. klasse, hvor lektiedelen fungerer rigtig dårligt, og der er behov for at finde en anderledes form. Ungerne er med på den, så vi starter i morgen, hvor vi finder den første videolektie til næste uge.
På Twitter handler det mere omkring gaming, it og medier i skolen, hvilket også optager mig helt vildt, så der er helt sikkert masser at lære, og når jeg åbner op for medierne, flyver tiden bare afsted, mens jeg får læst og suget til mig fra artikler med forskellige ideer. De føres dog ikke umiddelbart ud i livet, da det kræver noget mere tid og forberedelse, men jeg rykker mig i den rigtige retning.
E-twinning kurset er nu fastlagt til en ny dato i januar, så det glæder jeg mig også til.
Jeg får også et matematikkursus i foråret, som jeg ser rigtig meget frem til.
Skolen planlægger desuden et besøg på Kunnskapsskolen i Sverige med efterfølgende besøg hos "Nyt liv i enhedsskolen", hvor jeg tidligere deltog i et seminar igen med stor inspiration. Jeg er desværre ikke sikker på at være deltager på denne ekskursion, da der bliver trukket lod om pladserne - noget jeg er meget forarget over, da jeg mener, at have fortjent pladsen, men det må jeg hellere lade være med at hidse mig op over lige nu...
Nu står den så vist på julegaver, julebag, julepyntning og julekalendere - jeg er allerede håbløst bagud med det hele, men jul bliver der jo alligevel.

Planlægning af gymnastiktimer

Så fantastisk et materiale. Der er fyldt med øvelser, masser af ideer, forklaringer og bud på sammensætninger, så hvis din forening er en del af DGI, så prøv den her:

Motorikmaskinen