Hu hej hvor det går

Der er drøn på hverdagen.
Mange nye klasser og elever på skolen betyder, at der skal bruges en del energi på at opbygge fællesskaber, vaner og rutiner. Grænserne afprøves.
Herhjemme gør yngste mand sine første erfaringer med skoleverdenen, og han er fuldstændig vild med det.
I går var jeg lidt mat i sokkerne ved aftensbordet og syntes, dagen havde budt på lige rigeligt med larm. Jakob melder straks ind i samtalen og fortæller, at han har et rigtig godt forslag, der kan løse det problem: "Du skal bare lære dem et "stille"-tegn, mor" :-)
Hvor fantastisk at barnet, efter 14 dage i skolen, allerede har fundet et par gode tricks - at jeg så allerede har forsøgt at lære mine elever dette trick, er jo sagen fuldstændig uvedkommende.
Men for pokker, hvor kan sådanne lektioner ryge op i røg, når der er besøg fra tandlæger, andre lærere, der lige skal "låne" en elev, et bid i egen tunge, sedler, der lige skal uddeles. Når der så skal skabes ro efter hver forstyrrelse kan matematiklæreren godt få en smule frustration i øjnene over den smule tid, der bliver tilbage til faget. Men ro på søde ven, tiden er godt givet ud. Godt begyndt er halvt fuldendt og det gode og trygge fællesskab er basis for den gode indlæring.

Sikke en fest vi har haft nu i nat...

Åh ja, åh ja, åh

Hold da op. Så var der vejfest. Og til trods for en lidt skidt start med en syg knægt, der ikke havde lyst til at deltage hverken i morgenmad eller hoppeborg!
Hen på eftermiddagen meldte farmand også pas og måtte en tur omkring sofaen, hvor de to hyggede med tablets, tv, og - tror jeg - lidt snolder.
Imens gjorden den store pige sig klar hos en veninde, og jeg skal da lige love for, at det kompenserede for min egen mangel på samme.
Jeg nåede ikke at få klædt om til aftenfest og kom som jeg gik og stod.
Og til trods for, at det tidligt tyndede ud i gæsterne nåede festen uanede højder, og jeg skal da lige love for, at jeg her kl 9 - efter ca 4 timers søvn - har en tunge som sandpapir.

Hvor er det fantastisk at grine og hygge sig sammen med en flok dejlige kvinder - der bor også mænd i kvarteret, men de måtte opgive og overgive sig til søvnen, måske havde kvinderne overtaget i forhold til samtalerne og emnerne?

Dagen idag byder på en dreng, der er lidt mere frisk, en datter der sover efter en lang og god aften med sine veninder og en mand, der stadig sover.
Lidt arbejde, en del praktiske gøremål i det lille hjem, lektier med datter og sikkert et par overraskelser (en gå eller cykeltur vil nok være en meget god ide)
Jeg selv får nok også brug for en lille lur, men ellers er humøret højt og glæden sidder stadig tilbage i kroppen - jeg synes ikke den plejer at kunne mærkes helt ud i muskler og led (men det er måske alderen? Og den må vi hellere tage på et andet tidspunkt)

Så skal der startes

Så er det alvor - nu vil jeg prøve, om jeg kan vedligeholde en blog...

Jeg har leget med tanken i et stykke tid, men har ikke rigtig fundet frem til, hvorfor det er, lige præcis jeg har brug for en blog. Hvorfor skulle andre læse, det jeg skriver.

Men nu har jeg så haft behov for at lære at lave en blog, så nu må jeg igang. Om der er interesserede læsere eller ej, så skal det prøves.

Jeg har ingen bestemte intentioner med bloggen, men det kunne være et sted, hvor jeg kan dele mange af de ideer jeg får som lærer i overbygningen i folkeskolen. Og dele mine pædagogiske tanker.

Men familielivet fylder også en del, så at undgå at komme omkring forældredelen, konedelen eller hold-nu-styr-på-det-hele-delen kan jeg nok slet ikke lade være med.

Jeg er meget engageret i den lokale gymnastikforening og elsker at lave gymnastik - omend det er ved at blive en smule forandret i udtrykket, når kroppen gør sig vanskelig og under ingen omstændigheder vil agere som da jeg var 16 - eller 25 - eller 30 ...

Godt på vej mod de fyrre - den modne kvinde med styr på karriere, familieliv og sig selv?

Det må vise sig, hvad bloggen udvikler sig til - nu er jeg i hvert fald igang :-)