Der er drøn på hverdagen.
Mange nye klasser og elever på skolen betyder, at der skal bruges en del energi på at opbygge fællesskaber, vaner og rutiner. Grænserne afprøves.
Herhjemme gør yngste mand sine første erfaringer med skoleverdenen, og han er fuldstændig vild med det.
I går var jeg lidt mat i sokkerne ved aftensbordet og syntes, dagen havde budt på lige rigeligt med larm. Jakob melder straks ind i samtalen og fortæller, at han har et rigtig godt forslag, der kan løse det problem: "Du skal bare lære dem et "stille"-tegn, mor" :-)
Hvor fantastisk at barnet, efter 14 dage i skolen, allerede har fundet et par gode tricks - at jeg så allerede har forsøgt at lære mine elever dette trick, er jo sagen fuldstændig uvedkommende.
Men for pokker, hvor kan sådanne lektioner ryge op i røg, når der er besøg fra tandlæger, andre lærere, der lige skal "låne" en elev, et bid i egen tunge, sedler, der lige skal uddeles. Når der så skal skabes ro efter hver forstyrrelse kan matematiklæreren godt få en smule frustration i øjnene over den smule tid, der bliver tilbage til faget. Men ro på søde ven, tiden er godt givet ud. Godt begyndt er halvt fuldendt og det gode og trygge fællesskab er basis for den gode indlæring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar