Mælkebøtten

De hører sig jo til - bare helst ikke i det antal de er igang med at invadere min have med. Jeg synes, jeg fjerner mælkebøtter hver dag, og alligevel kan de ikke holdes nede.
Jeg har en af de der smarte mælkebøttefjernere, og sådan er der da også røget et par sækfulde ud. Så forsøger jeg også lige at snuppe dem med, når jeg slår græsset, og så er jeg OG ungerne også ude at plukke dem. Vi har en  i nabolaget, hun giver en krone pr stk - det tør jeg ikke love med det massive antal, der præger både min have og området omkring vores hus. Måske pr hele mælkebøtte inklusiv roden inden den sætter frø... og breder sig ud over alting igen.


Mælkebøtterne overtager det hele, men når det er sagt, så har jeg da også brugt lang tid på at lege med dem. Bare plukke, men også puste frø eller lægge stænglen i vand og lade den krølle sig sammen i alle mulige former. Eller få andre til at dufte og så poppe den op i næsen på dem :-)

På en gang er mælkebøtten irriterende, fordi jeg ikke kan styre den, men af samme grund er den fascinerende - den giver ikke op, den bryder gennem alt og blomstrer de mest mærkelige steder og er på den facon også vidne om, hvor forunderlig naturen er.

Hvorfor er det, at jeg ikke nyder mælkebøtten,  men gerne ser på krokus og erantis bryde frem. Måske jeg skulle nyde den og udnytte den som en del af min køkkenhave - den passer jo sig selv.


Så kan jeg begynde at spise mælkebøttesalat og flette blomsterkranse.
Alt imens jeg lader symbolikken fra denne plante, der i øvrigt blev nummer 2 i kampen om at være nationalblomst, fylde mit sind, så jeg også tør bryde ud og gøre som jeg vil, så jeg kæmper videre i medgang og modgang. Jeg kan huske på det mere fornemme navn - LØVETAND - som min mormor som regel brugte. Det lyder ophøjet og rustikt. Det passer vel egentlig bedre til planten end mælkebøtte, som mest refererer til den saft, som løber inde i stænglen.

Alting afhænger vel af øjet der ser, og mon ikke også nok jeg skal ud og kigge lidt på de gule blomster i græsset, mellem fliserne og i bedene i morgen igen. Mon de så skal plukkes, fjernes med rod, laves til kranse, spises eller smides i en sort sæk?

Gode råd til at fjerne mælkebøtter

Salat med mælkebøtter og andre opskrifter med spiselige planter- selvforsyning.net

Mælkebøttesalat + opskrifter med skvalderkål og brændenælder - mad og bolig

Mælkebøtterevolutionen - om at bryde ud og gøre tingene anderledes

Nedsat tid, fri-onsdage

Dette skoleår har jeg valgt at være på nedsat tid.
Det har jeg været tidligere. Jeg har egentlig betalt min egen forberedelsestid, fordi jeg ikke kunne få enderne til at hænge sammen. Denne gang har jeg valgt det, dels pga reformen, hvor jeg tror, der bliver rigeligt at se til, og jeg kender mig selv. Jeg er sensitiv og perfektionistisk og kan let blive påvirket af manglende overblik. Så personligt er det sundt for mig med en pause. Og det er helt perfekt med onsdag. Så er der altid kun to arbejdsdage inden jeg lige kan regenerere.
En anden grund til mit valg er selvfølgelig også fars kræftsygdom. Den påvirkede mig voldsomt i foråret, og jeg har brug for lidt luft, hvis der pludselig skal bruges ekstra strke til at komme igennem hans sygdomsforløb igen.

Hvad skal jeg så disse onsdage? Tidligere ville jeg jo have siddet og rettet afleveringer om formiddagen, men nu har jeg jo tiden til mig selv!

Jo idag hedder det tandlæge med sønnen og cafebesøg med venner. I den nærmeste fremtid er der endda også planlagt en del - være hos mine forældre, datterens fødselsdag, og faktisk et par arbejdsdage pga. e-Twinningsprojekt og hyttetur.
Ellers ligger dagene jo åbne til at lave bestyrelsesarbejde, skrive blog, chatte og være på nettet, shoppe, få fodbehandlinger, læse bøger, motionere, gå i haven, gøre rent og .... Jeg ved, jeg nok skal finde på alt for meget og ikke nå alle de ideer, jeg har :-)

Min helt egen dag.

Sommerferie betyder så meget

Tja - det er vel alt det, man ikke har tid til ellers.

Vi har nydt det gode vejr - ungerne under vandsprederen, jeg har fjernet ukrudt ved hækken, i urtehaven, i mit bed og mellem sten - nogle sten har jeg haft helt oppe, for at få ukrudtet væk, og ja så kan man jo lige så godt kante en smule af også? Jeg går ofte ud i haven, for liiiige at flytte vandsprederen, eller tage hynderne ind eller plukke et par jordbær. Og vips, så røg der 2-4-6 timer med snuden vendt mod jorden.

Jeg er vild med det. Jeg har ro, når jeg sidder derude. Jeg mærker vinden, myrerne kravler op af benet. Jeg tænker. Jeg tømmer hovedet og får plads til nye tanker. Jeg ser hele tiden, hvordan jeg rykker mig fremad meter for meter i min kamp mod ukrudt og for min hæk, min blomster, mine buske, mine urter og bær.

I urtehaven holder jeg spændt øje med spiringerne, er det den forventede porre, eller er det et stykke ukrudt?

Jo hvem sagde, at havearbejde er kedeligt?

Og det er vel dybest set det, ferien er om. Afslapning. At tømme hovedet, lade op, og få plads til nyt.

Morgenrutinen som målestok

Når det gør ondt i hænderne at klemme shampoo, creme mm. ud af bøtterne, så ved jeg, at kampen mod ukrudtet ude i hækken igår aftes blev gjort ordentligt - bare ærgerligt, at kun 1-2 meter blev ordnet, men en hel sækfuld båret væk!

Dårlig timing, tidsler, katte-L.O.R.T og regn regn regn

Vågnede op og trængte virkelig til at komme ud. Jeg besluttede derfor at bruge lidt tid i haven, som stadig trænger til en kærlig hånd, til trods for min fars hjælp. Bladene fra hækklipningen er da også væk, så nu er det i høj grad det ukrudt, som snart vokser sig højere end hækken, som skal fjernes!
Lige idet jeg går ud og finder redskaber frem starter regnvejret - heldigvis er det bare lidt smådryp, så ingen eller intet skal holde mig tilbage. I den rette påklædning findes der ikke dårligt vejr (og min pålædning var termotøj).
Jeg får rengjort et lille bed, regnen tager til, og snart mærker jeg vandet mod min ryg ligeså stille bevæge sig langs min krop og om på min mave. Heldigvis er det ikke koldt, og de kæmpe store tidsler skal bare væk. Ingen eller intet skal stoppe mig, så jeg fortsætter med at hive ukrudt op mellem fliserne på terassen. Jeg tager lige et tjek rundt i haven - under halvtaget kan jeg godt se, hvad der skal gøres...
Igen beslutter jeg mig for, at det nok går over igen, så jeg går i krig ved hækken, hiver ukrudt op - især tidsler i store mængder - av av av. Ingen eller intet skal stoppe mig. Ingen eller intet skal stoppe mig.
Efter at have fyldt spanden - og nu sidder jeg i det våde græs, kroppen føles våd (og en smule kold...), hænderne er mudrede ind, spanden er tung, da regnen kæmper med mig om at fylde den op, må jeg konstatere, at der er langt igen, før jeg har fuldført min mission.
Heldigvis!!! kan jeg lige holde en pause ved hækken, da kattene igen har brugt mine bede som kattebakke. Jeg går op og samler L.O.R.T sammen :( Så klamt, og stinkende, og en der har haft dårlig mave. Nu hvor jeg har god tid til at arbejde i dette bed (som er i læ), får jeg gravet rundt i det og samlet temmelig meget op - væk med det. Nu gad jeg godt, jeg drak kaffe, for så ville jeg have hældt masser af kaffegrus og citronskiver ud i bedet også...
Citron på den mentale huskeseddel.
Et hurtigt kig rundt i haven. Regnen trommer stadig. Måske er det nu, den skal stoppe mig? Kroppen er klam og kold. Ja, missionen er afbrudt for idag.
Det dejligt varme bad føltes vidunderligt bagefter.
Regnen håner mig ved at være stoppet mens jeg stod under bruseren, og nu går naboen rundt og river i sin have - uden jakke på!!!!
Men nu blev jeg stoppet, så nu vil jeg sætte mig og se på mine børn.

MAX afslapning

Var for 2. gang til massage og kranio-sakral-terapi (hedder det sådan?).
Hold nu op, det er jo næsten som at få en ny krop.
Og det viser sig, at når der bliver ro, så kan jeg godt mærke efter i kroppen.
Afslappende stille, rolig og lav baggrundsmusik, varme i underlaget, opmærksomhed omkring musklerne en efter en fra fod til hoved, at mærke hver en muskel i sin krop blive strukket ud, løsnet op og vækket til live med en bestemt blidhed, der konsekvent og fortsat insisterer på, at knuder og spændinger forsvinder væk i kroppen sammen med udåndingerne i den dybe vejrtrækning.
Ahhhh, nu står den på en kop te og et tæppe i hjørnet af sofaen, mens Jewel får lov at være baggrundsmusikken, blæsten og regnen rusker og trommer i ruden, øjnene kan stirre ud på de sidstre blomster i haven (bladene fra hækken, vælger jeg idag, at de må symbolisere en kvinde med mange gøremål og evnen til at prioritere i opgaverne).

Alene hjemme!!!!

Jeg lovede her til morgen tøsen at komme hurtigt hjem fra arbejde, så vi kunne sidde sammen og lave lektier i eftermiddag. Det er også ved at være lang tid siden, og hun klarer faktisk sig selv så godt, at jeg af og til glemmer, hvor ofte hun egentlig er alene om eftermiddagen.
Her kommer den dårlige samvittighed så ind i belledet, men IDAG havde jeg mulighed for at tage arbejdet med hjem, og hvad pokker, det er da også hyggeligt at sidde sammen og lave lektier.
Jeg gik med det samme til bekendelse og lod hende vide, at jeg også havde planer om noget havearbejde (de pokkers blade er endne ikke samlet sammen ude i haven - og vi har ikke ret meget hæk, så jeg ved da ikke, hvordan der kan blive ved at være nogen...). Hun var noget modstræbende, men lyste op i det samme hun fandt ud af, at der også var et feje-job. Hun planlagde med det samme, at hun ville svinge kosten, så kunne jeg rive sammen. I mine øjne en fantastisk plan - fælles lektielæsning og havehjælp.

Da jeg var færdig med at undervise, var der ikke dukket udforudsete opgaver op, og jeg glædede mig over, at jeg stadig kunne nå hjem til Ada. Hun nåede imidlertid at ringe til mig, inden jeg fik mig sat i bilen - og det var ikke fordi, hun ville lave te til lektielæsningen. Hun havde ikke fået lektier for, og ville lige høre, om hun kunne lege med en veninde.
Eftermiddagen smuldrede i tankerne, og hun fik selvfølgelig lov at lege. Da jeg kom hjem viste der sig flere komplikationer i legeaftalen - noget med telefonnumre, missede opkald osv., men hun arbejdede straks på at lave en ny aftale og vips, så skulle hun mødes med en klassekammerat i hallen lidt senere.
Inden hun kørte fejede hun terassen og samlede blade op, ja hun rev faktisk også lidt sammen, så tømte hun opvaskemaskinen, pakkede sit gymnastiktøj, mobiltelefon og vandflaske, kundgjorde, at veninden havde smurt en madpakke og begav sig afsted på cyklen.
Stolt OG efterladt mor. Sikke en ro. Er det det, man kan forvente fremover - pludselig at være alene - eller pludselig at være mange!?
Havearbejdet har jeg fået ordnet noget mere af - jeg er stadig ikke færdig... Men lektierne ligger her endnu, mon ikke hellere jeg må komme igang, der er jo ikke andre planer...

Rom blev ikke bygget på en dag...

ej heller bliver vi færdige med hækklipningen, som nu har strukket sig ud over 14 dage. Vi mangler stadig at samle de sidste grene og blade op. Kommer tid, kommer råd. Det er mest tiden, jeg er bekymret for - mon den kommer?

En halv fridag

Juhuuu, jeg har ikke undervisning i morgen tidlig. Vækkeuret slås fra, så skal jeg sove længe :-)
Og indhente lidt på arbejdet: Rette matematik opgaver, lave indstillingsskemaer, planlægge møder i ressourceteamet
Og komme i haven: Slå græs, klippe hæk og buske - plus samle op. Feje og tage det værste ukrudt.
Og nyde børnene: Hyggesnakke, hjælpe med lektier, læse højt, spille et spil.
Og tid til mig selv: File fødder, se TV, læse en god bog, læse i Samvirke, lave en gofd frokost.

HEYYY - jeg aner et problem. Det evige dilemma...