OK - nogle der har et bedre bud på, hvad verden fortæller mig, hvis det kke er, at jeg bør gå i hi? Bommerterne kommer som perler på snor med en start søndag, hvor jeg ved udpakningen - efter et i øvrigt fantastisk instruktørkursus - konstaterer, at jeg ikke har min bærbare med hjem - den står så på FYN! Korrekt læst - på FYN. Børnene mente, jeg måtte køre efter den, men jeg nøjedes nu med at ringe rundt og lokalisere maskinen, hvorefter den er bragt til opbevaring på ukendt tid... Håber den finder vej Nordjylland igen.
Allerede mandag morgen kan jeg konstatere migræne - men jeg har ikke flere migrænepiller til rådighed, da den forgangne uges anfald ville ende ud i et medicinoverforbrug (godt neurologen er klar i december...). På arbejdet drillede opgaverne lidt, og tiden gik og gik. Det toppede jeg med en smæklås, som holdt mig fanget lidt for længe, så jeg kom for sent i hallen til gymnastik, hvor jeg måtte sende sønnike med en nabo hjem, for at få samlet op og tilføjet et par opgaver til listen. For at fjerne fokus fra de mange opgaver, slog jeg da lige hovedet ind i bildøren, så kunne jeg ømme mig på hjemvejen i stedet.
Tirsdag tiltog migrænen, og jeg måtte da også kapitulere og vende næsen hjemad fra job - kun for at se bagenden af toget... Heldigvis er der en indendørs bænk på Skørping station, og jeg havde også medbragt min vandflasken. For lige at understrege det der med, at tog kører til tiden, kom jeg da også for sent senere på dagen, da jeg ville have været med toget ud for at se til min far, som jeg godt kunne ønske havde det bedre. I stedet smuttede jeg hjem og doblede op på pillerne og måtte melde afbud til bestyrelsesmødet.
Onsdag fortsatte migrænen :(((( OG Jakob fik feber og hoste. Så vi var begge to hjemme. Heldigvis underholder han sig selv med wii, tablet eller nintendo, så hører man ikke mere til ham. Og jeg kan vist kun brillere med, at en rykker kom med posten.
Torsdag morgen havde jeg det også godt, men det kan dagen da heldigvis ændre på. Forsøget med at få linser tog ikke alene et par timer at få sat selve linserne i (og det var altså kun for at få dem proppet derind en enkelt gang. 2 mand høj om at holde øjet åbent og få de pokkers linser til at sætte sig fast og ikke bare smutte ud igen! Ja den ene optiker foreslog sågar, at mit ene øjenlåg havde noget siddende bag sig, som gjorde, de ikke kunne komme i!) Gåturen rundt bagefter viste, at der lige skulle ændres lidt i styrken og vupti, sådan fikses en gang hovedpine. Nu er jeg så nået til at få linserne pillet ud og sat et ny par i igen - helt selv!!! Og kun med cirka ½ times forbrug. Dygtig pige. Og masser af overskydende tid - så 1 times tid i venteværelset hos lægen med datteren, kun for at konstatere, at hendes fod skal røntgenfotograferes - i morgen kl 9.00 - er da ikke for meget. I venteværelset kedede jeg mig slet ikke, for jeg havde meldt Jakob fri fra SFO, og det blev meget tydeligt, at jeg ikke ville nå at hente ham, så da jeg endelig fik fanget personalet, nåede de lige at stoppe knægten fra at forlade skolen.
Nu sidder jeg så herhjemme og tænker, at de der karakterer og elevplaner skulle have været lavet, matematikopgaverne rettet. Og i morgen skal planerne lige ændres lidt, pga den der fod. Ja, og så skal linserne da også ud igen... Joeh, den her uge har da budt på lidt rigeligt overraskelser.
Men det kunne da have været meget værre... Meget meget værre...
Men et lille pust i den rigtige retning ville da ikke gøre noget.
