søndag den 16. februar 2014

Ægteskab


Kobberbryllup!


Det har vi lige passeret. 12½ som ægtefolk. Der forinden havde vi kendt hinanden i 8 år, hvor vi dog først blev kærester 3½ måned senere...

Faktisk synes jeg, min mand var ret dum at høre på til at begynde med. Lidt for smart i sine kommentarer og ikke særlig seriøs. Men efterhånden synes jeg om hans humor, vi havde et godt makkerskab fagligt, hvor vi udfordrede hinanden - eller han udfordrede i hvert fald mig :-) Vi kunne godt lide at læse og diskutere. Han introducerede mig for musik - jeg havde hørt musik før, men gik ikke så meget op i, hvem der spillede hvad, jeg hørte bare det, der var. Jeg sad og så ham spille computerspil i timevis!!!! Noget med nogle Lemmings, racerspil osv.
Til gengæld hev jeg vist ham med mig ud i byens vilde liv, hvor der var fyldt med mennesker, dans og snak. Min hjemmebane var på byens diskoteker eller i gymnastiksale og træningslokaler.
I gymnasiet var vi hinandens hjælpere og konkurrenter.
I vores videre uddannelse kom vi til at dele bolig, og vi har begge en veludviklet sans for orden, og at tingene har sin plads. Rengøringsmængden måtte vi dog justere lidt til efterhånden, og selv om jeg startede med et ambitiøst niveau, er det nu mig, som af og til beder manden "overse" et par detaljer.
Vores bedste timer har vi brugt på at spille squash sammen, se film både hjemme og i biografen - helst en film vi kan diskutere bagefter enten ift. politik, den åbne slutning eller teknikkens indvirkning på filmens historie, løse matematiske udfordringer, sidde på sofaen eller ligge i græsset og holde i hånd.
Vi har udvidet parforholdet til familie med vores 2 børn. Utroligt, som man kan få to så forskellige mennesker ud af det samme sæt forældre. Børnene både binder os sammen i et fællesskab, men skiller os i deres behov og krav, som af og til ikke stemmer overens med vore egne. Dette dilemma er vel almenkendt, og vi kan nu nyde, at ungerne er kommet i skolealderne og er blevet selvstændige, så deres behov kan i højere grad udsættes, således der igen bliver mere plads til forældrene.
I småbørnsperioden har vi haft et par dejlige rejser sammen, hvor bedsteforældrene tog over og passede børn. Det samme er sket ind imellem i en weekend, hvor vi kunne lade op ift. søvnbehovet, men også ift. at være sammen og få talt sammen uden afbrydelser og nå nogle praktiske opgaver i hjemmet.
Det er stadig de samme ting, vi nyder sammen - at se film og diskutere, at løse udfordringer, at sidde på sofaen eller ligge i græsset, læse bøger og tegneserier. Jeg hører stadig om musik og musikere, han hives stadig med ud i det sociale liv. Squash er droppet, men det kunne jo være det vender tilbage engang...

Vi fejrede os selv sammen med vores unger i Skallerup Klit, hvor vi havde 4 dejlige dage med afslapning for børn og voksne, leg i legelandet, svømning og rutcheture i vandland og kreative udfoldelser i Team Aktiv, hvor der blev produceret glaskunst, perlekæder en sparebøsse og en sættekasse.
Romulus nåede jeg at besøge 3 gange - hmmmm - så afslappende. Med Ada var vi til familieaften, hvor vi fik fulgt alle rådene og kom i det 8 grader kolde vand 3 gange, for at komme op til en sauna, der var i stykker!!!! KOLDT. Den blev heldigvis fikset, så vi nåede omkring saunaen, i mellemtiden fik vi varmen i de varme bade, som er 36-40 grader varme. Massage og ansigtsbehandling satte prikken over i-et på afslapningsdelen.

På de 20 år har der været gode dage og dårlige dage. Men jeg håber de 12½ år bare var begyndelsen til mange flere...