mandag den 14. oktober 2013

Dagen idag

Hvis jeg nu bare bliver lige her og nu - altså i uge 42, er der så nogen, som vil hente mig, når vi kommer til marts?
Jeg kan godt undvære mørket, kulden, sneen. Jeg har brug for dagslys for at være. Jeg kan ikke vågne, ikke se, ikke tænke klart i mørket. Jeg får lyst til at spise - usundt - og sove - meget!
Jeg kan ikke klare kulden, mine tæer og fingre er forfrosne og må pakkes ind i strømper, sokker, tykke støvler, varmepuder eller -tæpper. Fingervanter og luffer. Halsedissen findes frem sammen med huer og halstørklæder. Kurvene i baggangen bugner med strikkede eller hæklede tøjstykker iblandet de  vandtætte dele i højtråbende farver.
De lange underhylere... :-( Forfærdeligt. OG statisk elektricitet dannes bare ved at tænke på at hive dem op af skuffen). Det tager 20 min til en halv time at komme ud af døren, så drik ikke for meget vand - det der med at komme i tanke om, at man også liiiige skal omkring badeværelset, er virkelig kilde til dårlig stemning i familien. Midt vinter når man knap nok i overtøjet mellem gry og tusmørke!
Og alt tøjet til trods, ja så sidder kulden bare helt inderst i knoglerne - varmepuden og dynen hjælper, men når blæsten hviner, sneen dækker landskab (og veje), så kræves der bare de 7-8 skridt ud til skraldespanden eller de 4 ud til bilen samt det afkølede bilsæde for igen at vække den kulde, som skyder ud i kroppen indefra.
Sneen... Jeps, kælkene frem, slæb børnene hen til kælkebakken - som heldigvis kun er et par huse væk. HIV dem op, skub dem ned og hør dem hvine af fryd, når farten giver spænding og risiko for at trille omkuld og mærke hele sin krop. Så skal man da også selv lige have en tur - som endda kan betyde et øjeblik uden bekymringer, kun fyldt med barndommens glæde og lyst til at kaste sig ud i verden fuld af tiltro til alting.
Men men men. Så er der også lige jobbet og vejene, bekymringerne om at komme frem, spændingerne i ryg, nakke, skuldre, fordi man knuger rattet, så det næsten får ens fingeraftryk permanent markeret.
Vejrudsigten, der tjekkes flere gange dagligt. Børnene, der skal instrueres i, hvordan de skal gøre, hvis de bliver sendt hjem fra skole.
At stå endnu tidligere op om morgenen for at skovle sne - og komme i overtøjet inden, og helst også nå et bad efter, for man sveder jo, mens man står og fryser...
NEJ, lad mig blive lige HER, hvor der endnu er lyst mellem 7 og 20, hvor der endnu er lunt nok til at smutte udenfor uden jakke, hvor vejene er sne- og frostfri.
De gode udendørs oplevelser kan jeg godt få uden sne, så jeg venter gerne her.
Præcis på denne dag vil det være helt perfekt. Idag, hvor ferien lige skal begynde, hvor der er tid til det hele, ugens indhold er stadig åbent. Der kan blive tale om biograftur, cafebesøg, venindesnakke, rengøring, oprydning, sortere, gå i haven, tage i skoven, spille brætspil, være kreativ, være alene og mærke efter, lave god mad eller bage. Mulighederne er mange.
Og præcis lige nu, hvor ungerne er store nok til at kunne selv, men ikke for store til ikke at gide være sammen med os.
Dagen idag må gerne blive ved lang tid endnu...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar