Gys og gru

fylder en del herhjemme for tiden.

Sønnike har besluttet sig for, at det er hans foretrukne genre, når han vælger læsebøger. Og han komemr rigtig godt igang, men bliver alligevel bange for, hvad der kan gemme sig i den mørke kælder. Så vi er gået over til nogle humoristiske gysere - som forhåbentlig kan overtage pladsen som yndlingsbøger for en tid. Jack Stump serien af Henrik Einspor





Datteren har gys som emne i skolen, og har i den forbindelse skrevet sin egen gyser.
Igen kommer det bag på mig, at hun har alderen til selv at skrive en historie - og den var endda god. Handlingen var sammenhængende, der var set-ups og pay-off. Der var brugt tillægsord, og lærermor var imponeret og tænkte lige, at så kan hun da lige få lidt flere udfordringer. Et råd og en formaning til mig selv til næste gang - lad læreren om at komme med rettelser, og lad forælderen rose. Det var jo for dumt. Jeg er jo vildt stolt af hende.
Det der med lektier skal jeg blive bedre til. Jeg er perfektionist, og det er mine børn også - der er ingen grund til at styrke den egenskab hos nogen af dem.

Den første uge

Det har virkelig været hårdt og min forventning er da også at falde i søvn sammen med ungerne lige efter (måske under!) Disney sjov.
Jeg forhørte mig hos nogle af mine elever idag. Hvordan har de oplevet denne første uge.
En uge, som jeg har oplevet som kaotisk, stressende, presset til det yderste og virkelig energidræbende.
Men jeg fik da så lidt energi tilbage ved ungernes evaluering.
Det er dejligt at være sammen med sin kontaktgruppe hver dag. De er glade for halvtimes-modulerne (som allerede er hadet af lærerne - at gå ind i så mange forskellige klasserum på en dag, hvor der hvert sted skal etableres en klassekultur og stabilitet og orden er virkelig krævende), de når ikke at komme til at kede sig. De kan godt lide afvekslingen. De synes bevægelsesdelen er fantastisk (igen er vores egen vurdering nok, at vi ikke klarer denne del tilfredsstillende, men ungerne er meget tilpasse). De ønsker sig lektiecafe dagligt - de nyder ikke at have lektier, når de kommer hjem. De har kun et klagepunkt - frikvartererne er for korte - og med kun to frikvarterer på en dag, kan jeg kune give dem ret. Ingen pauser mellem frokost 11.30 og fri kl 14.50. Det betyder, at de bruger deres læsebånd, som ligger midt i dette tidsrum som en form for pause. De er godt klar over, at det ikke er hensigtsmæssigt, men der erbehov for en pause. Måske vi kan få lagt en pause mere ind. Over middag er de fleste lektioner dobbeltlektioner, og pauserne kunne evt. blive mere faste i dette tidsrum?

Min egen vurdering er stadig kaos - men jeg er virkelig glad for, at "mine" unger ikke oplever det sådan. Det giver lige gejst til at snuppe en uge mere :-)

Og de normaliserede weekender og fastlagt fritid kan jeg da godt vænne mig til. Jeg kan da ikke huske, hvornår jeg sidst bare har slappet af uden at have et par mulige arbejdsopgaver liggende på skrivebordet og i baghovedet med den lille "burde" som følgesvend. Nu har jeg bare FRI. Skønt.

Lektier, lektier, lektier

Både som lærer og forælder kan lektierne volde store problemer.

Mange får ikke lavet lektierne, og i undervisningen kan der gå for meget energi og tid med at registrere glemmere frem for at bruge tid på de lavede lektier.
Herhjemme går der meget tid med lektier. Datteren SKAL have alting lavet perfekt, og det kan til tider tage overhånd. Hun er heldigvis blevet bedre til at styre det selv, og kan ofte godt lide at arbejde med sine lektier - bare det ikke falder sammen med en legeaftale...

Men idag havde jeg lektiecafe for 2. gang.
10 elever mødte frem. De fleste gengangere fra sidst, men også et par nye.
Nogle kommer for at få hjælp til noget helt konkret. Andre bruger tiden på at sidde sammen med nogle bestemte kammerater, som de godt kan lide at være sammen med. Så nogle for fællesskabet og nogle for fagligheden.
Men som i undervisningen gælder det, at jeg kun kan trække de unge til truget, de skal selv vælge at drikke. Her kan jeg lidt bedre bruge mere tid på at overtale dem til, at det er en god ide at drikke, men det betyder ikke, at der er succes med opgaven.
Min samvittighed har det dog godt i dette forum. De elever, som ønsker hjælp, får hjælp. De elever, som ønsker en diskussion eller snak om et specifikt emne, har mulighed for det.
Og som i kontaktgrupperne skalbes der relationer på tværs af årgange og køn, hvor eleverne faktisk er meget nysgerrige for at høre, hvad de andres opgaver går ud på - en uforudset sidegevinst.

Lektiecafe

Lektiecafe er måske alligevel ikke så godt et ord. Eleverne kommenterede i hvert fald, at alt, hvad der kaldes lektier tillægges negativ betydning.
Alligevel dukkede ca. 12 elever op. Nogle var meget målrettede med nogle bestemte lektier, andre mere modstandere af konceptet men sendt i byen af deres forældre, andre igen tog cafe-delen meget bogstaveligt og lavede te og skrællede gulerødder og kiggede både på lektier, hyggesnakkede og så filmklip på deres computere.
Matematik var idag topscorer for spørgsmål, idet der var et enkelt engelskspørgsmål, resten var i matematik.
Der var deltagere fra 7., 8. og 9. årgang, både piger og drenge og elever med meget forskellige faglige niveauer.
Der var en afslappet stemning, de unge fordelte sig af sig selv mellem forskellige arbejdspladser og lokaler. De tog ind imellem en pause og hyggesnakkede eller kom og kiggede, hvad andre var igang med.
Jeg nød ikke at have en klokke til at ringe - jeg synes altid den afbryder os lige når vi opnår synergieffekten, lige der, hvor det ville være rart at være 5-7 minutter mere. Jeg nød ikke at skulle tysse på nogen eller pace nogen, fordi de tog en pause - ungerne besluttede selv, hvilket tempo, det skulle foregå i. Det var tydeligt, at nogle havde brug for pauser. Der var tid til at forklare helt fra bunden af, for de, der havde behov for det, og tid til at vise andre, hvad det spændende vil være, hvis man dvæler lidt længere ved spørgsmålet.
Det var nogle gode og rare timer - jeg glæder mig til næste mandag. 

Pusterum

Endelig skyllede jeg ind på den lille ø, hvor jeg lige kan få en pause og trække vejret (og sove sove sove sove), inden jeg kan kaste mig ud på sidste strækning inden weekenden.
Sikke nogle travle dage, fyldt med gode, positive og livsbekræftende oplevelser + lidt af den anden slags ;-)
Jeg ser frem til idag at være sammen med mine egne unger, da jeg de sidste 3 dage har arbejdet næsten konstant. Jeg nåede da lige hjem i halvanden time igår...
Jakob savner at sidde stille og læse, putte og se fjernsyn og blive nussekløet på ryggen, og det er bare så hyggeligt, så det er jeg klart med på.
Ada vil gerne have hjælp til lektierne, hun har fået sin første stil for, som skal være et eventyr på 1-2 computerskrevne sider!!!!! Ambitiøst, da jeg i overbygningen ikke kræver mere på mængdesiden, men så nok noget mere på indholdssiden, vil jeg forvente.
Og det er ok og spændende. En fin udfrodring, som Ada har godt af at arbejde med. Det er vanskeligt for hende at finde på, hun sidder og leder efter det "rigtige", og med skrivningen er man nok mere nødt til bare at gå igang og se, hvor man bliver båret hen, så kan der rettes bagefter - det er i hvert fald sådan det lykkes for mig. Jeg kender godt hendes indstilling - jeg synes selv at kunne huske de samme betænkeligheder og besværligheder, så jeg håber, jeg evner at hjælpe hende på vej og vi kan hygge os med det. Vores temperamenter er meget ens, og selv om jeg synes, jeg forstår hende rigtig godt, sker det desværre ofte, at vi kommer til at diskutere for meget - og så er det godt, vi har far, som kan komme og overtage jobbet :-)