søndag den 29. september 2013

Arbejdstid

Puha
Endnu en weekend i arbejdets tegn.
Overblikket er ikke helt på plads endnu.
Datteren har været på weekendtræning med landsdelsholdet - se et helt andet indlæg for mere om det!
Manden har været ude og føjte med sin søster.
Jeg havde planlagt kvalitetsleg med sønnike, men han endte med at få sin bedste ven på besøg, og de har leget så utroligt godt, at jeg har haft ro til at arbejde. Igen.
Som lærer er arbejdstid jo en underlig størrelse. Hvornår arbejder man egentlig? Altså det der ud over undervisningen, de konkrete møder, hvad er så arbejde? Er det arbejde, når man læser en roman til brug i undervisningen? Er det arbejde, når man er kørt i Spar for at handle til hjemkundskab eller fysik? Er det arbejde, når man surfer rundt på nettet, for at finde hjemmesider med relevant information om et bestemt emne? Kan man forberede sin undervisning, mens man skræller kartofler eller slår græs? Og er det så arbejde?
Mange gode spørgsmål.
Jeg har valgt - for mange år siden - at skrive min arbejdstid ned i regneark.
Det var under "de gamle" arbejdstidregler, så derfor er regnearket delt op i kategorier: undervisning, pausetid, skole-hjem-samarbejde, teamsamarbejde, afdelingsmøder, pæd.rådsmøder, matematikvejleder, kursus, MUS-samtale, fagudvalg, tværfaglige teammøder, elevplaner og elevsamtaler, individuel forberedelse, klasselærer, pædagogiske arrangementer, hytteture/lejrskoler.
Jeg skriver den planlagte arbejdstid ned indenfor hvert felt, og som skoleåret går regner regnearket den procentvise brug af hver pulje ud.
Samtidig summerer jeg op og vurderer den samlede arbejdstid - også pr. uge.
Dette skoleår er jeg for første gang i mange år på fuld tid. Jeg har gennem mange år valgt at være på nedsat tid, da jeg synes, jeg har svært ved at nå opgaverne i dagligdage - og det kan jeg da virkelig godt forstå.
Dette skoleår har jeg pt. en arbejdstid på lidt over 51 timer om ugen, og jeg har - efter 8 ugers skolegang - leveret 72 "overtimer" (og flere opgaver inden jeg er klar til mandag morgen). Man kan jo ikke tale om overtimer, da arbejdstiden jo er fleksibel, så der kan komme perioder med mindre arbejde senere på året.
Min erfaring er dog, at den mest arbejdsbelastede periode har vi endnu til gode - det er nemlig tiden med skole-hjem-samtaler.
Men jeg kan godt forstå, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg er klar over, at med 40 ugers skolegang skal der med et fuldtidsarbejde leveres 41-42 timer ugentligt, men derfra og til 51 timer er der et stykke vej. Og selv om mange kan fortælle om, hvordan man i andre jobs også arbejder meget - måske 60 eller 70 timer om ugen, så har jeg ikke indrettet mit liv, så det kan bære så mange arbejdstimer. Jeg har ikke valgt et job, der giver en løn, som gør det mulgit at ansætte rengøringshjælp, au pairs og spise på restaurent eller lignende.
Min familie må betale prisen sammen med mine fritidsaktiviteter, som betyder meget for mig og mit mentale helbred.
Men jeg bestemmer jo selv - jeg kan jo bare stoppe inden jeg når så mange timer. Jeg kan lade være med at skrive beskeder til forældre og kolleger om elevernes trivsel, jeg kan lade være med at tage opgaver med hjem og rette, og jeg kan lade være med at forberede mig og vælge en bog, som jeg kan undervise bevidstløst efter.
Men vil jeg så kunne lide at være lærer? 
Her kunne jeg så skrive en masse om lockout, lærernes image og alt det der, som faktisk piner mig så meget, at jeg vælger at være døv.blind og (næsten) stum omkring det...
Kvalitet kræver forberedelse. Engagement og entusiasme kræver tid til fordybelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar