Nyt liv i enhedskolen

eller Ny Nordisk Skole
Efter besøget på Kunnskapsskolan i Lund blev lærerne i hovedstaden til nogle fornøjelige timer og fællesspisning, så vi om fredagen kunne deltage i seminar for netværket "Nyt liv i enhedskolen"
Et netværk vi blev en del af for lidt over 2 år siden i forbindelse med overbygningens udviklingsprojekt.
I netværket afprøvede vi vores ideer og videreudviklede og lærte af de andre skolers erfaringer.
Samtidig besluttede vi at blive en del af Ny Nordisk Skole i samarbejde med netværket.
Denne fredag var Ørestadsskolen vært for seminaret.
En imponerende flot og gennemtænkt pædagogik og arkitektur, der går hånd i hånd. Det er let at blive imponeret, når alting står nyt og flot.Og se hvordan etagerne passer til de efterhånden ældre elever. Hvordan udearelaer og pauseområder er tilpasset alderstrinnet. Hvordan der er tænkt i åbne rum og forskellige læringsrum for alle. Så kan man da godt tænke, at det er lidt ærgerligt, vi ikke lige har en masse millioner til at bygge vores 70'er bygning om.
Men det er jo ikke kun det ydre, der tæller. Og vi udnytter vores lokaler på bedste vis. Der indrettes og forbedres konstant. Og der bliver der også brug for på denne skole, hvor der allerede nu er ved at være fyldt op, men man er kun nået til mellemtrinnet, så hvordan der bliver plads til alle, og om lokalerne kommer til at blive brugt på den tiltænkte måde, kan jo være et åbent spørgsmål.
På seminarerne er det meget blandet, hvem der møder op. Ledere og lærere i en skøn blanding. Alle skoler er ikke repræsenteret hver gang, og ofte med forskellige folk fra gang til gang. Der er altid udstukket nogle overordnede emner og indlagt en struktur for dagens arbejde, men de gange jeg har deltaget, har der altid været plads til, at få vendt nogle af de problematikker, jeg synes, vi står med på vores skole. På den måde får vi altid noget med tilbage. Og jeg udbygger mit faglige netværk, så der bliver efterhånden flere at henvende sig til også mellem seminarerne.
Denne gang diskuterede vi især fordele ved aldersintegration, da det store punkt på dagsordenen var et besøg af Christine Antorini - undervisningsminister. Her har mange af skolerne i netværket interesse for at kunne fortsætte undervisningen på skolerne med aldersintegration uden at skulle søge dispensation, så det blev selvfølgelig til en snak ift. reform og folkeskolelov.
Skolerne fællesskab bygger netop på arbejdet med aldersintegration, da vi mener, at elever ikke nødvendigvis får et fællesskab pga. det samme fødselsår. Vi vil gerne arbejde med anderledes grupperinger og lave hold på andre måder. Mange skoler oplever også dette som en stor støtte ift. inklusion, da ingen på forhånd er puttet ned i en kasse ift. alder. Det bliver derfor lettere at holddele ud fra andre kriterier, og på den måde heller ikke blive ekskluderet pga. "ikke alderssvarende kundskaber"

søg på Twitter på #nyenhedsskole eller følg linket her til hjemmesiden

Nyt liv i enhedsskolen

Kunskapsskolan i Lund

På studietur med mine kolleger.
I det hele taget et fantastisk koncept at være på studietur. Noget jeg kun husker fra min studietid, men som er lige så givende i mit arbejdsliv. At få 2½ dag sammen med 12 kolleger. Vi burde have været med alle sammen. Hyggeligt, sjovt og fantastisk. Hvor er det dejligt med tid til både at diskutere faglige emner - både i forhold til studieturens oplæg, men også bare i forhold til vores hverdag. At se tingene lidt på afstand i fællesskab. Vi bliver nok aldrig enige om, hvordan den bedste skole ser ud, men det er fedt at blive udfordret og diskutere fordele og ulemper. Vi vægter bare forskellige ting højst.
Det at være sammen i længere tid betyder også, at vi kommer tættere på hinanden. På et tidspunkt har vi fundet ud af, hvor vi bor, hvem vi bor sammen med osv, så snakken kommer ind på en lidt længere livshistorie for hver enkelt. Vi ved mere om hinanden. At bo på hostel på sovesale giver også et mere intimt fællesskab. Hvem snorker, hvilke vaner har vi, hvem er A- og B-mennesker osv
Jeg håber, der bliver mulighed for en sådan studietur en anden gang. Med endnu flere kolleger :-)

Men det var jo turen til Lund, der var årsagen til studieturen. En kundskabsskole. En friskole. Baseret på svensk skolelovgivning i forhold til mål og økonomi.
Skolen har færre lærere end vanligt. Der er meget selvstudie på skolen. Til gengæld vægtes en ugentlig individuel samtale højt og daglige opfølgning på målsætninger.
Jeg kunne godt lide skolens start og slutning som ramme på dagen. Alle mødtes hver morgen til 15 minutters morgensamling, hvorefter eleverne har en halv time med deres basisgruppe. Her ses der nyheder og hver enkelt elev planlægger dagen og får planen godkendt af basislæreren. Hver eftermiddag sluttes skoledagen af (dog blev nogle elever længere, mens andre tog hjem...) med 10 minutters opsamling og refleksion over dagen. På begge seancer skriver eleven i deres logbog. Logbogen er udleveret fra skoleårets start, og der er faste felter, som skal udfyldes.
Når eleverne starter på skolen i 6. klasse (skolen er for 6.-9. klasse), undersøges det, hvilket niveau eleven er på, og der laves mål for elevens niveau til afslutning i 9. klasse. Herefter udfyldes en 4-års-plan, hvor det tydeliggøres hvordan eleven må udvikle sig for at nå sit mål.
Skolen har nedbrudt læringsmålene i 45 trin, som bygger ovenpå hinanden (i svensk, matematik, engelsk og moderne sprog (tysk, fransk eller spansk). Så eleven kunne eksempelvis starte på niveau 7 og ønske at nå til niveau 37, hvilket betyder, eleven skal stige 30 trin i løbet af de 4 år - svarende til 7-8 trin årligt. I logbogen er skolerårene delt op i terminer og samtlige uger er skrevet på, så det bliver enkelt at beslutte, at en bestemt uge, skal eleven have rykket sig til næste niveau i faget, således de slutter 9. på det ønskede.
Det virker meget gennemtænkt og simpelt. Målene er tydelige for eleven.
Samtidig har skolen opbygget en portal, hvor der til hvert niveau i de pågældende fag ligger undervisningsmaterialer og beskrivelser, således elev og forældre let kan se, hvad der skal til, for at rykke sig til næste niveau. Der ligger øvelsesopgaver, der står, hvilke forelæsninger eleven skal deltage i, og til at løse opgaverne tilbydes der dagligt workshops i fagene, hvor eleven kan få hjælp til sine opgaver. Alle trin afsluttes med en opgave, som giver en karakter, der påføres elevens digitale karakterblad.
Lærerne skal ikke bruge meget tid på at lave undervisningsmaterialer, og når de vælger at lave nogle, skal de sendes til et center, som lægger materialerne på portalen, så opgaven bliver tilgængelig for alle. Eleverne har ingen bøger, al undervisning foregår via portalen.
Hver uge udfyldes næste uges plan i samarbejde med en lærer, hvor der evalueres på opnåelsen af denne uges mål. Læreren evaluerer med eleven på samtlige skolens fag. Dette kan gøres pga. de tydelige mål og portalen, som hele tiden viser, hvad der skal gøres på næste trin. Denne samtale er et af de vigtigste omdrejningspunkter for skolen.
Hver dag udfylder eleven så dagens plan og ved skoledagens slutning evalueres dagen.

Kunsskapsskolan er samtidig et aktieselskab, som tjener penge på at holde skole. Dette lykkes på grund af effektiviteten. Lærerne kan spare meget forberedelse. Der er ikke behov for helt så mange lærere, da meget af elevernes dag er selvstudium. Lærernes lønninger er desuden ikke fastlagte af fagforeningen, men til forhandling og besluttes af skolelederen.
Ulemperne ved skolen, synes jeg, er det store fokus på disse 4 kundskabsområder. Hvad skete der lige med alle de andre fag og de sociale kompetencer? Eleverne undervises også i disse fag, men ikke efter samme principper. Naturfag dækker over fysik, kemi, biologi. Samfundsfaglig er geografi, historie, kristendom og samfundsfag. Hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og sløjd er der ingen faglokaler til, og eleverne får undervisning i disse fag på en årlig ugentlig tur på en lejrskole, hvor hele ugen bliver brugt på fagene. Musiklokale findes på skolen. For at have fysik/kemi får eleverne lektioner, som de skal møde op til ligesom herhjemme. Hvordan de fastsætter mål her, ved jeg faktisk ikke - det er vist noget, jeg skal spørge ind til.
Eleverne får gruppeopgaver og har en basisgruppe, så de arbejder med sociale kompetencer, men de bliver for utydelige efter min mening.
På eleverne rundvisning var det dejligt at opleve miljøet som et helt almindelig ungdomsmiljø med nogle meget koncentrerede og målrettede elever og andre mer ukoncentrerede og afslappede. Så om dette er verdens bedste skole, det ved jeg ikke, men den har i hvert fald givet anledning til mange tanker, mange diskussioner og udfordrer os på vores forestillinger om skolen.

Skolens værdigrundlag synes jeg rigtig godt om - at den enkelte elev arbejder i sit eget tempo med sine egne mål og dermed ikke undervises i samme klassefællesskab hele tiden. Elevernes kendskab til og ansvar i forhold til deres læring synes jeg også rigtig godt om - sammen med den nære kontakt og konstante opfølgning på elevens udvikling. Frihed under ansvar. Men her har en privat skole nogle vilkår, som en folkeskole ikke har. Nemlig, at elever eller familier, der ikke bakker op om og påtager sig ansvaret, kan på en friskole finde en skole med et andet værdigrundlag på skolens opfordring - altså de kan smide eleven ud. Hvorimod folkeskolen må opdrage på familien.

Der er plads til mange flere tanker og udfordringer i forhold til skolesynet, så kom gerne med en kommentar :-)

 

 Kunskapsskolan

ferie, status og overblik?

Påskeferie.
Ferierne dukker altid velkomment og tiltrængt op. Denne gang må jeg dog sige, at feriefornemmelsen ikke helt indfinder sig.
Min fars sygdom præger hverdagene, og selv om jeg tænker, at jeg skal koncentrere mig om noget andet lidt, og jeg lige har set ham, alt er ok, ja så fortæller min krop mig noget andet. Jeg vil gerne være hos ham hele tiden. Om ikke andet, så bare for at sidde og holde ham i hånden.
Jeg vil også gerne holde øje med min mor - heldigvis er brormand hjemme lige nu, så han kan tage sig lidt af hende.

Samtidig, så kan jeg mærke, at jeg også trænger til at være mere sammen med ungern og ikke mindst slappe af mig selv. Den sidste dele r stort se4t umulig, da jeg altid finder små opgaver, som er blevet udskudt, så listen af små hjemlige gøremål er lang - ligeså er listen fra job, hvor jeg også er kommet bagud...
Så overblikket må nok vente. Status er, at jeg har meldt fra på nogle af de sædvanlige fritidsaktiviteter - bestyrelsesarbejde, havens forårsklargøring er minimeret og det er forårsrengøringen også...
Jeg får da øvet mig i at prioritere, hvilket jo er en kunst i sig selv, når jeg gerne vil det hele.

bøger for drenge - og piger og voksne

En af mine elever anbefalede denne bog til mig. Han synes, den var spændende og interessant og havde læst den flere gange. Det måtte jeg selvfølgelig gøre. Teenagedrenge, der laver uopfordrede boganbefalinger er ikke det mest sete syn til trods for, jeg ser ret mange af slagsen hver eneste dag :-)
Og jeg må give ham ret. Bogen var temmelig fantastisk - til trods for min maglende interesse for våben og krig, så beskriver den ret godt soldatens syn på verden også. Og præcis denne missions væsentlighed for verdenshistorien gør den ikke mindre interessant.
God fornøjelse med læsningen :-)

Ud i verden

hedder det undervisningsforløb, jeg har besluttet at min 7. klasse skal kastes ud i.
De skal gennem forløbet lære at frustreres, at tænke selv og planlægge og koble matematikken til deres egen verden.
Deres opgaver skal ikke være metode men de skal kunne bruge matematikken og forstå, hvordan den hænger sammen med den virkelige verden.
De har fået til opgave, at løse forskellige typer af matematik under emnet ud i verden.
Mange har valgt at rejse ud i verden til forskellige rejsemål, som de interesserer sig i.
Første uge har de arbejdet med budget, prissammenligninger og procent.
Anden uge har de arbejdet med valuta og moms
Tredje uge - som er næste uge skal de arbejde med tid, hastighed og fart
Den sidste uge skal bruges på målestok og symmetri/mønstre

Det er svært for dem at formulere deres egne opgaver, de er top-frustrerede, de vil gerne have en opgave og en løsningsmetode. Så vi øver os i, at skulle tænke over tingene selv og diskutere med gruppen - og vi øver os i at udfordre os selv - puha, hvor synes de, det er dejligt, når de får løst en opgave indenfor et emne - så kan de gå videre til det næste - men det handler jo om at udforske og forstå, så denne del skal vi have mere vægt på.

  



Vi er på vej. Ud i verden.







Opgave: Ud i verden

Flere opvisninger

Kulminationen på opvisningssæsonen er for mig DGI-opvisningen i Hobro.
Det er to fabelagtige dage med masser af god gymnastik.
Efterskoleholdene imponerer med deres mængde af gymnaster på gulvet og deres evne til at få lært så mange elever så meget på et år. Mange af eleverne er ikke gymnaster, når de starter og alligevel leverer holdene fra Onsild og HCI hvert år fantastiske opvisninger.
Fra de lokale foreninger kommer hold, der gerne vil give en ekstra opvisning. Man kan se gymnasterne har glædet sig, og de er dygtige. Mange gymnaster er på gulvet flere gange i løbet af dagen - med forskellige hold, forskellige foreninger. Vi inspireres og lærer af at se på de andre. Vi imponeres over høje spring, ualmindelig god balance og styrke og præcision der sidder i skabet.
Igår må jeg især fremhæve rep.holdet fra Viborg-Silkeborg. Der var power, gejst, grin og liv i deres opvisning. Man blev revet med og kunne sagtens have kigget på deres show lang tid endnu. Det var fantastisk lige fra tøj og musikvalg til serieplanlægning og til gymmasternes gennemslagskraft og dygtighed. Sikke en fornøjelse.

En for alle - alle for en

Kursus i matematik

Fantastisk, inspirerende, lærerigt, fængende, super-godt.
Jeg kom hjem med informationer og lysten til at komme igang med de nye ideer boblende udenpå.
Jeg skal så meget igang med mere bevægelse og undervisning udendørs. Jeg skal lære at slippe kontrollen. Jeg skal fange elevernes tillid og arbejde endnu mere på motivation.

Luksus var der også plads til :-)

I høj grad blev jeg bekræftet i, at mine forsøg på at dreje undervisningen en smule og mine mange timers arbejde i relationsarbejdet er godt givet ud - i hvert fald i forhold til de elever, der står i vanskeligheder - andre kan måske opleve det som spild af tid og timer. Det konstante dilemma - at være 24 i klassen og kun have 45 minutter.
Mit grundsyn blev dog bekræftet. Du skal være aktiv for at lære (her ville de så i højere grad også have den fysiske aktivitet med, så flere sanser kommer i spil - dog er bøger og skrivebordsarbejde IKKE bandlyst). Du skal være positivt indstillet og åben overfor de udfordringer der stilles - så de skoletrætte elever skal fanges og motiveres. Vi kan ikke banke læring ind i hovedet af dem.
Hjerneforskeren Kjeld Fredens havde et meget lærerigt oplæg. Ham kan jeg anbefale at lytte til, og jeg ville ønske at samtlige af mine kolleger havde hørt hans input.
Et oplæg om unges motivation og relationsarbejdets væsentlige plads i skolesystemet får mig til at frygte reformens betydning for min forberedelsestid - jeg får mere tid med eleverne - og på den måde til relationsarbejdet, men jeg er bange for, at jeg ikke fåår tid til at imødekomme elevernes behov ved at finde egenet materiale til dem alle.
Til slut forskellige underviseres bud på anderledes matematikundervisning - med mere bevægelse, kreativ tænkning og afsæt i dagligdagen. Klart ting jeg skal have inkorporeret meget mere i min undervisning. Jeg kunne have en mistanke om, at det lige nu kun er mig, der ser sammenhængen til hverdagen?

Volker
Kjeld Fredens