Arbejdstid

Puha
Endnu en weekend i arbejdets tegn.
Overblikket er ikke helt på plads endnu.
Datteren har været på weekendtræning med landsdelsholdet - se et helt andet indlæg for mere om det!
Manden har været ude og føjte med sin søster.
Jeg havde planlagt kvalitetsleg med sønnike, men han endte med at få sin bedste ven på besøg, og de har leget så utroligt godt, at jeg har haft ro til at arbejde. Igen.
Som lærer er arbejdstid jo en underlig størrelse. Hvornår arbejder man egentlig? Altså det der ud over undervisningen, de konkrete møder, hvad er så arbejde? Er det arbejde, når man læser en roman til brug i undervisningen? Er det arbejde, når man er kørt i Spar for at handle til hjemkundskab eller fysik? Er det arbejde, når man surfer rundt på nettet, for at finde hjemmesider med relevant information om et bestemt emne? Kan man forberede sin undervisning, mens man skræller kartofler eller slår græs? Og er det så arbejde?
Mange gode spørgsmål.
Jeg har valgt - for mange år siden - at skrive min arbejdstid ned i regneark.
Det var under "de gamle" arbejdstidregler, så derfor er regnearket delt op i kategorier: undervisning, pausetid, skole-hjem-samarbejde, teamsamarbejde, afdelingsmøder, pæd.rådsmøder, matematikvejleder, kursus, MUS-samtale, fagudvalg, tværfaglige teammøder, elevplaner og elevsamtaler, individuel forberedelse, klasselærer, pædagogiske arrangementer, hytteture/lejrskoler.
Jeg skriver den planlagte arbejdstid ned indenfor hvert felt, og som skoleåret går regner regnearket den procentvise brug af hver pulje ud.
Samtidig summerer jeg op og vurderer den samlede arbejdstid - også pr. uge.
Dette skoleår er jeg for første gang i mange år på fuld tid. Jeg har gennem mange år valgt at være på nedsat tid, da jeg synes, jeg har svært ved at nå opgaverne i dagligdage - og det kan jeg da virkelig godt forstå.
Dette skoleår har jeg pt. en arbejdstid på lidt over 51 timer om ugen, og jeg har - efter 8 ugers skolegang - leveret 72 "overtimer" (og flere opgaver inden jeg er klar til mandag morgen). Man kan jo ikke tale om overtimer, da arbejdstiden jo er fleksibel, så der kan komme perioder med mindre arbejde senere på året.
Min erfaring er dog, at den mest arbejdsbelastede periode har vi endnu til gode - det er nemlig tiden med skole-hjem-samtaler.
Men jeg kan godt forstå, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg er klar over, at med 40 ugers skolegang skal der med et fuldtidsarbejde leveres 41-42 timer ugentligt, men derfra og til 51 timer er der et stykke vej. Og selv om mange kan fortælle om, hvordan man i andre jobs også arbejder meget - måske 60 eller 70 timer om ugen, så har jeg ikke indrettet mit liv, så det kan bære så mange arbejdstimer. Jeg har ikke valgt et job, der giver en løn, som gør det mulgit at ansætte rengøringshjælp, au pairs og spise på restaurent eller lignende.
Min familie må betale prisen sammen med mine fritidsaktiviteter, som betyder meget for mig og mit mentale helbred.
Men jeg bestemmer jo selv - jeg kan jo bare stoppe inden jeg når så mange timer. Jeg kan lade være med at skrive beskeder til forældre og kolleger om elevernes trivsel, jeg kan lade være med at tage opgaver med hjem og rette, og jeg kan lade være med at forberede mig og vælge en bog, som jeg kan undervise bevidstløst efter.
Men vil jeg så kunne lide at være lærer? 
Her kunne jeg så skrive en masse om lockout, lærernes image og alt det der, som faktisk piner mig så meget, at jeg vælger at være døv.blind og (næsten) stum omkring det...
Kvalitet kræver forberedelse. Engagement og entusiasme kræver tid til fordybelse.

Hvordan blev hun så stor?

Sikke nogle overvejelser jeg fandt mig selv i denne morgen.
Ada er startet på landsdelshold, og det er blevet tid til den første weekendtræning.
Da vi skulle pakke blev jeg pludselig meget opmærksom på, at holdet faktisk spænder over aldersgruppen 4. til 7. klasse. Min datter skal på weekend med 7. klasser! Hun er lige blevet 10! Sådan nogle er børn er godt nok store - jeg er selv lærer i en 7. klasse. De snakker om kærester, popidoler, bevæger sig rundt på nettet, og de sover sikkert ikke ligefrem klokken 21. Eller det ved jeg, de ikke gør.
Hvor bliver hun stor, hvor bliver det godt for hende at få lov at spejle sig i en flok større børn, men hvor skal jeg også lige indstille mig på, at en helt ny og større verden åbner sig for hende.
Hvor mange penge skal hun have med til cafeteriet? Hvor store begrænsninger og hvilke snakke bør vi have om mobiltelefonen ift. sms, net og telefonopkald.
Hun er jo ikke den eneste 4. klasse afsted, og jeg kan da også godt mærke, at hun er klar til flere udfordringer. Hun er bare sådan en naiv lille pige...
Ada glæder sig og har selvfølgelig ingen bekymringer, så det er jo kun mig som forælder, der lige skal indstille mig på endnu en forandring og endnu engang et mere modent barn. Hvor blev den lille tykkindede, skaldede baby af, som jeg sad med for 10 år siden?

Adas første skoledag i 4. klasse, august 2013, næsten 10 år

Ada 3 dage gammel

SORT, sort, sort

Ikke som i den nye sort, men som i den kulsorte samvittighed.
Aldrig har jeg følt mig så hjælpeløs og uduelig.
Jeg har altid synes, at man umuloigt kan komme for sent til at hente sit barn i institutionen...
Alligevel lykkedes det mig helt at lade være med at hente min søn!!!! SFO'en ringede og ringede - også til min mand og hele kontaktregistret, så nogen kunne komme og hente ham.
Heldigvis har vi en meget ansvarlig 10-årig datter, som fortjener en heltemedalje (og hvis hun ønskede sig en pony, så var det nu, hun kunne score den, men hendes største ønske vil nok være en tur i svømmehallen/legeland eller lignende). Hun kommer hjem fra en cykeltur til og fra skolen for at aflevere en veninde derovre, hører om problematikken og hopper på cyklen med det samme for at hente lillebror - ingen spørgsmål, ingen brok, bare afsted.
Begge ungerne tager det i højt humør - sikke sjovt at prøve det!!! Jeg er som faldet ned fra månen, da jeg endelig indhenter børnene og får dem pakket i bilen. De får is og krammere, mens jeg stadig stirrer ud i luften og undrer mig over, hvordan det er sket.
Alt endte godt i vores lille familie...
Men hvad med de pædagoger, som stod i situationen????
Ja dem må jeg have navngivet og begynde at gøre bod - hvornår jeg igen kan vise mig på skolen og i fritteren uden at få lyst til at kravle langs med fodlisterne vides ikke...

Inspiration

Hvad søvn ikke kan gøre.
At sove længe - til kroppen af sig selv er klar. Pludselig følte jeg mig inspireret.
Jeg har længe vidst at vores 7. klasse i uge 41 skal lave deres første projekt omkring computerspil, og jeg har haft det i baghovedet siden foråret!
Alligevel begynder den konkrete planlægning at presse sig på, og det har været lidt vanskeligt.
Pludselig her til morgen er jeg så inspireret til, at lave forslag til problemformuleringer, således eleverne denne første gang kan vælge at bruge en plan, der allerede er sat igang. Projektet bliver kun af 3 dages varighed, så de har ikke meget tid, og det bliver vanskeligt at gøre de store tanker, men det bliver en begyndelse for dem.
Endnu er det kun første udgave :-)

projekt computerspil 7. klasse

En halv fridag

Juhuuu, jeg har ikke undervisning i morgen tidlig. Vækkeuret slås fra, så skal jeg sove længe :-)
Og indhente lidt på arbejdet: Rette matematik opgaver, lave indstillingsskemaer, planlægge møder i ressourceteamet
Og komme i haven: Slå græs, klippe hæk og buske - plus samle op. Feje og tage det værste ukrudt.
Og nyde børnene: Hyggesnakke, hjælpe med lektier, læse højt, spille et spil.
Og tid til mig selv: File fødder, se TV, læse en god bog, læse i Samvirke, lave en gofd frokost.

HEYYY - jeg aner et problem. Det evige dilemma...

Kontakter

Fedt fedt fedt
Har haft en fantastisk arbejdsdag.
Eleverne er delt ud på kontaktgrupper efter at have brugt starten af skoleåret på at se hinanden lidt an. Idag havde vi en hel skoledag sammen med vores gruppe med det formål at ryste gruppen sammen og lære hinanden bedre at kende.
Vi besluttede at gøre det til en aktivitetsdag, udendørs med konkurrencer og lege, hvor fokus dog skulle være på sammenhold og oplevelse frem for point og vindere.
Vi havde nået at lave et par aftaler på mit hold omkring fælles udseende. De ældste drenge er af en eller anden grund meget fascinerede af overskæg, så gruppen blev hurtigt enig om at male skæg på os alle. Som modspil dertil blev vi også enige om rottehaler. Et navn og flag er da også et must og team moustache blev en realitet. Logoet, som blev lavet som flag/rygmærke blev en mund med fortænder, overskæg i 2 farver og en tunge, der rækkes ud. Og så navnet. Det fede er, at der blev plads til forslag fra flere elever, og taget hensyn til hinanden i processen.
KLAR til start :-)
Der var sejre, der var uafgjorte og der var tab. Men der var hele tiden godt humør, opbakning, plads til alle og grin. Ingen klager over vejret, aktiviteter eller dommere. En fantastisk flok unge mennesker, hvor nogle bagefter udtaler, at de ikke var klar over, der gik så søde/sjove/dygtige elever i de andre klasser. MISSION ACOMPLISHED. :-) :-) :-)
Da vi skulle vælge dagens teamplayer blev mange navne nævnt, og det var umuligt at fremhæve en foran alle andre. Så vi sluttede af med et helt hold smilende teenagere og teamplayere.

Der går alt for lang tid imellem

Kender I det, at man ikke får set nok til sine venner og familie. Det er ikke fordi, man ikke vil, men mellem hverdagen med skoleaktiviteter, klasearrangementer, sport og weekendens opsamling på aktiviteter, rengøring og vasketøj, havearbejdet og måske en stille familiestund, ja så er det som om et halvt år hurtigt kan gå, selv om man gerne ville ses meget tiere.
Endelig havde vi reserveret tid i kalenderen til at se min barndomsveninde og hendes mand og børn i søndags. Det var rigtig hyggeligt endelig at se hinanden igen. Heldigvis kender vi hinanden så godt - ja siden hun blev født (hun er yngst) - at vi ikke skal bruge tid på at lære hinanden at kende. Her hjælper det også, at være facebook-bruger. Mange synes, at man kan bruge for meget tid der, og der kan falde en del kommentarer, men når alt kommer til alt, er det for mig en god måde at holde hinanden opdateret i en travl hverdag. Man kan følge med via billeder og små sjove kommentarer, følge med i holdninger til nyheder mm. Det er også en måde at holde venskaber ved lige på. Jeg ville nødig undvære.

Som ekstra bonus fik vi lækker frokost inklusiv dessert ;-)

enchiladas
S'mores brownies