lørdag den 21. september 2013

10 år

Så fik vi fejret tøsepigen endnu engang.
Og hvor bemærker jeg især den enorme forandring i hendes forventninger til fødselsdagsfesterne denne gang. Hun har selvfølgelig glædet sig til alle festerne - fødselsdagen for pigerne i klassen, den rigtige fødselsdag med familiehygge og fødselsdagen for den pukkelryggede.
Men det er helt klart veninderne, der fylder for hende nu. Hvor hun de tidligere år, har gået meget op i familiefødselsdagen, så så vi i år et engagement omkring pigefødselsdagen, som ikke kan sammenlignes med noget tidligere set. Ada støvsugede, ryddede op i hele huset, tømte opvaskemaskine og dækkede bord, hvorefter hun sammen med en veninde fra klassen satte hår inden gæsterne kom.
I går, da familien skulle ankomme, havde hun da lige glemt at rede seng!!!
Selvfølgelig var hun også fuld af forventning og klædte om og glædede sig, men vi kommer nok til at se lidt mere af en kommende teenager herhjemme - selv om jeg allerede synes, det må være nok.
Humørsvingninger, tøj og hår, brok og trampen rundt efterfulgt af tårer i uendelighed. De elendige forældre, der ingenting forstår...
Heldigvis har vi også den kærlige og hjælpsomme pige, der nurser sin lillebror (lidt for meget), læser højt for os, er nysgerrig og engageret i sit skolearbejde, åben, naiv og smilende glad og nyder livet.

Ja for ti år siden...
Havde jeg lige født en lille pige. Jeg forstod slet ikke, at hun faktisk var min. Jeg havde svært ved at sove, og kiggede på det lille kræ i vuggen ved siden af hospitalssengen og håbede, at hun bare ville sove trygt videre, forr hvad skulle jeg gøre, hvis hun vågnede! Pludselig begyndte hun at gylpe vand op, så jeg måtte da ræse afsted efter en sygeplejerske, som kunne hjælpe mig der midt nat :-)
Efterhånden fik jeg da mere greb om rollen som forælder, men sandheden er, at jeg jo møder mange små og store udfordringer i hverdagen - og det bliver man jo nok ved med.
Meget nemmere gik det 2. gang. Der vidste jeg, at barnet ikke går i stykker af at blive vendt rundt, at han godt kunne holde til at græde mere end ti sekunder, så det kunne rent faktisk være vigtigt lige at gøre tandbørstningen færdig, så man kunne være hos ham 100%, når man skulle ud og hente ham.
10 år som forælder - sikke en omvæltning i ens liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar