onsdag den 13. november 2013

Hovedet eksploderer!!!!!

Måtte idag give fortabt og tage hjem førend beregnet, da jeg hele dagen har haft hovedpine. Faktisk tænkte jeg allerede over det på vej til arbejde.
Kan hovedpine give synsbesvær? Ikke alvorligt, men bare lidt utydeligt/sløret syn. Jeg tænkte i hvert fald tanken, da jeg kørte bil. Vel ankommet måtte jeg da også indrømme, at jeg kunne udpege, hvor på skulderen, spændingen kom fra. Opad dagen kunne jeg udvide med højre øjenbryn, højre side af nakken og skulderen.
En sød elev kom og satte sine fingre lige præcis der på skulderen, hvor det værkede, og det var som om hovedpinen lettede i samme øjeblik - magiske fingre, det skal noteres :-) (Hun fortalte, at hendes mor ofte har hovedpine, og hun derfor har en vis mængde erfaring).
Jeg fortsatte arbejdet, lettet over dne øjeblikkelige lindring, 30 selunder kunne give.
Mine fingre var kolde som is - er jeg syg? Eller er der hundekoldt på skolen? Jeg bad i hvert fald nogle elever, som havde bedt om hjælp til lektierne, sætte sig midt i en solstråle, for at få lidt varme i kroppen.
Hovedpinen tiltog desværre igen og efter lektiehjælpen besluttede jeg, at det måtte være tid at trække sig tilbage og droppe elevsamtaler - de må vente til torsdag.
Inden jeg kørte hjem dopede jeg mig med et par pinex, så jeg kunne blive klar til en eftermiddag som single-parent. Jeg måtte dog konstatere, at det blev nødvendigt med en tur omkring hjemmet, inden jeg kunne overskue samvær med yngste familiemedlem.
Ada stod klar med lektier, som hun gerne ville have hjælp til, og jeg lagde mig på sofaen, mens hun sad ved bordet, men al tale måtte forbydes, lyset minimeres, varmen skrues op, tæppe på, og så 20 minutter på langs.
Endnu ingen lindring! Nu kunne jeg ikke udsætte mødet med virkeligheden længere, og medicinskabet måtte besøges, denne gang røg der en pamol og en Ipren gennem svælget, og kursen gik mod SFO.
Endnu engang kunne jeg konstatere en vis form for slørethed over omgivelserne...
Lyset generede. Radioen måtte slukkes, AC'en måtte slukkes!
Gad vidst hvornår hovedet eksploderer.
Kvalme, svimmelhed, dårligt syn, og et hoved der dunker, dunker, dunker, dunker.
Jeg har aldrig prøvet noget lignende.
Børnene var dog søde. Vi fordelte husets arbejdsopgaver, da vi kom hjem - med børnenes kommentar: Mor skal have tid til at slappe af.
Jakob gik selv i brusebad og dækkede bord.
Ada rullede for, tømte skraldespande og lavede mad - torsk med frisklavet pasta (købt) og baconkompot.
Vi hjalp alle til med at tage af bordet.
Jakob læste højt for Ada og jeg til godnathistorie - Ada overtog, da han blev træt.
Så mor kunne nøjes med at få samlet op på arbejdet - tjekke mails, skrive beskeder og notater, finde bøger/papirer til i morgen og lige lave et forældreopkald - ordne vasketøj (et mindre uheld gjorde det nødvendigt at få en vask sat over...), og hjælpe børnene en smule med deres opgaver. Så selv om der ikke blev plads til endnu et hvil, så sætter jeg pris på et par børn, som gør deres bedste for at gøre det muligt.

Og så håber jeg da aldrig, at jeg skal have hovedpine på den måde igen...