Tiltrængt weekend

Denne eftermiddag er helt fantastisk. Solen skinner, haven blomstrer, havemøblerne er klar og efter en fridag i går, hvor det meste af dagen gik op i kørsel og chaufførtjanser fremfor afslapning, så er det lige præcis trumfen jeg sidder med nu. En weekend uden planer. Intet er i kalenderen. Alt er muligt. Men først og fremmest er ønsket, at bagdelen rammer liggestolen og forbliver plantet der i sammenhængende 30 minutter. En drink ved siden af - måske en Capirinha, og jeg kunne hurtigt drømme mig tilbage til en strandtur i Barcelona :-)
Hygge med børnene, Ada har maaaange lektier for, så dem skal vi nok lige hjælpe lidt med at strukturere i inden hun går i panik. Men hun arbejder også med naturfagsprojekt, som hun er vildt interesseret i - og så er forældrene jo nysgerrige for at se, hvad hun finder ud af at lave.
Jakob skal nok spille lidt Pokemon-kort. Mon mor her får lært at være med, eller er det for langt ude for mig?

God weekend til jer alle sammen. Jeg vil nyde min i fulde drag. Ahhhhh

Varmekuller

Puha

Nu er det ved at være godt. Fra en som elsker varmen, må jeg indrømme, at jeg trænger til lidt luft. De fleste er med på det der med skygge mellem 12 og 15 for tiden. Der er fuldkommen stilhed i kvarteret indtil ved 5-tiden, hvor folk bevæger sig ud af husene.
Eller jeg skal igang med at holde siesta, for jeg har det da forfærdeligt med at få hjernen i omdrejninger i heden midt på dagen...

Mandag morgen...

En rigtig mandag.
Havde lidt svært ved at komme ud af sengen her til morgen. Lyden af regn og blæst mod ruden hjalp ikke på lysten til at fjerne dynen og vende kroppen på højkant.
Da mindstemanden kom op blev det bestemt ikke bedre. Han var virkelig mandag-morgen-sur. Det var det helt forkerte tøj, der var fundet til ham. Undertrøje skulle han i hvert fald ikke have på. Strømperne var for stramme. Og jeg kan slet ikke huske, hvad han ellers skældte ud på eller over.

Men NU - NU skal det seneste adfærdsreguleringsforsøg i hjemmet testes. Drengen har siden efterårsferien startede fået muligheden for at optjene 60 minutters spilletid til den kommende dag. Repræsenteret for ham ved 60 små pinde i et glas. Kniber det med opførslen, ja så får han en advarsel, hvorefter pindene begynder at forsvinde.
Siden tiltaget startede har vi ikke haft vanskeligheder med pyller, råben, slå, ikke at ville hjælpe, eller at være på tværs. Men denne morgen slap uhyret så løs fra hans indre, og jeg måtte inddrage nogle af de eftertragtede pinde. Han blev aldeles ulykkelig, men rettede allerede ind efter 3 pinde! Imponerende succes. Knægten kom i det forfærdelige tøj og fik spist sin morgenmad, hvorefter uhyret fuldstændig forsvandt og jeg fik min glade, hjælpsomme, sjove, snakkesalige dreng tilbage :-)

Heldigvis bevirkede sommertiden, at der også var lyst, da vi kørte til skole og på arbejde, så til trods for lidt småregn, så lykkedes alting alligevel sådan en mandag morgen.

Et helt andet problem er, at sønnens eneste interesse og største passion er spil på computer/tablet/wii/Nintendo eller helt andre konsoller/maskiner, og hans afhængighed af dette er så stor, at han allerede mandag morgen er ved at planlægge sin spilletid for ugen!

Og da han her til aften blev mindet om, at der kun er optjent 57 minutter til i morgen, ja så knuste jeg da lige hans verden endnu engang - dog ikke mere end en påmindelse om, at skælden ud og klageri ville medføre et tab af endnu en pind, fik ham stoppet igen...

Dagen idag

Hvis jeg nu bare bliver lige her og nu - altså i uge 42, er der så nogen, som vil hente mig, når vi kommer til marts?
Jeg kan godt undvære mørket, kulden, sneen. Jeg har brug for dagslys for at være. Jeg kan ikke vågne, ikke se, ikke tænke klart i mørket. Jeg får lyst til at spise - usundt - og sove - meget!
Jeg kan ikke klare kulden, mine tæer og fingre er forfrosne og må pakkes ind i strømper, sokker, tykke støvler, varmepuder eller -tæpper. Fingervanter og luffer. Halsedissen findes frem sammen med huer og halstørklæder. Kurvene i baggangen bugner med strikkede eller hæklede tøjstykker iblandet de  vandtætte dele i højtråbende farver.
De lange underhylere... :-( Forfærdeligt. OG statisk elektricitet dannes bare ved at tænke på at hive dem op af skuffen). Det tager 20 min til en halv time at komme ud af døren, så drik ikke for meget vand - det der med at komme i tanke om, at man også liiiige skal omkring badeværelset, er virkelig kilde til dårlig stemning i familien. Midt vinter når man knap nok i overtøjet mellem gry og tusmørke!
Og alt tøjet til trods, ja så sidder kulden bare helt inderst i knoglerne - varmepuden og dynen hjælper, men når blæsten hviner, sneen dækker landskab (og veje), så kræves der bare de 7-8 skridt ud til skraldespanden eller de 4 ud til bilen samt det afkølede bilsæde for igen at vække den kulde, som skyder ud i kroppen indefra.
Sneen... Jeps, kælkene frem, slæb børnene hen til kælkebakken - som heldigvis kun er et par huse væk. HIV dem op, skub dem ned og hør dem hvine af fryd, når farten giver spænding og risiko for at trille omkuld og mærke hele sin krop. Så skal man da også selv lige have en tur - som endda kan betyde et øjeblik uden bekymringer, kun fyldt med barndommens glæde og lyst til at kaste sig ud i verden fuld af tiltro til alting.
Men men men. Så er der også lige jobbet og vejene, bekymringerne om at komme frem, spændingerne i ryg, nakke, skuldre, fordi man knuger rattet, så det næsten får ens fingeraftryk permanent markeret.
Vejrudsigten, der tjekkes flere gange dagligt. Børnene, der skal instrueres i, hvordan de skal gøre, hvis de bliver sendt hjem fra skole.
At stå endnu tidligere op om morgenen for at skovle sne - og komme i overtøjet inden, og helst også nå et bad efter, for man sveder jo, mens man står og fryser...
NEJ, lad mig blive lige HER, hvor der endnu er lyst mellem 7 og 20, hvor der endnu er lunt nok til at smutte udenfor uden jakke, hvor vejene er sne- og frostfri.
De gode udendørs oplevelser kan jeg godt få uden sne, så jeg venter gerne her.
Præcis på denne dag vil det være helt perfekt. Idag, hvor ferien lige skal begynde, hvor der er tid til det hele, ugens indhold er stadig åbent. Der kan blive tale om biograftur, cafebesøg, venindesnakke, rengøring, oprydning, sortere, gå i haven, tage i skoven, spille brætspil, være kreativ, være alene og mærke efter, lave god mad eller bage. Mulighederne er mange.
Og præcis lige nu, hvor ungerne er store nok til at kunne selv, men ikke for store til ikke at gide være sammen med os.
Dagen idag må gerne blive ved lang tid endnu...

Det blev alligevel en god dag

Kulden og regnen fortsatte dagen igennem, men heldigvis startes ugen i kontaktgrupper med sjov leg, fis og ballade, og da min gruppe, som hver mandag - idag var ingen undtagelse - mangler cirka halvdelen af medlemmerne, endelig vandt en konkurrence, steg humøret betragteligt.
Ellers blev det en hektisk mandag med mange forskellige klasser og timer, meget at forholde sig til, mange skift. Det er dog rart lige at nå omkring stort set alle elever og få kigget hinanden i øjnene og mærke, at alle er ok.
Så alt i alt en god dag på skolen OG jeg kunne tage hjem kl 13.30 for at forberede hjemmefra :-)
Efter arbejdet kunne vi endelig komme afsted til hallen, hvor der summede af liv og glæde, forventning, spænding.
Min egen søn forklarede, hvordan han var lidt genert, men så dukkede nogle kammerater op, og de havde det så sjovt, at han helt glemte det indtil de skulle hjem igen :-)

September

Første mandag morgen i september byder på regn og rusk. Der er stadig mørkt, når vækkeuret ringer og blæsten hyler udenfor. Så skal der ledes længe efter morgensmilet.
Heldigvis lover vejrudsigten lidt mere sensommervejr senere på ugen. Jeg er altså bare mest til forår og sommer.