Læsetræning

Som I nok har opdaget er vi ret vilde med læsning og bøger herhjemme. Min læsning har dog stået stille længe. Jeg har svært ved at komme igang og koncentrere mig om de bøger, som jeg har lyst til at læse.
Børnene skal dog læse dagligt. Det kniber lidt med at overholde min egen regel. Jeg vil nemlig også have tid til at sidde med dem.
Knægten får læst højt om aftenen, hvor han følger med i teksten og læser noget af den højt.
Vi er lige blevet færdige med Hittebarnet fra Wammerswald. En lidt langsom historie, som dog alligevel fængede. Jeg tænkte efter de første par kapitler, at vi aldrig ville blive færdige, men den er eftertænksom og sidder fast bagefter, så giv den lidt tid.
En der hittede med det samme var Koks i Computeren. Den læste jeg for begge børn, og Jakob læste foran hele tiden, da han ikke kunne vente med næste kapitel. Vi grinede og gættede hele tiden på, hvad det næste kunne blive. En skør og sjov historie om at få fortællinger til at hænge sammen.




Ada har været heldig og er kommet med på et læseløft. Hun har været på det samme LUS (læseudviklingstrin) i lang tid og har brug for at mærke, at hun rykker sig. Vi har kæmpet for at få hende til at kunne lide at læse. Vi har bestilt KidsNews avisen i postkassen hver fredag, og den glæder hun sig altid til at få. Men romaner, det gider hun ikke. Jeg synes jo, de fleste bøger ser interessante ud, så det har været frustrerende at stå med hende på biblioteket og høre hende takke nej til alting.
Hun føler sig uretfærdigt behandlet hver gang, hun skal læse, for hun gider det ikke. Og med tweenageårene i fuldt sving, så kan det kræve ret store kræftanstrengelser at tage diskussionen dag efter dag.
Nu er der så en plan fra skolen. Og trods skrig, skrål og tuderi til start, så kører det nu. Hun SKAL læse fra forskellige genrer, bøgerne er skrevet op på en seddel, og læsetid, sidetal og alting noteres omhyggeligt. Og det er så tydeligt at se, hvordan hun bliver hurtigere. Så nu kører det ift. at få læst hjemme - og valgt bøger. For det handler ikke om, om hun synes bogen ser god ud, men om om det er den rigtige genre - og så skal den læses.

KidsNews

Gys og gru

fylder en del herhjemme for tiden.

Sønnike har besluttet sig for, at det er hans foretrukne genre, når han vælger læsebøger. Og han komemr rigtig godt igang, men bliver alligevel bange for, hvad der kan gemme sig i den mørke kælder. Så vi er gået over til nogle humoristiske gysere - som forhåbentlig kan overtage pladsen som yndlingsbøger for en tid. Jack Stump serien af Henrik Einspor





Datteren har gys som emne i skolen, og har i den forbindelse skrevet sin egen gyser.
Igen kommer det bag på mig, at hun har alderen til selv at skrive en historie - og den var endda god. Handlingen var sammenhængende, der var set-ups og pay-off. Der var brugt tillægsord, og lærermor var imponeret og tænkte lige, at så kan hun da lige få lidt flere udfordringer. Et råd og en formaning til mig selv til næste gang - lad læreren om at komme med rettelser, og lad forælderen rose. Det var jo for dumt. Jeg er jo vildt stolt af hende.
Det der med lektier skal jeg blive bedre til. Jeg er perfektionist, og det er mine børn også - der er ingen grund til at styrke den egenskab hos nogen af dem.

Flere bøger

Så skal der læses - Jakob er blevet en "læsehest", og han læser skilte, morgenmadspakker og alt andet, vi kommer forbi, så nu er vi igang med læse selv bøgerne til godnathistorie. I adventsgave fik han derfor disse, som stadig vækker glæde. Enkle historier.

Hvordan vi lever livet...

Godnathistorier er et helligt ritual i vores hjem og få straffe er værre end at miste godnathistorien. Her til aften var det min tur til at læse for skønne skønne Jakob, som ofte bruger sin 6-års logik meget fornuftigt.

Da vi skal vælge historie, tager jeg en biblioteksbog ud af hylden og læser titlen for ham ("Far, mor og hele balladen" af Glenn Ringtved).
"Den har jeg også fået læst på skolen til bibliotekstime"
Ingen yderligere kommentarer, så jeg spørger, om vi bare skal aflevere den igen.
"Mor, man må altså gerne læse bøger mere end én gang. Man kan jo ikke leve hele livet og kun læse bøger, man ikke har læst før"
Tag den...
Lidt kendt og lidt nyt - god plan sønnike :-)

Vi fik læst "Drengen, der voksede for meget" af Sisse Ramholt med illustrationer af Toril Bækmark. En meget anbefalelsesværdig bog, om at skabe rum og plads for drengen - meget konkret beskrevet og meget forståeligt og det ligger lige for at få talt om de børn, som det kan være svært at rumme i børnehave eller skole. Desuden er illustrationerne bare utrolig smukke, meget neutrale med få klare farver, der understreger det luftige og konkrete i bogen rigtig godt. For de ældste børnehavebørn og indskolingsbørnene.

Med Ada læser jeg "F for Fatima" af Lise Andersen - en bog om forholdene i Yemen, hvilket giver anledning til rigtig mange snakke om kulturforskelle, børneopdragelse, børns rettigheder til for eksempel at gå i skole, piger/kvinder i forhold til drenge/mænd, religioners ritualer (påklædning, mad mm.), rettigheder i samfundet til jobs, læger/hospital og meget meget mere. Hun ville slet ikke kunne læse bogen selv, men er meget nysgerrig og interesseret, og jeg synes bogen fungerer rigtig godt, da den tydeligt viser nogle af de problemstillinger der er - i hvert fald med vestlige øjne - i Yemen, uden vi møder en fuldstændig kuet pige. Fatima er en pige med lyst til livet, hun har kærlige forældre, som er forstående og lyttende, og alligevel møder vi kulturen og hverdagen, hvor kvinder og piger ikke prioriteres lige så højt som mænd. En meget realistisk bog uden at udstille Yemen som en verden af pinsler.

Ada læser selvstændigt med Spiderwick-fortællingerne af Tony DiTerlizzi og serien om Mini af Christine Nöstlinger. De to serier meget forskellige. Spiderwick præsenterer det fantastiske og utrolige univers, mens Mini er hverdags-serien, der helt konkret fortæller om de oplevelser et barn støder på i hverdagen. Ada har behov for begge, da sproget i Spiderwick-fortællingerne kan være udfordrende med mange nye ord og begreber, mens Mini-bøgerne bare kan sluges lynhurtigt.
Hun ønsker sig desuden bøger i serien "Min søster vampyren" af Sienna Mercer.

Jeg selv er igang med "Engelshjerte" af Maria Helleberg - en forfatter, jeg aldrig går galt i byen med.

Denne bog om Ann Sophie Rewentlow, der bliver gift til venstre hånd med Kong Frederik til trods for sin mors modstand.