Herhjemme skal vores bil bare kunne køre.
Bilmærker, status, farve og størrelse er vi ikke så interesserede i, så hvis bilen bare kører hver dag, så er vi glade - næsten.
Vi vil ikke have en kæmpestor bil, vi vil gerne have en miljøvenlig bil - indenfor vores prisleje, for ellers havde vi nok købt en hybrid - en praktisk bil med en smule komfort. Varme i sæderne, aircondition, varme i ruderne havde da også været super.
Vi bruger bilen til at køre på arbejde, ned og handle og hjem til vores forældre, så det er ikke lange ture, den typisk kommer på.
Vores første bil var en brugt Mitsubishi Carisma, 1.???, det kan jeg ikke engang huske mere! Men bilen var rigtig god. Der var den plads, vi havde brug for, barnevognen, kunne være deri, vi kunne handle stort ind, den kørte godt, og den var kun på værksted til de planlagte eftersyn, så det var et perfekt match.
Da den så havde en del år på bagen og tiden kom til en udskiftning, besluttede vi at fortsætte med Mitsubishi, men vi ville gerne have en mindre bil, da den kører længere på literen og den er billigere i vægtafgift og forsikring. Vi havde ikke længere behov for en stor bil. Barnevognstiden var ovre. Vi valgte derfor at kigge på Colten. Her fandt vi også et godt køb. Bilen var af nyere dato end mitsubishien, den havde lidt mere komfort, larmede mindre og passede os godt.
Den blev vores.
Vurderingen efter et par år kunne godt være bedre. Også værre. Men den besøger værkstedet noget oftere end Carismaen.
Heldigvis er vi glade for vores værksted - Jans Auto - hvor vi altid får super-god behandling. Der er god service, flinke mekanikere og professionelt arbejde til ordentlige priser.
Efter denne lange introduktion, ja så kan det være, vi kan komme til sagen.
Bilen er taget en tur på værkstedet igen igen :-(
Og denne gang temmelig pludseligt.
Igår eftermiddags, da jeg hentede mine kære børn + legekammerater, ja så pakkede jeg selvfølgelig bilen med børn, de ekstra autosæder, skoletasker, idrætstøj og biblioteksbøger (bilen er jo ikke så stor, men der blev plads til det hele), og vi var klar til at komme hjem og hygge og lege.
Nøglen drejes, og ......... ikke en lyd - ikke engang et host! Kun den irriterende bippen, som bilen laver, når den lige starter op.
Første tanke er, at jeg må have gjort noget forkert. Nøglen ud igen, og gentag.... Vente..., drej igen ... og igen ... og igen... og der sker ingenting! Vend hovedet rundt, smil til ungerne. Sikke mærkeligt, jeg forsikrer dem om, at vi nok skal finde ud af det. Nøglen helt ud igen, start forfra, tænk tænk tænk. Batteriet, kan det være smadret? Vent et øjeblik, skal det lade. Børnene bliver utålmodige. Prøv igen.... Men nej, vi har ikke heldet med os. Mor læner sig tilbage i sædet, og overvejer situationen.
Jeg ringer til vores mekaniker - vel vidende, at det er sent på eftermiddagen.
Jeg bliver hilst af en venlig stemme, der spørger lidt til situationen og lydene. De sender en mand - med det samme :-)
Lige der er jeg lykkelig for, at vi har valgt så servicepræget et værksted - det er ikke første gang,de er kørt efter vores bil (2 gange har de været på mit job og hente bilen, og den er endda blevet leveret tilbage igen, så jeg har kunnet køre hjem fra arbejde!)
Børnene ser en smule skuffede ud, men der er heldigvis ikke langt hjem, så de gennes ud af bilen og sendes hjem alene med en nøgle, så de kan komme ind.
Tilbage på parkeringspladsen står jeg, mens forældre til mine børns kammerater kommer og kører med deres børn.
Heldigvis er min mekaniker hurtigt på pletten. Han giver sig til at kigge på bilen, som desværre ikke kommer til at starte den eftermiddag. Nu sendes der pludselig blikke og kommentarer min vej, når venner og bekendte passerer pladsen :-)
Bilen skal transporteres tilbage på ladvognen. Den skal læsses. Han har styr på det, den unge mekaniker, som først bakser rundt med lastbilen, som skal parkeres på en temmelig lille parkeringsplads, hvor folk hele tiden kommer og kører. Bilen flyttes rundt. SFO-børnene kommer ud og kigger - det er jo spændende, hvordan det foregår.
Et utal af forældre kommer og går stadig med deres børn, og jeg er ikke lige sådan at overse der midt på pladsen med en lastvogn ved siden af... Men læsset blev bilen, jeg blev kørt hjem, og værkstedet vil ringe med besked om fejl og mangler samt priser den følgende dag.
Heldigvis skete det i denne uge, hvor jeg har vinterferie, og derfor bedre kan klare det tidspres, som sådan en uforudset situation kan give, heldigvis, at det skete inden 16, så der kunne komme hjælp med det samme, heldigvis, at det skete så tæt på mit hjem, heldigvis, at der ikke var frostgrader udenfor. Alt i alt fik jeg masser af opmærksomhed, jeg fik at se, hvor mange, der er klar til at hjælpe, og et lift i den skønne lastvogn sammen med en sød ung fyr. Kan der være noget at klage over?
Altså ud over, jeg gerne vil have min bil tilbage, og jeg igen sal poste penge i mit køretøj...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar