lørdag den 26. april 2014

Kunskapsskolan i Lund

På studietur med mine kolleger.
I det hele taget et fantastisk koncept at være på studietur. Noget jeg kun husker fra min studietid, men som er lige så givende i mit arbejdsliv. At få 2½ dag sammen med 12 kolleger. Vi burde have været med alle sammen. Hyggeligt, sjovt og fantastisk. Hvor er det dejligt med tid til både at diskutere faglige emner - både i forhold til studieturens oplæg, men også bare i forhold til vores hverdag. At se tingene lidt på afstand i fællesskab. Vi bliver nok aldrig enige om, hvordan den bedste skole ser ud, men det er fedt at blive udfordret og diskutere fordele og ulemper. Vi vægter bare forskellige ting højst.
Det at være sammen i længere tid betyder også, at vi kommer tættere på hinanden. På et tidspunkt har vi fundet ud af, hvor vi bor, hvem vi bor sammen med osv, så snakken kommer ind på en lidt længere livshistorie for hver enkelt. Vi ved mere om hinanden. At bo på hostel på sovesale giver også et mere intimt fællesskab. Hvem snorker, hvilke vaner har vi, hvem er A- og B-mennesker osv
Jeg håber, der bliver mulighed for en sådan studietur en anden gang. Med endnu flere kolleger :-)

Men det var jo turen til Lund, der var årsagen til studieturen. En kundskabsskole. En friskole. Baseret på svensk skolelovgivning i forhold til mål og økonomi.
Skolen har færre lærere end vanligt. Der er meget selvstudie på skolen. Til gengæld vægtes en ugentlig individuel samtale højt og daglige opfølgning på målsætninger.
Jeg kunne godt lide skolens start og slutning som ramme på dagen. Alle mødtes hver morgen til 15 minutters morgensamling, hvorefter eleverne har en halv time med deres basisgruppe. Her ses der nyheder og hver enkelt elev planlægger dagen og får planen godkendt af basislæreren. Hver eftermiddag sluttes skoledagen af (dog blev nogle elever længere, mens andre tog hjem...) med 10 minutters opsamling og refleksion over dagen. På begge seancer skriver eleven i deres logbog. Logbogen er udleveret fra skoleårets start, og der er faste felter, som skal udfyldes.
Når eleverne starter på skolen i 6. klasse (skolen er for 6.-9. klasse), undersøges det, hvilket niveau eleven er på, og der laves mål for elevens niveau til afslutning i 9. klasse. Herefter udfyldes en 4-års-plan, hvor det tydeliggøres hvordan eleven må udvikle sig for at nå sit mål.
Skolen har nedbrudt læringsmålene i 45 trin, som bygger ovenpå hinanden (i svensk, matematik, engelsk og moderne sprog (tysk, fransk eller spansk). Så eleven kunne eksempelvis starte på niveau 7 og ønske at nå til niveau 37, hvilket betyder, eleven skal stige 30 trin i løbet af de 4 år - svarende til 7-8 trin årligt. I logbogen er skolerårene delt op i terminer og samtlige uger er skrevet på, så det bliver enkelt at beslutte, at en bestemt uge, skal eleven have rykket sig til næste niveau i faget, således de slutter 9. på det ønskede.
Det virker meget gennemtænkt og simpelt. Målene er tydelige for eleven.
Samtidig har skolen opbygget en portal, hvor der til hvert niveau i de pågældende fag ligger undervisningsmaterialer og beskrivelser, således elev og forældre let kan se, hvad der skal til, for at rykke sig til næste niveau. Der ligger øvelsesopgaver, der står, hvilke forelæsninger eleven skal deltage i, og til at løse opgaverne tilbydes der dagligt workshops i fagene, hvor eleven kan få hjælp til sine opgaver. Alle trin afsluttes med en opgave, som giver en karakter, der påføres elevens digitale karakterblad.
Lærerne skal ikke bruge meget tid på at lave undervisningsmaterialer, og når de vælger at lave nogle, skal de sendes til et center, som lægger materialerne på portalen, så opgaven bliver tilgængelig for alle. Eleverne har ingen bøger, al undervisning foregår via portalen.
Hver uge udfyldes næste uges plan i samarbejde med en lærer, hvor der evalueres på opnåelsen af denne uges mål. Læreren evaluerer med eleven på samtlige skolens fag. Dette kan gøres pga. de tydelige mål og portalen, som hele tiden viser, hvad der skal gøres på næste trin. Denne samtale er et af de vigtigste omdrejningspunkter for skolen.
Hver dag udfylder eleven så dagens plan og ved skoledagens slutning evalueres dagen.

Kunsskapsskolan er samtidig et aktieselskab, som tjener penge på at holde skole. Dette lykkes på grund af effektiviteten. Lærerne kan spare meget forberedelse. Der er ikke behov for helt så mange lærere, da meget af elevernes dag er selvstudium. Lærernes lønninger er desuden ikke fastlagte af fagforeningen, men til forhandling og besluttes af skolelederen.
Ulemperne ved skolen, synes jeg, er det store fokus på disse 4 kundskabsområder. Hvad skete der lige med alle de andre fag og de sociale kompetencer? Eleverne undervises også i disse fag, men ikke efter samme principper. Naturfag dækker over fysik, kemi, biologi. Samfundsfaglig er geografi, historie, kristendom og samfundsfag. Hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og sløjd er der ingen faglokaler til, og eleverne får undervisning i disse fag på en årlig ugentlig tur på en lejrskole, hvor hele ugen bliver brugt på fagene. Musiklokale findes på skolen. For at have fysik/kemi får eleverne lektioner, som de skal møde op til ligesom herhjemme. Hvordan de fastsætter mål her, ved jeg faktisk ikke - det er vist noget, jeg skal spørge ind til.
Eleverne får gruppeopgaver og har en basisgruppe, så de arbejder med sociale kompetencer, men de bliver for utydelige efter min mening.
På eleverne rundvisning var det dejligt at opleve miljøet som et helt almindelig ungdomsmiljø med nogle meget koncentrerede og målrettede elever og andre mer ukoncentrerede og afslappede. Så om dette er verdens bedste skole, det ved jeg ikke, men den har i hvert fald givet anledning til mange tanker, mange diskussioner og udfordrer os på vores forestillinger om skolen.

Skolens værdigrundlag synes jeg rigtig godt om - at den enkelte elev arbejder i sit eget tempo med sine egne mål og dermed ikke undervises i samme klassefællesskab hele tiden. Elevernes kendskab til og ansvar i forhold til deres læring synes jeg også rigtig godt om - sammen med den nære kontakt og konstante opfølgning på elevens udvikling. Frihed under ansvar. Men her har en privat skole nogle vilkår, som en folkeskole ikke har. Nemlig, at elever eller familier, der ikke bakker op om og påtager sig ansvaret, kan på en friskole finde en skole med et andet værdigrundlag på skolens opfordring - altså de kan smide eleven ud. Hvorimod folkeskolen må opdrage på familien.

Der er plads til mange flere tanker og udfordringer i forhold til skolesynet, så kom gerne med en kommentar :-)