BILLEDBØGER
Små døde dyr af Ulf Nilsson og Eva Eriksson. Bogen her er så sød, og inviterer til en grundig og alvorlig men på samme tid humoristisk snak om døden.
Dyrene, der dør - enten selv, eller skal slagtes. Er de syge, og er det synd for dem - alle sammen? Er store dyr bedre end små dyr? Og kan de bare kravle op igen, når de får det bedre? Fine små digte om hvert dyr gør fortællingen sød og højner det kunstneriske niveau. Futte - lillebror, der stiller alle de dumme spørgsmål. Fortælleren, der ikke er så meget for døden, og Ester, der styrer slagets gang. 3 børn, der får en eftermiddag til at gå med at filosofere over døden og holde begravelser for dyrene.




Astrid Lindgren: I skumringslandet. En klassiker, som vækker følelserne frem under læsningen. Man går aldrig fejl af Lindgrens fortællinger.

"Drengen, der voksede for meget" af Sisse Ramholt med illustrationer af Toril Bækmark. En meget anbefalelsesværdig bog, om at skabe rum og plads for drengen - meget konkret beskrevet og meget forståeligt og det ligger lige for at få talt om de børn, som det kan være svært at rumme i børnehave eller skole. Desuden er illustrationerne bare utrolig smukke, meget neutrale med få klare farver, der understreger det luftige og konkrete i bogen rigtig godt. For de ældste børnehavebørn og indskolingsbørnene.

"Drengen og Morgenstjernen" af Josefine Ottesen


Joyce Dunbar og Gary Blythe (genfortalt af Vagn Lundbye): Her er livets stjerne: Smukke billeder med enkel poesi, der genfortæller juleevangeliet smukt. Digtet udbygges efterhånden, så vi starter med slutningen og sætter mere og mere på foran, så vi på sidste side hører hele fortællingen. Billederne er utrolig detaljerede og levende og suger os med ind i fortællingen.


En sikker succes.

Dovendyret af Daniel Zimakoff og Lea Leten: En sjov lille fortælling om både et dyr og om en dreng og hans forståelse af voksenverdenen, og hvordan forældre og børn må tale sammen om vores opfattelser af virkeligheden :-) God til en snak med dit barn bagefter.

Fra idag er vi cool af Susann Opel-Götz: Forsiden i sig selv kan ikke få en dreng til at lade være med at åbne for historien :-) Læs bare.
HØJTLÆSNING FOR SKOLEBØRN
"F for Fatima" af Lise Andersen - en bog om forholdene i Yemen, hvilket giver anledning til rigtig mange snakke om kulturforskelle, børneopdragelse, børns rettigheder til for eksempel at gå i skole, piger/kvinder i forhold til drenge/mænd, religioners ritualer (påklædning, mad mm.), rettigheder i samfundet til jobs, læger/hospital og meget meget mere. Hun ville slet ikke kunne læse bogen selv, men er meget nysgerrig og interesseret, og jeg synes bogen fungerer rigtig godt, da den tydeligt viser nogle af de problemstillinger der er - i hvert fald med vestlige øjne - i Yemen, uden vi møder en fuldstændig kuet pige. Fatima er en pige med lyst til livet, hun har kærlige forældre, som er forstående og lyttende, og alligevel møder vi kulturen og hverdagen, hvor kvinder og piger ikke prioriteres lige så højt som mænd. En meget realistisk bog uden at udstille Yemen som en verden af pinsler. Bogen kan læses for børn på mellemtrinnet - jeg synes det er vigtigt at læse den højt, da barnet møder en meget anderledes verden, som der er behov for at få talt om.
Ken Denning: Balder bøgerne. Hvilken ufattelig humor. Hvor har vi grinet af Balder, der kan finde på de mest utrolige og opfindsomme historier. Balder, der får vendt hele verden på hovedet, og får os til at tænke over alle de ting, vi hele tiden skal, fordi vi skal. Vi slugte samtlige Balder bøger på stribe, og der var stor sorg, da vi sluttede af med "Farvel og tak, Balder"
Peter Gotthardt: Feerne i Rosendalen
Ole Lund Kirkegaard: Gummi-Tarzan, Albert, Otto er et næsehorn, Lille Virgil, Orla Frøsnapper, Frode og alle de andre rødder. Alle sammen klassikere, som kan læses på forskellige alderstrin - derved vil det være forskelligt, om det er læs-selv eller læs højt.



Jens Sigsgaard: Palle alene i verden. Når den læses højt for de aller-yngste skolebørn eller de ældste børnehavebørn holder den helt klart endnu.

Historierne om Vitello bliver klassikerne for vores børn. Som jeg husker Lotte og lillebror, sådan kommer de til at huske Vitello. Vitello er fræk, sjov og tør tænke alle de forbudte ting. Han er fantastisk, og alle historierne læses med stor interesse, smil, gys og glæde.

Disney: serien om klokkeblomst og feerne. Egentlig hedder de læs-let bøger, men hjemme hos os var interessen for bøgerne der tidligere end evnen til selv at læse dem, så derfor blev det højtlæsning
Neil Gaiman: Coraline. Om den unge pige Coraline - ikke Caroline. Hun er lige flyttet til et stort og mystisk hus. Hendes forældre arbejder meget, og hun går rundt alene meget af sin tid. Hun udforsker huset, hvor der også bor et par ældre kvinder med katte og en mand med et loppecirkus.
Coraline finder en mystisk dør og en dag kryber hun igennem døren og finder en parallel verden - her bor en mor, som har tid til hende, og som ønsker Coraline skal blive hos hende. Coraline finder dog ud af, at denne mor er ond, og hun kæmper mod hende, for at komme tilbage til sit almindelig liv.


Elektriske Heidi på tur af Elisabeth Gjerluff Nielsen. En fantastisk bog. Heidi gør tingene på sin helt egen måde - som er helt anderledes end de voksnes. Vi hører om hendes oplevelser via to børn, hun egentlig er barnepige for. Heidi sender dem breve om sin sommerferie, mens de selv går og venter på, deres forældre kan holde ferie. Sammen med bogen er der en CD, da Heidi godt kan lide at spille musik. Nogle sange er lige så skøre som Heidi, men ungerne har lyttet til numrene igen og igen og igen, og nu er de så blevet udvidet med et dansenummer koreograferet af Ada. Jeg ved, Elisabeth Gjerluff også har opsat bogen som teaterstykke. Der er desuden en etter - med titlen Elektriske Heidi
Yana og Eliah af Martin Glaz Serup og Lillian Brøgger. Glæder jeg mig rigtig meget til at læse højt for børnene. Det blev desværre ikke den store succes. Alle de mange enkeltstående historier om forskellige børn i starten var ikke en succes - måske fordi vores forventning til bogen ikke var, at de mange små hjistorier var fuldstændig adskilte. Og så ligner historierne hinanden meget med en filosofisk form og langsom fortællen, der gør, at historierne ikke skal læses op umiddelbart efter hinanden. En enkelt fortælling i ny og næ havde måske ændret oplevelsen.
Jeg må erkende, at vi ikke fik læst færdig - hvilket ikke er hyppigt forekommende herhjemme...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar